Første cykeltur

Billedresultat for børnecykel

Det fik trolden i går. Altså hans første selvstændige cykeltur på en rigtig cykel med pedaler. Det var ganske vist en ret kort tur – ca. 3 meter – men nøj, hvor var mor her stolt! Det var jo helt ubeskriveligt! Trolden er (endelig) ved at fange meningen med pedalerne på en cykel – at de ikke kun er i vejen, for at man kan bruge cyklen som løbecykel, men at de jo rent faktisk kan hjælpe til, at man kommer hurtigere fremad.

Det lyder så banalt, men det er så stort! Jeg (og hans far) har nogle gange prøvet at sætte ham på en cykel (med pedaler) og vise/instruere ham i, hvordan det hænger sammen, ved at føre hans fødder rundt på/med pedalerne, uden den store succes. Men i dag var det som om 10’øren faldt. Han trådte selv pedalerne hele vejen rundt og kom fremad. Og han var selv glad og stolt – måske også pga. undertegnedes næsten jubelagtige scener. Jeg roste ham jo til skyerne og opmuntrede ham til at blive ved. Jeg ved ikke om han reelt forstod min glæde, men han virkede nu begejstret for at have cyklet og fået cyklen til at køre uden hjælp.

Jeg føler mig godt nok lidt som en tåbe en gang imellem, når jeg står og er ved at tude af glæde og stolthed over troldens nye færdigheder, men det er nok bare en del af forældreskabet. 😉

At holde tand for tunge

Er noget jeg øver mig meget i lige for tiden, når jeg er i nærheden af min eks. ALT hvad jeg siger opfatter han som kritik, og da jeg på ingen måde er interesseret i at skabe konflikter eller lign., prøver jeg virkelig at holde mig på min egen banehalvdel. Jeg synes også at jeg lykkes med det, men det synes han tydeligvis ikke

Således hørte at det som kritik, da jeg fortalte pædagogerne i børnehaven at vi håndterer konflikter med trolden forskelligt – at jeg ikke har så meget tålmodighed som min eks. Det mente min eks var en kritik af ham og jeg skulle absolut ikke udtale mig om, hvordan han gjorde tingene. Jeg blev helt paf og stod vitterligt og blev nødt til at forklare ham, at intet af det var ment som kritik, og at jeg bare havde fortalt, hvordan jeg oplever tingene – at vi gør det forskelligt – og intet andet. Jeg spurgte sågar pædagogen efterfølgende, om jeg havde været grov eller andet, da jeg fortalte at vi gjorde tingene forskelligt, hvortil hun gloede uforstående på mig, for jeg havde jo bare sagt, at vi gjorde tingene forskelligt. Intet andet. Og sådan er der mange ting. Hver gang der er noget som kan opfattes den mindste smule som kritik, farer han op.

Mit bedste bud på, hvorfor han reagerer sådan er, at han er virkelig usikker på sin egen rolle – at han selv er i tvivl om han gør det rigtigt – for det kan jo ligeså godt være mig der er galt på den med opdragelse, som det kan være ham. Af samme grund er jeg meget bevidst om ikke at sige noget som helst om, hvad jeg synes der er rigtigt og forkert overfor ham. Men for filan, jeg kender sgu da ikke til nogen førstegangsforældre som ved hvad de egentlig foretager sig. Alt er happy-go-lucky og trial-and-error, for vi har jo ikke prøvet det før. Det eneste man har at gå efter er hvordan andre har gjort og hvad man selv tror er rigtigt, og så ellers håbe på det bedste. Mit bud er ligeså godt som den næstes, så længe det ikke involverer vold og trusler.

Men gud hvor er det anstrengende ikke at kunne sige noget som helst, uden at det skal lyde som kritik eller man får det tilbage i hovedet som om at det er mig selv der gør noget forkert. Hvad med bare at have en tilgang der siger “Ok. Du gør/oplever/synes det sådan, det gør jeg ikke, men hvis det virker for dig, så er det jo fint.”? Det kunne være så rart. Vi VED jo at vi er forskellige, at vi gør tingene forskelligt, men det er jo ikke ensbetydende med at den ene af måderne er forkert. Kan man ikke bare høre hvad den anden siger, i stedet for hvad man tror den anden mener? Tage udgangspunkt i det sagte. Det er jo reelt det eneste man har at forholde sig til. Hvad folk mener og tænker ved vi jo ikke før de har sagt det.

