Hvis man bor til leje, og har boet i sin bolig i 3 år eller derover, kan man bytte lejebolig med en anden, som har boet i sin lejebolig tilsvarende – og hvis det er almennyttige boliger, så skal man stadig leve op til de regler som boligselskabet foreskriver for antal personer vs. antal værelser. Til november har jeg boet i min nuværende lejlighed i 3 år, og jeg er derfor gået i gang med at undersøge, hvilke andre lejeboliger der findes steder, hvor jeg kunne tænke mig at bo, deres huslejeniveau og selvfølgelige deres størrelse/antal værelser og så om de har en lille have. Og der er faktisk en del boligkvarterer med lejede rækkehuse, så jeg har udarbejdet en flyer med informationer om min nuværende lejlighed og hvad jeg søger i en ny bolig, og den har jeg tænkt mig at uddele i postkasserne i de områder. Håbet er at et ældre ægtepar synes at det er blevet uoverskueligt med hus og have, og godt kunne tænke sig en lejlighed med elevator, lys og luft i deres lokalområde. Det kræver mere end almindeligt held tror jeg, men hvis man ikke prøver, lykkes det jo slet ikke! 😉
Det lykkedes sgu! Trolden har sagt farvel til sutten, og har nu klaret sig i 2 uger uden sut og uden det store savn.
Jeg er helt målløs!
Det hele startede med, at vi fik af vide fra tandlægen, at det var ved at være tid til at sige farvel til sutten, hvis vi ville undgå at trolden fik suttebid. Jeg var som sådan godt klar over, at det var ved at være tid, og var egentlig mest bekymret for troldens reaktion, og om hans far også ville kunne holde fast i, at vi havde sagt farvel til sutten (han har ikke været super konsekvent med sine sutte-restriktioner, så jeg var alt andet end overbevist).
Vi aftalte, at vi sagde farvel til sutten en weekend, hvor trolden var hos mig, så det var mig der kunne tage det umiddelbare og, hvad vi forventede ville være, den værste reaktion. Vi forberedte trolden på, at vi snart skulle sige farvel til sutten, og at han var en stor dreng som derfor snart ikke skulle bruge sut mere. Han gentog det også mange gange, selv når han sad med sutten.
Dagen oprandt. Vi startede med at tage alle sutterne jeg havde og putte dem i en pose, hvorefter vi gik over til far og fandt alle hans sutter. Så satte vi dem på en snor, så de dannede en fin “halskæde”, som vi kunne hænge op. Dernæst kørte vi i samlet flok ud til tandplejen, hvor der var et intermistisk suttetræ, trolden hængte sutterne på en gren, sagde farvel og gik sin vej. Uden at se sig tilbage eller noget som helst. Jeg var målløs!
Hjemme igen fik han en gave af os hver (mor og far), vi spiste noget frugt og gik udenfor og legede. Om aftenen da han skulle sove, spurgte han end ikke efter en sut, men lagde sig bare til at sove. I løbet af dagen havde vi mange gange talt om at vi havde afleveret sutterne, for det fyldte jo også lidt i hans hoved, men ingen plagen, skrig eller skrål. Heller ikke hos far.
Efterfølgende har han nogle få gange sagt at han gerne ville hente sutterne tilbage, men ikke mere end det. En uge efter vi havde smidt sutterne hjemme, sagde han også farvel til dem i børnehaven – denne gang ved at proklamere til pædagogerne at han nu ikke længere brugte sut, så den skulle han ikke have, når han skulle sove til middag.
Jeg er så stolt af min lille (store) søn. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle gå så nemt, at sige farvel til sutten, især taget i betragtning af hvor glad han var for den.
To metoder til inspiration:
Den “klassiske” med et suttetræ:
Vores metode: Vi forberedte trolden på at sige farvel til sutterne en uges tid eller to. På dagen var han med til at finde alle sutterne, ligge dem i en pose og siden sætte dem på en snor. Ude ved suttetræet hang han selv sutterne op på træet og sagde farvel (denne del var jeg ret imponeret over!) og hjemme igen fik han nogle gaver – ikke kun som belønning, men ligeså meget tænkt som, at hvis han nu ville have sutterne igen, kunne vi minde ham om, at han jo havde afleveret sutterne og i stedet fået det-og-det.
