Hverdagsliv med delebarn

Jeg læste dette inlæg på BT den anden dag, og det satte en masse tanker i gang om, hvilken slags forælder jeg ønsker at være, og hvilket liv jeg ønsker at lære trolden. Som det er nu, gør det egentlig ikke den store forskel for mig, om trolden er der eller ej, når jeg skal vaske tøj, gøre rent, handle ind og alt det der. Han er med, hvis jeg har ham, og jeg klarer det alene, når han er hos sin far. Nogle ting er væsentligt nemmere at klare, uden han er med, men mange af tingene er noget, som jeg synes det er vigtigt, at han får med ind med “modermælken”.

Jeg er af den opfattelse, at han har bedst af at lære at tøjvask, rengøring og indkøb er en del af hverdagen. Det er ikke noget der sker på magisk vis og helt af sig selv, men noget man selv må arbejde for. Ligeledes er han også allerede nu med til at dække bord – ikke at han er lige aktiv hver gang, men som minimum sætter han sin tallerken på bordet, og jeg forsøger også jævnligt at få ham til at hjælpe med at bære ud igen. Det er dog ikke altid, at denne del af legen er noget han vil være med til, men jeg spørger hver gang, så han også registrerer, at det er en opgave der skal gøres. Det sker ikke med magi. Når han bliver ældre, vil jeg nok begynde at holde på, at han skal være med til både at dække bord og rydde af igen, men han er kun 2 år, og så synes jeg det er fair nok, at han ikke lige kan samle sig om det hver gang. 😉

Han er også meget fascineret af vaskemaskinen, både af at fylde den, og se den vaske tøjet – især når tromlen kører rundt – og så er det altid spændende når den bipper, for at fortælle at den er færdig.

Generelt prøver jeg, at lære ham tingene, så det er lidt som en leg. Han synes jo det er fantastisk at få lov til at hjælpe med at sætte tingene ind på bordet, eller ligge sine sokker på plads i skuffen. Så gør vi jo noget (mere) sammen og han bliver jævnligt helt ivrig efter at gøre mere.

Indkøb er altid en balancegang, for det er sgu ikke altid han lige er i humør til at være med i Netto. Men nogle gange er han nødt til at være med, for handles det skal der, og jeg kan ikke købe alt ind én gang om ugen – så meget plads har jeg ikke i mit køkken og køleskab – og mælkeprodukter og noget frugt & grønt bliver jeg nødt til at købe løbende. At andre i supermarkedet kan synes at det er max irriterende, at der er en skrigunge med på det tidspunkt, vælger jeg ikke at tage mig af. Jeg (og trolden) synes det er mindst lige så nedren, og ønsker at komme ud af situationen så hurtigt som muligt, ligesom alle omkring os, men børn larmer altså en gang imellem, og der er trolden ingen undtagelse. Og jeg kan desværre ikke bare trykke på en pause-knap, for jeg har sgu ikke fundet den endnu, selvom den godt nok kunne være praktisk en gang imellem. 😉

At det ikke bliver ved med at være sådan, er jeg helt med på, men for nu nyder jeg det, og prøver at holde fast i og bygge oven på, så det er så naturlig en del af hans liv og hverdag som muligt.