Bad Moms

SE DEN!

Eller, se den hvis du vil se en feel-good-film uden super meget dybde, men med nogle gode pointer om, hvad man kan tænke og opleve som forælder. Jeg morede mig gevaldigt, og kunne kende mig selv i så mange af situationerne, trods jeg kun har ét barn og han ikke er så gammel endnu. 😀

Idé til første step i “Farvel sut”

Dette er ikke en ultimativ guide i “Farvel-sut”-projektet, for trolden er endnu ikke kommet helt af med sutten. Han bruger den stadig om natten og når han skal sove til middag. Men jeg har vænnet ham af med at bruge den om dagen, og nu virker det også som om, at min eks-mand prøver at gøre mig kunsten efter – hvilket jeg absolut bifalder!

Mit første step i projekt-farvel-sut bundede egentlig i, at jeg blev træt af, altid at skulle være sikker på at der lå en sut i bilen – ikke til hvis trolden blev ked eller lign., men bare fordi det var blevet en vane for ham at have sutten, når vi skulle køre nogen steder. Jeg begyndte derfor en dag at sige til trolden, at min bil ikke kunne starte så længe han havde sutten i munden. I starten gav han mig hurtigt sutten, men blev så vred, da han opdagede, at han ikke bare fik den tilbage, så snart vi kørte. Så begyndte han ikke at ville give mig sutten, men så blev vi bare siddende i bilen og ventede til han overgav sig. Der gik sjældent mere end 5 minutter. Efter 14 dage var det meget sjældent jeg hørte noget fra ham om, at han ville have sutten når vi kørte.

Næste step skete også bare en eller anden tilfældig dag. Vi var hjemme hos mine forældre, og jeg havde glemt at tage en sut med. I starten gik det fint nok, men så fik trolden pip, og så ville han gerne have sutten. Den kunne han jo af gode grunde ikke få, så jeg tog “kampen”. Han hylede og skreg og var virkelig vred og ked. Jeg blev hos ham og holdt ham, når han ville holdes, gav slip når han vred sig, og talte ham efter munden med at jeg skam godt kunne forstå, at han ville have sutten, men at den altså var væk. Han var vred i 10-15 min før han overgav sig. Så puttede vi i noget tid og resten af aftnen gik upåklageligt. De følgende dage holdt jeg fast i, at sutten kun var til når vi skulle sove, og trods han ikke altid har været helt enig, har det være sådan siden – i hvert fald hos mig. Selvfølgelig har vi haft noget ture, hvor han er blevet vred, men langt hen ad vejen har han accepteret det. Nogle gange endda i så høj grad, at han afviser sutten, hvis jeg tilbyder ham den, når han er virkelig vred/ked/hys og jeg ikke lige har det store overskud til en “kamp”.

Noget jeg er ret imponeret over er, at det ikke er fordi jeg har gemt alle sutterne væk, og han derved ikke ved hvor de er henne. De ligger sådan set frit tilgængeligt i hans seng hele dagen, men han er på en eller anden måde helt afklaret med, at sutterne kun er til om natten. Især bliver jeg imponeret, når jeg også tænker på, at når han er hos sin far, har der indtil for ganske nyligt ikke været begrænsninger på sutten. Eller, dvs. min x har prøvet at holde en kurs om, at når han legede skulle sutten væk, men den har vist været mere symbolsk end effektiv.

Nu er trolden så (igen) begyndt at sige, at bilen ikke virker, når han har sutten, så jeg tror at min eks er begyndt at bruge samme metode som jeg. Jeg håber det virkelig, for det kunne sgu være fedt, hvis der kunne være en ensretning om hvornår og hvordan og hvorledes med brug af sut og vi måske endda kunne koordinere hvornår vi siger endegyldigt farvel til sutten. Jeg håber!!!!