Ramasjang-metoden:
En anden metode som en af mine veninder brugte til sine unger: at sende alle sutterne med brev til Hr. Skæg, for dernæst at modtage en pakke fra Postmand Per med en gave i. Tanken bag gaven, er den samme som ovenfor. Ligesom med den anden metode, tror jeg, at det er en fordel at inddrage ungerne, så de er med til at putte sutterne i konvolutten og smide den i postkassen, ligesom de også er med til at åbne pakken, når den kommer. Der havde ikke rent fysisk været nogen Postmand Per forbi (men bare en pakke som på magisk vis var dukket op ude på trappen), men det kunne man selvfølgelig gøre, hvis man har overskuddet (og outfittet) til det.
Dette er ikke en ultimativ guide i “Farvel-sut”-projektet, for trolden er endnu ikke kommet helt af med sutten. Han bruger den stadig om natten og når han skal sove til middag. Men jeg har vænnet ham af med at bruge den om dagen, og nu virker det også som om, at min eks-mand prøver at gøre mig kunsten efter – hvilket jeg absolut bifalder!
Mit første step i projekt-farvel-sut bundede egentlig i, at jeg blev træt af, altid at skulle være sikker på at der lå en sut i bilen – ikke til hvis trolden blev ked eller lign., men bare fordi det var blevet en vane for ham at have sutten, når vi skulle køre nogen steder. Jeg begyndte derfor en dag at sige til trolden, at min bil ikke kunne starte så længe han havde sutten i munden. I starten gav han mig hurtigt sutten, men blev så vred, da han opdagede, at han ikke bare fik den tilbage, så snart vi kørte. Så begyndte han ikke at ville give mig sutten, men så blev vi bare siddende i bilen og ventede til han overgav sig. Der gik sjældent mere end 5 minutter. Efter 14 dage var det meget sjældent jeg hørte noget fra ham om, at han ville have sutten når vi kørte.
Næste step skete også bare en eller anden tilfældig dag. Vi var hjemme hos mine forældre, og jeg havde glemt at tage en sut med. I starten gik det fint nok, men så fik trolden pip, og så ville han gerne have sutten. Den kunne han jo af gode grunde ikke få, så jeg tog “kampen”. Han hylede og skreg og var virkelig vred og ked. Jeg blev hos ham og holdt ham, når han ville holdes, gav slip når han vred sig, og talte ham efter munden med at jeg skam godt kunne forstå, at han ville have sutten, men at den altså var væk. Han var vred i 10-15 min før han overgav sig. Så puttede vi i noget tid og resten af aftnen gik upåklageligt. De følgende dage holdt jeg fast i, at sutten kun var til når vi skulle sove, og trods han ikke altid har været helt enig, har det være sådan siden – i hvert fald hos mig. Selvfølgelig har vi haft noget ture, hvor han er blevet vred, men langt hen ad vejen har han accepteret det. Nogle gange endda i så høj grad, at han afviser sutten, hvis jeg tilbyder ham den, når han er virkelig vred/ked/hys og jeg ikke lige har det store overskud til en “kamp”.
Noget jeg er ret imponeret over er, at det ikke er fordi jeg har gemt alle sutterne væk, og han derved ikke ved hvor de er henne. De ligger sådan set frit tilgængeligt i hans seng hele dagen, men han er på en eller anden måde helt afklaret med, at sutterne kun er til om natten. Især bliver jeg imponeret, når jeg også tænker på, at når han er hos sin far, har der indtil for ganske nyligt ikke været begrænsninger på sutten. Eller, dvs. min x har prøvet at holde en kurs om, at når han legede skulle sutten væk, men den har vist været mere symbolsk end effektiv.
Nu er trolden så (igen) begyndt at sige, at bilen ikke virker, når han har sutten, så jeg tror at min eks er begyndt at bruge samme metode som jeg. Jeg håber det virkelig, for det kunne sgu være fedt, hvis der kunne være en ensretning om hvornår og hvordan og hvorledes med brug af sut og vi måske endda kunne koordinere hvornår vi siger endegyldigt farvel til sutten. Jeg håber!!!!
