Tinder-tilbud #2

 

Eller, reelt er det ikke et tilbud, men bare en besked jeg har fået mere end én gang.

Screenshot_20160624-230625

Jeg ved ikke hvorfor de sender dem til mig, for jeg har rimelig tydeligt skrevet i min profiltekst, at jeg ikke søger booty-calls. Jeg valgte dog svare ham her – ikke på det han spurgte om, men om det vitterligt var de eneste valgmuligheder der er? Det stoppede ham dog ikke, for så ville han jo bare vide, hvad jeg havde i tankerne.

Så slettede jeg ham.

Jeg har gjort det umulige

 

på arbejdet. Jeg har indskannet et lægemiddel som ikke eksisterer! Det synes jeg ærligt talt, jeg burde have en pris for! 😀 😉

20160612_164630

De (Region H og andre høje herrer) vil gerne have, at vi som sundhedspersonale registrer alt, hvad vi foretager os, pga. sikkerhed og økonomi, og det gælder også, at vi skal skanne al medicin vi administrerer. Det sjove er så bare, når man står med et produkt i hånden, indscanner det, og man så får denne besked! Den har jo tydeligvis registreret at det er et lægemiddel (Foscavir), men samtidigt påstår den at det ikke eksisterer. Så ved jeg ikke, hvad det er, jeg står med i hånden! En enhjørning måske? 😉 Jeg morede mig lidt over både beskeden, og det faktum at det langt fra er det eneste produkt man ikke kan scanne. Hurra for den digitale tidsalder, eller.. 😉

BVenner

20160624_123313

Jeg så dette skilt den anden dag. Jeg ved ikke, hvad de forbinder med BVenner, men jeg tænker noget lidt andet (dirty mind). 😉

Stigende gennemsnit

Den anden dag, da jeg skulle sende en ansøgning af sted, skulle jeg udfylde et skema, hvori jeg også skulle angive mine karaktergennemsnit for mine to uddannelser (sygeplejen og kandidat). Jeg har aldrig tænkt alverden over mine karakterer, andet end at jeg selvfølgelig gerne vil have de høje, men også at jeg godt vidste, at jeg absolut ikke var i toppen af gennemsnittet. Jeg har aldrig fået et 12-tal, ej heller dumpekarakterer, men jeg har stiftet bekendtskab med alle de andre tal på skalaen, så jeg har aldrig gidet at bruge alverdens tid på et gennemsnit.

Nu blev jeg tunget til det, og det var faktisk en øjenåbner for mig. Jeg fandt ud af, at mit snit på kandidatuddannelsen lå et godt stykke over det på sygeplejersken. På sygeplejen har jeg et snit på 5,5 (7,8 på 13-skalaen). På kandidaten har jeg et snit på 9.3 (kun ny skala). Det er immervæk noget af et spring! Jeg startede ud med 7 taller da jeg tog supplering (hvilket jeg så heller ikke har regnet ind i mit gennemsnit, da det netop var supplering og ikke kandidatuddannelsen), men har siden støt og roligt arbejdet mig op på 10-taller. Jeg husker dog primært mine 7-taller. Om det er fordi, det var min indgang til RUC eller om det bare er det her med, at man skal have 10 “jeg er god nok” for hver 1 “du er dum”, ved jeg ikke, men jeg blev faktisk ret overrasket da jeg sad og kiggede på det.

Jeg er sgu ikke så dum, som jeg troede. 😉

Gid fanden havde

 

dagpengesystemet!

Eller som udgangspunkt er jeg fint tilfreds med at jeg kan få dagpenge – det er en god forsikring at have, for uden ved jeg sgu ikke hvordan jeg skulle få tingene til at hænge sammen!

Der hvor min kæde hopper af – er flere steder, faktisk.

  1. Hvorfor filan bliver politikerne ved med at ville regulere og besværliggøre dagpengene? Ingen (eller meget få i hvert fald!) ønsker at være på det længere end højst nødvendigt og derudover er det jo en privat forsikring! Jeg kan kun få dagpenge såfremt jeg er medlem af en A-kasse. Hvis ikke jeg er medlem af sådan en, kan jeg ikke få. Ergo A-kasse = dagpenge, ikke staten = dagpenge. Hvorfor filan skal regeringen så blande sig i hvordan mit forsikringsselskab forvalter sine medlemmer og de udbetalinger der er til de som ikke er i job? Jeg ved godt, at A-kassen blot sender informationer videre til Udbetaling Danmark, eller hvem det nu er som udbetaler dagpenge, men hvorfor er det ikke privatiseret, når nu A-kasserne er private? Jeg forstår simpelthen ikke systemet eller logikken i systemet. Jeg betaler for at kunne få dagpenge (nej, ikke via skatten, men mit kontingent til A-kassen), ergo jeg betaler til en forsikring som skal dække mig når jeg ikke er i job. Hvorfor har regeringen og staten så så meget indblanding? Jeg forstår det ikke!
  2. At regeringen nu vil prøve at tvinge folk til at søge job i hele landet, ellers lukker de for dagpengene. What the fuck? Skal jeg søge job i Skagen eller Rønne? Hvad så med min søn, hvis jeg får et job der? Skal han miste kontakte med sin ene forælder, fordi regeringen mener at dagpengemodtagere ikke søger bredt nok? Bare kravet om at søge 1-2 relevante job om ugen, får hurtigt en til at søge i en større radius end 10 km.
    Reelt tror jeg dog ikke at regeringen kommer igennem med det, for det er bragt til bordet i forbindelse med trepartsforhandlinger (af alle steder!), og derudover vil de ansøgninger man sender til den anden ende af landet måske ikke være lige så gennemarbejdede og dedikerede, som de man sender til sit lokalområde. Det er i hvert fald bare min tanke.
  3. Jeg er på supplerende dagpenge, hvilket jo som sådan er et meget smart system. Når bare er timelønnet og uden fast arbejde, kan man få supplerende dagpenge op til 37 timer ugentligt i 30 uger. Jeg synes det er et genialt system. For at kunne få supplerende dagpenge, skal man udfylde et såkaldt “ydelseskort”, hvor man angiver hvor meget man har arbejdet den forgangne måned, så de kan trække de dagpenge fra man har arbejdet. Fint nok. Ingen problemer. Problemet for mig opstår i, at man kun kan få lov til at udfylde det her kort en dag om måneden! Én dag! Man kan simpelthen kun tilgå blanketten én dag om måneden, alle andre dage er den lukket. Og denne dag er selvfølgelig en søndag – for der holder man jo ikke fri og er sammen med sin familie. Nej nej, der arbejder man jo og holder styr på alt det administrative. Fair nok at der er en deadline for hvornår man skal udfylde kortet. Det skal der være! Men hvorfor kan man kun gøre det én dag om måneden?!? Hvem F***** har bestemt det?

Det var lige lidt galde fra mig. Jeg vil GERNE have et job, og jeg synes det er fuldstændigt til grin at systemet skal gøre så besværligt og omstændigt, når nu jeg selv har betalt for at forsikre mig og overhovedet at kunne få penge!