Inspiration til børnefødselsdag

Da jeg har skulle fejre troldens fødselsdag to gange her i august, har jeg skulle være lidt kreativ når det kom til udsmykningen af kagerne – jeg gider ikke lave den samme kage to gange, ikke når det er så tæt på hinanden. Begge gange holdt jeg mig til temaet Minions, da det er et rimelig stort hit hos trolden lige for tiden, så der var jo slet ingen tvivl om hvilken retning jeg skulle. 😉

Den første lagkage var rimelig simpel – købte bunde, hjemmelavet kagecreme, fyld af friske bær, bananer og makroner, pynt med glasur, bær og smeltet chokolade (så jeg kunne tegne en minion) på toppen og flødeskum langs kanten.

20160806_141148

Den anden lagkage var lidt mere avanceret og helt hjemmelavet. Jeg bagte selv bundene, hvilket jeg ikke har prøvet før. Jeg lavede én portion dej, men delte den op i tre, og gav hver del sin farve. Så bagte jeg dem på hver sin bageplade, så jeg havde tre lagkagebunde i hver sin farve. Det var væsentligt nemmere end jeg troede! I lagkagen kom jeg igen kagecreme, friske bær, makroner og denne gang også noget abrikosmarmelade og revet chokolade. Pynten bestod af først et lag flødeskum som jeg smurte på i en tyndt lag med en dejskraber, for dernæst at sætte en hulens masse (halverede) Kit-Kat hele vejen rundt og M&M’s på toppen, og selvfølgelig med en minion i midten. Det blev ikke helt så godt/pænt som jeg havde forestillet mig, men trolden blev glad og kunne da se hvad det var! 🙂

lagkage 2

I og med jeg ikke kunne skrive så meget på nr. 2 lagkage, valgte jeg også at bage en “bolle-mand”, som jeg pyntede med glasur og marcipan. Jeg ville alligevel bage boller, så at ligge dem som en mand, var ikke det store ekstra arbejde. Trolden var mest begejstret for “håret” (lakridssnørrebånd), men resten af gæsterne var ret begejstrede for selve manden. Især min bror, som (ligesom jeg selv) er ret vild med de “høje” rosenbrød fra bageren, for det her smagte næsten ligedan. 😀

kagemand

Den største kompliment jeg fik, var at de som udgangspunkt troede at jeg havde købt mig til bollemanden. Det vælger jeg i hvert fald at tage som en kompliment, at de troede at det er en bager der har været inde over. 😉

Minions overtager

Trolden ELSKER minions. E.L.S.K.E.R minios! Alt skal være med minions på. Jo mere jo bedre.

Det har min familie også opdaget, så da jeg her i weekenden fejrede troldens fødselsdag, blev der givet gas med minions-merchandise. Ikke at jeg selv er et hak bedre, for jeg køber også Minions-ting til ham.

Trolden har fået Minionklip-klappere, -kuffert, -bluse, -sokker, -halsedisse, -boksepude og -kostume

MINIONS

Og derudover havde han i forvejen Minionkasket, -tegnebræt og bluser – både t-shirts og bluser og både Minions-filmen (som nok egentlig er min, men det er en detalje) og en DVD med nogle små kortfilm, bl.a. med minions.

Hos sin far har han også fået en Minion-bamse, som fra første færd skubbede alle andre bamser til side, inkl. den hidtige yndlingsbamse Bamse fra Bamse & Kylling.

Var der nogen der var i tvivl om, hvilken tegneseriefigur han godt kan lide?

Slut med uskylden

Den tid hvor trolden bare var et uskyldigt barn er ved at være slut. Ganske vist er han kun 3 år gammel, men han er netop startet i børnehave, hvor man vist roligt kan sige, at uskyldigheden blandt børnene er sværere at få øje på! De driller bevidst hinanden, de bander, de bliver mere bevidste og dermed også mere trodsige, de er meget mere selvhjulpne, de leger sammen på godt og ondt og er jo for alvor ved at blive BØRN og ikke babyer.

Det er længe siden trolden af udseende har været en baby. Han vokser som ukrudt og er allerede over en meter høj, så den del har jeg for længst accepteret. Den næste og meget sværere del bliver nu at skulle forstå at han også vokser med 7-mile-skridt mentalt. At han vil udfordre endnu mere og på nye måder end hidtil, og selvom han stadig bare er et lille barn, bliver det jo nogle langt større og anderledes udfordringer.

