DONE, for nu i hvert fald

 

I morgen har jeg deadline for aflevering af mit speciale! Lidt nervepirrende, men alligevel også rigtigt rart!

Jeg er færdig med det og har faktisk en ok-god fornemmelse i maven, så selvom det er lidt angstprovokerende at skulle aflevere, så er det sgu også rart!

Jeg er dog ikke helt færdig med det, selvom jeg er klar til aflevering, for jeg skal også forsvare det, så der kommer lige en tur mere, før jeg er helt done. Men for nu vil jeg nyde at det er færdigt og at jeg først skal forsvare om en måneds tid. 😀

Jeg var lige ved at glemme det

 

Eller, glemme det kommer jeg nok aldrig helt til, men det havde efterhånden skubbet sig et godt stykke tilbage i min hukommelse. Hvilke træk ved min eks der gjorde, at jeg valgte at forlade ham og udsætte mig selv, vores søn og ham for en skilsmisse.

 

ADVARSEL: Indlæg indeholder mavesur galde.

 

Det sidste stykke tid synes jeg egentlig, min eks har været helt tilforladelig i sin adfærd overfor mig. Jeg har endda taget mig selv i, at genkende nogle af de ting jeg faldt for ved ham i sin tid og tænke at han måske havde forandret sig til det bedre (ud fra min optik). Med andre ord;  han var glad, gik ikke op i millimeterdemokrati og synes ikke hele tiden at påpege de ting som går åh-så-godt hos ham og ting som han mener, jeg gør forkert. Lige indtil i går. Ellers dvs. egentlig til i mandags, hvor han i forbindelse med aflevering af trolden, lige skulle komme med en bemærkning om mit puslebord ikke var stabilt nok, og at han da vidste, at det ville gå galt, når trolden selv bar vand ind til puslebordet. – Ja det gik galt, da skålen skulle op på bordet, men hele vejen fra badeværelse til puslebord (på troldens værelse) gik jo helt fint. Hans negative forudsigelse tog jeg egentlig ikke så nær, for min eks ved jo ikke, hvor mange gange jeg har tørret vand op hele vejen fra badeværelset og ind til puslebordet, og at det for trolden er en kæmpe succes at bære vandet ind uden at spilde (det er de små sejre her i livet, især som to-årig 😉 )

I går fik jeg så endnu en af grundende til, at vi ikke er sammen mere. Vi skrev sammen over sms, fordi han havde købt nogle ting til trolden som skulle ned i vuggestuen, og jeg bad ham (igen) om også at lægge troldens navnesutter tilbage i vuggestuen (nu har han også kun haft dem hjemme hos sig siden før jul!), og om han så ikke også kunne lægge noget ekstratøj med, for jeg var efterhånden løbet tør for bodyer. Så får jeg en besked tilbage om, at vi jo bare skal lægge tøj ned, når vi får noget med hjem og at det jo er vilkårene at miste noget tøj i en institution… Kommer det fra manden, som ikke en gang kan finde ud af at ligge sutter tilbage i vuggestuen, selvom han har haft dem i flere måneder (der står troldens navn på, og de er købt specifikt til vuggestue-brug, efter aftale med min eks). Jeg har mange gange lagt tøj derned, også når jeg ikke har fået noget med hjem, fordi pædagogerne fortæller at der ikke er mere. Det stemmer jo ikke helt overens med min eks’ forklaring, om at han altid selv husker at lægge nyt tøj derned.
Tidligere havde jeg ca. 20 bomuldsbodyer, nu har jeg 10, hvoraf 5 får han aldrig på i vuggestue/hjem til sin far, da jeg ikke vil risikere at de “bliver væk”. Så mange forsvinder altså ikke kun i vuggestuen!

Jeg ved godt, bodyer ikke koster en formue, men jeg gider ikke købe flere, da trolden snart skal overgå til alm. undertøj. Derudover har jeg flere gange set trolden i løbe rundt i “mit” tøj hjemme hos sin far, men af uransaglige årsager har han altid nogle meget slidte bukser og bluser på, når jeg får ham hjem fra sin far. Det er meget mystisk.

Det gode ved det er dog, at jeg bliver bekræftet igen i, at det var det rigtige valg jeg foretog, dengang jeg gik fra ham.

