Den anden dag, da jeg skulle sende en ansøgning af sted, skulle jeg udfylde et skema, hvori jeg også skulle angive mine karaktergennemsnit for mine to uddannelser (sygeplejen og kandidat). Jeg har aldrig tænkt alverden over mine karakterer, andet end at jeg selvfølgelig gerne vil have de høje, men også at jeg godt vidste, at jeg absolut ikke var i toppen af gennemsnittet. Jeg har aldrig fået et 12-tal, ej heller dumpekarakterer, men jeg har stiftet bekendtskab med alle de andre tal på skalaen, så jeg har aldrig gidet at bruge alverdens tid på et gennemsnit.

Nu blev jeg tunget til det, og det var faktisk en øjenåbner for mig. Jeg fandt ud af, at mit snit på kandidatuddannelsen lå et godt stykke over det på sygeplejersken. På sygeplejen har jeg et snit på 5,5 (7,8 på 13-skalaen). På kandidaten har jeg et snit på 9.3 (kun ny skala). Det er immervæk noget af et spring! Jeg startede ud med 7 taller da jeg tog supplering (hvilket jeg så heller ikke har regnet ind i mit gennemsnit, da det netop var supplering og ikke kandidatuddannelsen), men har siden støt og roligt arbejdet mig op på 10-taller. Jeg husker dog primært mine 7-taller. Om det er fordi, det var min indgang til RUC eller om det bare er det her med, at man skal have 10 “jeg er god nok” for hver 1 “du er dum”, ved jeg ikke, men jeg blev faktisk ret overrasket da jeg sad og kiggede på det.

Jeg er sgu ikke så dum, som jeg troede. 😉

Jeg er færdiguddannet, og kan nu kalde mig kandidat med speciale i stressforebyggelse blandt videnarbejdere. Fuck, det er rart at være færdig! Ikke flere eksaminer! Eller ikke flere, før jeg skal til jobsamtale. Det er jo nærmest også en eksamen, hvor man bliver dømt inde eller ude.

Jeg var mega nervøs op til eksamen, men den gik virkelig godt. De startede med at fortælle at det var en god opgave, så det tog brodden af det værste nervøsitet for min side, Ligeledes fortalte de, at de ville stille en masse spørgsmål i øst og vest, og at der ikke nødvendigvis var et rigtigt eller forkert svar.

Jeg endte med at få 10, hvilket jeg også havde håbet på. Jeg havde dog ikke turde sige det højt, dels pga. nemesis, men også fordi jeg synes det er mega svært at vurdere eget arbejde. Mine vejledere har dog været meget positive under hele forløbet, så det har også givet mig håb for at jeg kunne ramme de højere karakterer. Karakteren under, 7, har jeg et ambivalent forhold til, for jeg er opvokset med 13-skalaen, og der er syv jo kun lige over bestået, så selvom det har en anden værdi i dag, så er det stadig det jeg forbinder med karakteren. Så jeg er vildt lykkelig for mit 10-tal! Jeg kunne dog ikke dy mig for at spørge til hvorfor jeg ikke fik 12, og grunden til det, var at jeg ikke var skarp nok på det videnskabsteoretiske (teori om hvordan man forstår verden og teorier/begreber). Og det er helt fair, at det trækker ned, for det er vitterligt ikke min spidskompetence. Bare typisk at det var det, de valgte at bore i. 😉

Jeg synes, det er lidt angstprovokerende at tænke på, at jeg lige om lidt er færdiguddannet, for hvad skal jeg så? Siden 2012 har jeg været indskrevet på RUC og været studerende (ja, det lyder af længe, men det er reelt kun specialet jeg har forlænget. Derudover var der et semester til supplering og et år til barsel, og så selve studiet som tager 2 år).

Jeg ved godt, hvad jeg skal sådan lige nu og her – jeg skal søge job! Men hvad skal jeg søge? Hvad kan jeg? Hvordan kommer mit liv til at se ud, når jeg også har trolden og skal både arbejde, trold og hjem til at fungere og jeg derudover jo også godt kunne tænke mig at finde en mand?

Jeg kan ikke gøre så meget andet, end at tage en dag ad gangen, søge de job, som jeg synes lyder spændende og relevante for mig (og måske også nogle ud over det, for at leve op til dagpengekravet), og så ellers håbe på det bedste. Men jeg HADER at leve sådan. Jeg er et ordensmenneske i nogen grad og et vanedyr – jeg kan godt lide forudsigeligheden i det store linjer (hvorfor jeg heller ikke tror, at jeg nogensinde bliver selvstændig!) og sikkerheden i, hvor mit levegrundlag kommer fra. Jeg kan godt lide at sprænge rammerne en gang imellem og rykke tingene op ved rode, men så har jeg som regel en plan for, hvordan og hvad der skal ske. Det har jeg ikke nu! Nu kan jeg ikke selv bestemme hvordan og hvorledes, men må bare se tingene an. Derfor vil jeg også prøve, at se det som en mulighed for at nyde min trold endnu mere, mens jeg er på dagpenge, og holde ham hjemme en dag om ugen, og bare hygge mig med ham og nyde sommeren. Så kan jeg stadig godt nå at skrive de famøse to ugentlige ansøgninger, men jeg kan også udnytte at jeg ikke er bundet af et job.

Se det positive i situationen! 😀

Men derfor vil jeg nu ikke benægte, at jeg stadig synes, at det er angstprovokerende, at blive færdiguddannet og dermed arbejdsløs.

I morgen har jeg deadline for aflevering af mit speciale! Lidt nervepirrende, men alligevel også rigtigt rart!

Jeg er færdig med det og har faktisk en ok-god fornemmelse i maven, så selvom det er lidt angstprovokerende at skulle aflevere, så er det sgu også rart!

Jeg er dog ikke helt færdig med det, selvom jeg er klar til aflevering, for jeg skal også forsvare det, så der kommer lige en tur mere, før jeg er helt done. Men for nu vil jeg nyde at det er færdigt og at jeg først skal forsvare om en måneds tid. 😀

Det er hvad jeg er blevet ramt af. Jeg havde vejledning i starten af uge, og selvom hun umiddelbart syntes, at det jeg havde skrevet var godt, var hun også meget kontant i sin udmelding om, at det var et typisk første-udkast af en analyse. Altså en analyse som på ingen måde var færdig (hvilket jeg ellers selv lidt syntes), men som krævede en ny bearbejdning. Med andre ord, anbefalede hun mig at skrive hele lortet om!

Heldigvis kan jeg genbruge 90% af det skrevne. Noget skal uddybes, det meste omformuleres, andet igen skal stå et helt andet sted end analysen, men essensen er, at det skal barberes ned og fokuseres meget mere! ARGH! Har jeg sagt at det er d. 28 jeg skal aflevere?! Altså lige om lidt! FUCK! PANIK!

Men der er jo ikke andet at gøre, end at gå i gang. Går det helt af helveds til, må jeg aflevere det første udkast, og ellers kan det jo nærmest kun blive bedre. Jeg har heldigvis fået rimelig styr på den ny struktur, så jeg er allerede godt igang med omskrivningen. Men nøj, det var ikke lige det, jeg havde håbet på, at få ud af min vejledning. FUCK!