Jeg er både pissestolt af min lille trold og samtidigt synes jeg, at tiden går alt for stærkt. Hvor er tiden blevet af? Fuck jeg føler mig sgu pludselig gammel, samtidigt med at jeg stadig føler mig ung. Tiden er sgu en mærkelig størrelse!

Når man ikke tør lade bedsteforældre passe barn

Det tør jeg IKKE! Det må jeg blankt erkende. Den kvinde som har opdraget og “passet på” mig gennem min opvækst skal ikke være alene med mit afkom mere end højst et par timer ad gangen – og det helst mens han så sover!

Sidste weekend var jeg på min soon-to-be-svigerindes polterabend – en virkelig sjov dag! – men det var samtidigt i en weekend hvor jeg havde trolden. Min far var ude og rejse, min søster skulle med på polterabenden, og så var der pludselig ikke så mange oplagte tilbage til at passe trolden. I og med at vi alligevel var i sommerhus med min mor, var det jo naturligt at hun skulle passe ham. Og det ville hun skam også gerne! Jeg var dog noget betænkelig ved det, men tænkte alligevel, at det nok skulle gå, når nu det bare var en eftermiddag/aften, og min bror også ville være der.

Og heldigvis for min bror! Min mor havde bag min ryg, planlagt at de skulle i Cirkus. Jeg fik det først af vide på dagen, hvilket jeg ærligt talt blev ret sur over! Ikke over at hun gerne vil give trolden nogle gode oplevelser, men at hun ikke overholder vores aftale. Jeg vil gerne vide, hvad hun har af planer med min søn, når det ikke, som ellers aftalt, bare var at være i sommerhus og en tur ned til stranden. Derudover har barnet aldrig været i cirkus før, så hvem ved om han ville være rædselsslagen for al musikken og kunstnerne? For det trejde har min mor ikke passet ham ret meget, så han er ikke synderligt tryg ved hende. For det fjerde havde jeg lige fortalt hende om, hvor mange ting han har lavet sammen med sin far, og at han derfor har brug for nogle rolige dage.

Jeg havde mest af alt lyst til at sige “glem det, jeg springer fra polterabenden og passer min søn i stedet” (Ja, jeg er en løvemor!), og var det ikke for min bror, havde jeg også gjort det. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg brød tudende sammen foran ham, før vi tog af sted på polterabenden. Jeg kunne slet ikke have, at trolden skulle passes af min mor, for hun er absolut ikke god til børn, ikke særlig børnevenlig eller på nogen mulig måde god til at sætte sig i et barns sted. Min bror er heldigvis helt indforstået med mine kvaler, for han har jo haft samme opvækst som mig, så han virkede som om, at han godt kunne forstå min bekymring. Ligeledes er han virkelig glad for trolden – og trolden for ham – så han lovede mig at være primus motor på alt hvad der angik trolden – undtagen en lorteble. 😉

Dagen gik fint. Trolden hang på min bror og havde sin bamse med sig overalt, men der havde ingen problemer været. Han havde været glad og tryg ved min bror. Han havde siddet på min brors skød, det meste af tiden i cirkusset, og om aftnen da han skulle puttes, var det også min bror som trolden ville have til at gøre det. Selv at synge natsang, fik trolden lokket min bror til. 😀

Min bror var også god til at holde mig opdateret, for han sendte snapchats om hvordan det gik, og i løbet af aftenen talte jeg også kort i tlf. med ham, i forbindelse med at han alligevel talte med min svigerinde.

 

Jeg har sjældent været så taknemmelig, som jeg var da jeg kom tilbage til sommerhuset, efter polterabenden. Jeg kom hjem kl 01, og der sad min bror stadig oppe og så fjernsyn, for “hvis nu trolden vågnede, før jeg kom hjem.” Min mor ville næppe høre ham, så min bror syntes da, at det var helt naturligt, at han blev og holdt sig vågen, til jeg kom tilbage. Det er helt så tårerne triller, når jeg skriver det.