Dating – Illusionerne bristede

 

Parkeringsvagten og jeg skrev sammen hver dag. Ikke nødvendigvis lange korrespondancer, men bare sådan godmorgen/godnat og haft en god dag? Nogle dage blev den lidt lummer, andre dage helt stueren. Vi havde skrevet om at finde en ny dag at mødes, men han havde planer begge dage jeg kunne. Han ville derfor prøve at rykke dem, men det lod sig ikke gøre. Af en eller anden grund blev jeg mere og mere usikker på, hvad jeg egentlig ville med det her. Jeg syntes ikke, jeg selv havde det store engagement, og jeg oplevede det heller ikke den anden vej. Jeg kunne dog ikke helt sætte en finger på det, og ville egentlig gerne have en afklaring på, hvad filan der foregik. Torsdag eftermiddag valgte jeg derfor, rimelig uovervejet, og så alligevel, at skrive til ham og høre om han ville komme forbi om aftnen efter jeg havde puttet trolden. Det ville han gerne.

Da han kom, sagde vi hej og goddag, og kyssede lidt, men for mig var mange af sommerfuglene væk. Vi snakkede om løst og fast, og samtalen gled ikke helt let, men det gik. Vi kyssede ind imellem, men uden at jeg selv følte mig fuldstændig opslugt, som jeg havde gjort de andre dage. Da han gik hjem og jeg havde lukket døren var min tanke “så blev den afklaret”. Vi havde ikke sagt noget om ikke at skulle ses igen, men jeg følte at nu var den slut. Der var ikke meget mere at komme efter.

Det er skægt som følelser, eller hvad man nu skal kalde det, når det jo ikke er noget dybere, kan ændre sig. Fra at være helt vild i varmen og mega nysgerrig på ham, blev det, ikke noget der skulle overstås, men tæt på. Jeg fik min afklaring på hvad mine “følelser” var, og de siger “ikke mere”. I hvert fald ikke til ham. Og jeg tror lidt han har det på samme måde. Der var sgu heller ikke den store entusiasme til noget som helst, da han gik. Et hurtigt kys, og så ud af døren.

Dating-livet er sgu noget spøjst noget, men det positive er, at man får en masse oplevelser med sig og finder mere og mere ud af, hvad man IKKE vil have. 😉

Jeg smelter jo af kærlighed

 

Siden trolden var spæd har en del af hans putteritual været, at jeg synger godnatsang for ham. 9 ud af 10 gange er det Elefantens Vuggevise, men en sjælden gang imellem vinder Mester Jacob (han får selv valget). Vi sidder sammen i en lille hyggekrog på hans værelse, og sidder med dyne og bamse og putter, mens vi lige snakker lidt om dagen før jeg synger. Og sangen er meget vigtig for trolden, har jeg indtryk af. Nogle dage når han har været på tværs, har han ikke ville have sunget sang, og så går der ca 10 min efter han er blevet lagt under dynen, til at han kalder på mig og gerne vil have sunget alligevel. Det samme gælder hvis han vågner og er ked om natten, så vil han ofte have sunget godnatsang inden han kommer i seng igen. Der er noget tryghed forbundet med det syngeri tror jeg.

Forleden da jeg skulle putte trolden, og sang jeg som jeg nu plejer, og efter de første tre linjer, kunne jeg pludselig høre at trolden sad og sang med! Han kan ikke hele teksten, og heller ikke de rigtige ord, men han sang med med de ord, han nu synes det lyder som. Det var så sødt! Og han sang med hele sangen. Åh, jeg var lige ved at smelte og mit hjerte ved at eksplodere. Min store lille dejlige trold! Han er sgu skøn!

LIEBSTER-award

Liebster

Ja, det er der åbenbart noget der hedder. Jeg anede det ikke, før jeg fik en kommentar om at jeg var nomineret. Jeg googlede det, og kunne dernæst konstatere, at det åbenbart er noget alle bloggere bør kende til, og noget som de fleste bloggere også bliver nomineret til inden for det første stykke tid af deres “karriere”. Jeg har været igang knap et år, og det her var første gang, jeg stødte på den… Godt så! . 😉

Anyway, det er en award, som florerer blandt bloggere, hvor man basicly anerkender hinanden og på den måde, måske hjælper hinanden lidt frem. Den kommer fra Tyskland, deraf navnet, men har spredt sig til bl.a. DK. Det er en pris som man vist ikke kan vinde, men som bare kører på nomineringerne, for på den måde at sprede budskabet om hinanden. Det er lidt ligesom et kædebrev, og et brev som har forandret sig med tiden. I hvert fald er der forskellige “regler” om hvad man skal gøre, alt efter hvor man læser. Jeg følger dem, jeg har fået udstukket i min nominering. 😉

liebster the-rules

Når man bliver nomineret er tanken, at man skal takke den man er blevet nomineret af, og dernæst nominere op til 11(!) nye bloggere (de er meget glade for tallet 11, har jeg fundet ud af. Hvorfor ved jeg ikke).