Da jeg har skulle fejre troldens fødselsdag to gange her i august, har jeg skulle være lidt kreativ når det kom til udsmykningen af kagerne – jeg gider ikke lave den samme kage to gange, ikke når det er så tæt på hinanden. Begge gange holdt jeg mig til temaet Minions, da det er et rimelig stort hit hos trolden lige for tiden, så der var jo slet ingen tvivl om hvilken retning jeg skulle. 😉
Den første lagkage var rimelig simpel – købte bunde, hjemmelavet kagecreme, fyld af friske bær, bananer og makroner, pynt med glasur, bær og smeltet chokolade (så jeg kunne tegne en minion) på toppen og flødeskum langs kanten.
Den anden lagkage var lidt mere avanceret og helt hjemmelavet. Jeg bagte selv bundene, hvilket jeg ikke har prøvet før. Jeg lavede én portion dej, men delte den op i tre, og gav hver del sin farve. Så bagte jeg dem på hver sin bageplade, så jeg havde tre lagkagebunde i hver sin farve. Det var væsentligt nemmere end jeg troede! I lagkagen kom jeg igen kagecreme, friske bær, makroner og denne gang også noget abrikosmarmelade og revet chokolade. Pynten bestod af først et lag flødeskum som jeg smurte på i en tyndt lag med en dejskraber, for dernæst at sætte en hulens masse (halverede) Kit-Kat hele vejen rundt og M&M’s på toppen, og selvfølgelig med en minion i midten. Det blev ikke helt så godt/pænt som jeg havde forestillet mig, men trolden blev glad og kunne da se hvad det var! 🙂
I og med jeg ikke kunne skrive så meget på nr. 2 lagkage, valgte jeg også at bage en “bolle-mand”, som jeg pyntede med glasur og marcipan. Jeg ville alligevel bage boller, så at ligge dem som en mand, var ikke det store ekstra arbejde. Trolden var mest begejstret for “håret” (lakridssnørrebånd), men resten af gæsterne var ret begejstrede for selve manden. Især min bror, som (ligesom jeg selv) er ret vild med de “høje” rosenbrød fra bageren, for det her smagte næsten ligedan. 😀
Den største kompliment jeg fik, var at de som udgangspunkt troede at jeg havde købt mig til bollemanden. Det vælger jeg i hvert fald at tage som en kompliment, at de troede at det er en bager der har været inde over. 😉
Min vindjakke gik i stykker i sidste uge, så jeg har været på jagt efter en ny. Timingen er jo heldigvis meget god, når nu det skal være, for der er jo udsalg alle vegne.
Jeg har kigget forskellige steder, uden helt at finde noget, men var igår på Langelinje, i outletbutikkerne derude. Jeg gik egentlig efter en softshell, som jeg havde før, men synes de var i dumme farver, pasformen var ikke lige i skabet og så føltes mange af dem, som om der var et “plasticlag” indeni, og blev alt for stive i det. Jeg faldt derimod for en regnjakke, som i min optik føles mere som en windbreaker, og som er pæn og rar at have på. Og ligesom den jakke som nu er død, sparede jeg 50% på den ny.
Efter at have købt jakken, gik jeg videre i tøjbutikkerne, og inde i Company’s havde de 50% ekstra rabat på alle priser (undtaget dem med 30%), så fra at have haft en okay-god besparelse, kunne man nu opnå en virkelig god besparelse! Jeg fandt to nederdele fra Tiger of Sweden som begge oprindeligt var nedsat med 70% (!), men nu fordi der var yderligere 50%, så jeg sparede i alt 85%!!!!!!! Det var jo helt åndssvagt! Så for en nederdel der normalt koster 1.000 kr, betalte jeg nu 150 kr. Det er stadig ikke gået helt op for mig, for hold nu op, det er mange penge at spare!
Jeg fandt desværre ikke noget til trolden denne gang, men sådan er det jo med outlets – man ved aldrig helt hvad man finder, men jeg synes nu godt nok at det er udflugten værd, bare at tage derind og kigge! 🙂