Min bror er guld værd – og det sagde jeg også til ham! Mange kender min baggrund og mit forhold til min mor, men få forstår det så godt, som han gør. Selv min soon-to-be-svigerinde var helt indforstået med mine følelser omkring pasning af trolden og var også helt med på, min mor ikke skulle passe nogen som helst børn, uden der også var en anden tilstede, som rent faktisk kunne tage sig af barnet/børnene!

Hvis man gerne vil træne sin tålmodighed

Skal man bare tage på Café København i Hillerød!

Jeg var der i fredags, og selvom maden er udmærket, skal man godt nok væbne sig med tålmodighed for at få den!

Vi ville egentlig have spist på Restaurant Lindeskov – en nyåbnet restaurant, som lå lige ved siden af Café Kbh, og med god udsigt over Frederiksborg slot. I og med den var så ny og den har samme ejer som førnævnte, havde de dog ikke lige fået styr på alkoholbevillingen, da sådan én ikke automatisk følger med, når man åbner en ny restaurant (logik for burhøns, men ikke for ejerne tydeligvis). Da vi gerne ville have øl til maden (det var jo trods alt fredag!), valgte vi derfor at tage naborestauranten.

Vi fandt hurtigt nok et bord, trods der var rimelig fyldt, og så begyndte ventetiden ellers. Da vi havde siddet et kvarter, spurgte vi efter et menukort. Det var de ikke kommet med af sig selv!?! Og vi fik heller ikke “alle” menukortene – efterfølgende fandt vi ud af, at de også havde et specifikt øl-kort. Bestillingen af mad gik rimelig hurtigt, og drikkevarerne kom også uden den store ventetid (indenfor 20 min efter vi havde bestilt). Og der kom brød (eller hvad det nu var? Det virkede som om det var bagt ligesom en deep-pan-pizza, og i et fad fyldt med olie. Ikke særligt rart!). Vi bestilte en tre-retters menu, da de havde en specifikt til denne weekend, og som kun kostede 200 kr, hvilket var ca. 50 kr mere end en alm. hovedret. Vores umiddelbare tanke var, at når nu det var en menu der kun gjaldt denne weekend, havde de sgu nok rimelig godt styr på at lave den og det derfor ville gå rimelig smidigt. Der tog vi fejl! Der tog vi MEGET fejl!

Vi ventede ca. 30 min på forretten. Dernæst ventede vi ca. 20 min på at de tog tallerkenerne efter vi var færdige. Efter yderligere 30 min, kom der så en tjener og spurgte om vi var klar til hovedretten. Vi turde ikke en gang lave sjov med, at vi da sagtens kunne vente yderligere 45 min, for vi var sgu bange for at hun ville tage det bogstaveligt! Efter yderligere et kvarter (altså godt en time!!!) fik vi hovedretten. Da de kom for at tage tallerkenerne bad vi i samme moment om at få dessert OG regning. Vi orkede simpelthen ikke at skulle sidde og vente længere tid end højst nødvendigt.

Alt i alt sad vi i 3 timer for at spise en 3-retters menu, uden at blive mætte og uden at vi selv havde bedt om at få maden så forsinket. Jeg har aldrig oplevet noget lignende! Det var helt åndssvagt! De virkede ikke til at have styr på ret meget. Ingen af tjenerne tog ansvar for de borde vi sad ved. Glas og tallerkener fra tidligere gæster stod længe på bordene, og det virkede virkelig som om at de enten var alt for få på arbejde, eller bare ikke havde organiseret sig særligt godt.

Behøver jeg at skrive, at jeg ikke umiddelbart vil anbefale denne café/restaurant, med mindre man vil i træning for at teste sin tålmodighed? Heldigvis havde jeg godt selskab, så tiden ikke føltes helt så lang. 😉

Hvordan ved man om man har styr på teknikken?

Et af kendetegnene er: når man ikke får vægtstangen i hovedet/på næsen!