 

TAK

Jeg starter med at sige tak – Tak Bonusliv! 😀 Tak fordi du læser min blog, og tænkte på mig, da du skulle nominere nye. Det er jeg faktisk ret glad for!

 

Derudover skal man svare på 11 spørgsmål, skrive 11 random facts om mig selv, stille 11 nye spørgsmål og nominere 11 andre bloggere, som hver han under 1.000 læsere (og hvordan ved man så lige det?!). Især den sidste del, får jeg svært ved, da jeg ikke læser ret mange blogs, og hovedparten af dem jeg læser, er nogle rimelig veletablerede blogs. Nuvel, jeg nominerer så mange, jeg kan. Så kan man jo ikke forlange meget mere. 😉

 

Men først til spørgsmålene:

Dem jeg skal besvare:

1) Hvorfor blogger I? Jeg bruger det som frirum til at få styr på mine tanker og komme ud med både glæder og frustrationer.

2) Går I op i jeres side-besøg? Lidt, men kun for sjov. Lidt som en konkurrence med mig selv, uden jeg egentlig har den store indflydelse på resultatet.

3) Hvilke andre blogs læser I? Se mine nominerede 😉 + SarahLouise, Mascha Vang, nogle gange også Tinderslut, Amarorama og Live fra Lolland

4) Hvor høj er jeres IQ? Aner det ikke, men forhåbentlig højere end en guldfisks!

5) Almindelig sodavand eller med aspartam? Altid almindelig! Vil hellere drikke vand, end at drikke light/zero sodavand

6) Hvilken uddannelse har I? Jeg er uddannet sygeplejerske, men er nu ved at læse kandidat

7) Rød eller blå blok? Til manges overraskelse (åbenbart), blå

8) Dansk camping eller charterferie? Charter. Jeg elsker egentlig at ligge i telt, men det er i forbindelse med festivaller og da jeg var spejder som yngre, så det er noget jeg forbinder med fest-i-gaden og sjov-og-ballade og ikke lige med familie og ble-barn! 😉

9) Vegetar eller kød-æder? Vi er bygget til at spise kød, så derfor er det selvfølgelig også en del af min kostplan – eller også kan jeg bare godt lide at spise kød. 😉

10) Hvilket område på din krop ville du forskønne med plastikkirurgi, hvis du fik det foræret? Torsoen, hvis jeg slap for arrene!

11) Mænd – håndværkeren eller kontor-manden? Falder sgu mest for kontor-manden.

 

Random facts om mig:

1) Jeg har en søn på 2½ år

2) Jeg har længere hår nu, end jeg nogensinde har haft (til omkring spidsen af skulderbladene).

3) Jeg er 1,75 høj

4) Jeg ELSKER disney film – både spillefilm og tegnefilm

5) Jeg spiser virkelig meget slik. Som i virkelig meget. Det er ikke så godt.

6) Vil gerne have flere børn, og har overvejet sæddonor. Kan bare ikke finde ud af om jeg kan byde et barn et liv uden en far, når jeg allerede har en søn som har en.

7) Jeg har virkelig mange skønlitterære bøger, men jeg har stort set ikke læst siden jeg flyttede fra min eks-mand.

8) Jeg er begyndt at kunne lide at løbe

9) Jeg er lidt skræmt over, at jeg snart er færdig med at studere – hvad skal jeg så? Og er jeg overhovedet dygtig nok til at kunne kalde mig akademiker (hvis jeg da består)?

10) Jeg hader at gøre rent! Men elsker følelsen af rent hjem når det er overstået.

11) Jeg er skide bange for at ende som min mor.

 

De 11 spørgsmål jeg giver videre:

1) Hvordan fandt du på dit blog-navn?

2) Er der nogle tanker gemt bag din “header” (billedet hvor dit bloggernavn står på)?

3) Kaffe eller te?

4) Har du børn/vil du have børn?

5) Hvad kan du godt lide at læse om på andre blogs?

6) Hvordan ser dit liv ud om 10 år?

7) Hvad blogger du om og hvorfor?

8) Hvor mange sko har du?

9) Har du et yndlingscitat, og i så fald hvilket?

10) Hvilken slags musik hører du?

11) Hvor gammel er du?

 

Mine nominerede (der kommer jeg ikke i nærheden af de 11, beklager)

Den Søde Kløe

Sort På Hvidt

Louises verden

Good Girl gone Tinder

Og det var sådan cirka de blogs jeg læser. Jep, jeg er dygtig. Eller. Sorry.