Forleden til crossfit skulle vi lave en øvelse hvor vi skulle løfte en vægtstang fra skulderhøjde og over hovedet. En forholdsvis simpel øvelse, vil de fleste nok mene! Ikke for mig – i hvert fald ikke den første repetition. Snudeskaftet kom i karambolage med vægtstangen – og vægtstangen vandt. 😉

Behøver jeg at sige, at jeg hurtigt lærte at trække hovedet lidt tilbage, når man løfter, for så først at stikke det frem, når vægtstangen er OVER hovedet? 😉

Hvor vigtig er størrelsen?

Det spurgte min bror mig om forleden, da han var på jagt efter en fødselsdagsgave til trolden. Han ville gerne give et kostume til trolden, og han havde fundet et i str. 128, og ville lige høre, om det gjorde den store forskel, om det var str. 110, (som jeg havde skrevet på ønskesedlen) eller str. 128. – Der er vel ikke så stor forskel i størrelserne på børnetøj?!?

Der måtte jeg så skuffe ham, og forklare ham, at det lidt svarede til at give ham et par jeans i str. 33, når han ønskede sig str. 29. Det ville passe sådan ca. lige så godt! 😉

Det er sgu også svært, hvordan børnetøjstørrelser lige hænger sammen, når de ikke er angivet i alder, men højde. Jeg er spændt på at se, hvad han fandt ud af – om det er noget trolden kan passe nu eller først om nogle år. 😉

I barnets tarv?

 

Trolden har fødselsdag lige om lidt, og han skal (desværre for mig) være hos sin far på dagen og weekenden i forbindelse dermed.

Jeg spurgte tilbage i maj min eks, om vi ikke skulle holde fødselsdagen sammen, så vi samlede både hans og min familie på en gang og fejrede trolden. Det afviste han, da han mente, at det ville blive for meget for trolden med så mange mennesker samlet på en gang. Jeg var ikke enig, men jeg kan jo ikke tvinge manden, og tror heller ikke jeg ville være blevet populær, hvis jeg havde inviteret hans familie til fest uden hans accept.

Nu fortæller min eks mig så, at Christine (hans ny kæreste) har fødselsdag dagen efter trolden, og at de derfor holder fælles fødselsdag for hende og trolden, med hendes og hans familie. Så meget for at det blev for mange mennesker på en gang! Jeg tror, at det var meget godt, at jeg blev lidt paf, da han fortalte mig det, for jeg har absolut ikke haft noget positivt at sige om det sidenhen!

Jeg kan som sådan godt forstå hans tankegang, og så alligevel ikke; Jeg kan godt forstå, at de gerne vil fejre Christine på dagen – hvem vil ikke det? Og jeg kan også følge tanken om, at man slår tingene sammen, når de ligger så tæt, MEN, og det er et meget stort men, KUN hvis de da VAR I FAMILIE MED HINANDEN OG HAVDE KENDT HINANDEN LANG TID!!!! De har ikke en gang været sammen i et år – for et år siden, prøvede min eks stadig at vinde mig tilbage! (han var MEGET skuffet over, at jeg ikke ville spise med om aftnen på troldens fødselsdag i vores gamle hus, selvom jeg på forhånd havde afvist den del af invitationen. For mig var det mega grænseoverskridende og et kæmpe skridt overhovedet at være i huset i nogle timer til boller og lagkage. Men et skridt jeg selvfølgelig tog, for at være sammen med min søn på hans fødselsdag!)

Jeg er helt med på, at min eks meget gerne vil kunne fremvise kernefamilie og idyl, men så gør det dog for filan på barnets præmisser! Trolden har da på alle måder bedst af, kun at holde én fødselsdag! Én dag hvor vi kunne samle alle og fejre ham og han ville have en fest – både at have farmor & farfar, mormor og morfar sammen på én gang, og alle de andre legekammerater i form af fætre og kusiner, onkler og tanter. En dag, hvor han kunne opleve, at hele familien sagtens kan sammen, selvom vi eller ikke er sammen alle sammen og vi kan have det hyggeligt uden sure miner.

I stedet skal han nu fejres tre (!) gange af familien – på dagen med mor og far (og Christine?), en dag med fars og Christines familie og en dag med mors familie. I hvilken verden er det fornuftigt? I hvilken verden er det i barnets tarv? – Noget som han ellers bryster sig uhyggeligt meget af at varetage, og det meget bedre end jeg!