Sommerferie med børn

Som jeg tidligere har beskrevet skulle trolden og jeg på familiehøjskole i vores sommerferie. Jeg var lidt forbeholden ved at tage af sted, for selvom mine forældre siger, at de har haft mig med på sådan en, da jeg var barn, kan jeg ikke huske et kvæk af det. Jeg må dog sige, at min forbeholdenhed blev i den grad gjort til skamme! Det var den bedste ferie, jeg kunne tænke mig, både for trolden og for mig selv – og at vi har haft sådan en skøn sommer vejrmæssigt gjorde det jo absolut ikke dårligere. 😉

Vi var på GIV – (Gymnastik og) Idrætshøjskolen i Viborg. Familiehøjskolen varede fra søndag til lørdag, så man kunne både nå at pakke inden vi skulle af sted, og pakke ud da vi kom hjem, inden en ny uge startede. Vi tog bilen derover, og det gik ganske fint, både ud og hjem, og på højskolen var der fine parkeringsforhold, transporten var nem.

Sove- og badefaciliteterne var absolut ikke nye, men de var funktionelle. Trolden og jeg fik højskolens eneste værelse med eget bad og toilet, og derudover havde vi to boxmadrasser som seng, så vi kunne absolut ikke klage. Jeg kunne dog fornemme, at vi havde været ret så heldige, dels med bad/toilet, men også med sengene. Mange af de andre havde gamle sovesofaer, og generelt ikke ret meget plads, men alle fik det til at fungere, og derudover var det også meget begrænset, hvor meget vi reelt opholdte os på værelserne ud over når vi skulle sove.

De øvrige faciliteter i form af træningsfaciliteter, køkken, udendørsområde, svømmehal, klatring, atletikbane mm, kan jeg ikke sætte en finger på. Man var ikke i tvivl om, at dette var et sted med fokus på idræt og bevægelse, og at det var noget de prioriterede at vedligeholde. Placeringen af skolen var også vidunderlig. Lige ned til Søndersø (tror jeg nok den hed) og med udsigt til Viborg by og Domkirke.

Jeg havde valgt at tage på en idrætshøjskole, da både trolden og jeg kan lide at være aktive og bruge vores kroppe. Det valg har jeg på ingen måde fortrudt. Jeg fik trænet 4 ud af 5 dage, og det var i alt fra Spinning, TRX, Crossfit, Springgymnastik og noget så underholdende som gamle skolegårdslege i form af stå-trold og fød-en-bjørn. Sidstnævnte havde jeg ikke prøvet før, men det var virkelig underholdende. Det går ud på, at en person ligger sig på ryggen, en anden ligger sig på maven på tværs af den første, og en tredje person ligger sig oven på de to, men modsat af den nederste, så den øverste ligger på maven, men med hovedet ved nederste mands fødder. Herfra skal den øverste og den nederste prøve at mase sig sammen, mens personen i midte skal prøve at “blive født” – eller krabbe sig ud af de to. Det var super underholdende – og ikke nok med, at det er svært at kæmpe sig fri af to voksne mennesker som liggende holder fast i hinanden og med den ene ovenpå en, så var jeg også ved at dø af grin, hvilket absolut ikke gør øvelsen lettere. ;). Efter legene havde instruktørerne arrangeret et mindre OCR-løb, så jeg var virkelig i mit es på denne højskole.

Free stock photo of person, woman, sport, strong

Børnene blev delt op i aldersgrupper, så trolden var i en gruppe med børn fra 4-6 år. De var ni unger med tre voksne, og de havde en fest. De var i svømmehal, i skoven og på legeplads og hyggede sig bare gevaldigt.

Free stock photo of people, girl, playing, young

Træningen og børnegrupperne foregik om formiddagen, og så var der fællesaktiviteter om eftermiddagen. Fællesaktiviteterne var alt fra en ekskursion til en gammel bondegård, hvor man kunne deltage i de gamle måder at vaske tøj, slå reb, være smed og slibe træ, til et “lagkageløb”, hvor vi skulle samle ingredienser til at lave en lagkage, ved at komme ud på og gennemføre forskellige poster. Også her var der en forhindringsbane. Denne var dog inde i en gymnastiksal, så her var trolden i sit es.

Om aftenen var der også aktiviteter de fleste aftner. Den ene aften skulle der have været bål, men pga. tørken og afbrændingsforbuddet lavede de et gardenparty i stedet for, hvor der var alle mulige aktiviteter, lige fra vandret bungyjump, slå søm i træstub, slush-ice, hulahopringe og meget mere. En anden aften var der “voksenaften”, hvor der var adgang forbudt for børn og unge under 18. Vi skulle have været i vildmarksbad, men igen pga. afbrændingsforbuddet, blev de nødt til at finde på noget andet. Det blev så en tur i varmtvandsbassinet i svømmehallen, hvor de pyntede op med kulørte lamper og serverede øl og vin og chips i vandet. Derudover var der saunagus, så det var virkelig skønt.

Den sidste aften var der fest, så der st0d den på 3-retters middag og underholdning. De havde kørt et tema med svenske eventyr, så i løbet af uge, havde vi flere gange besøg af Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Karlsson på taget m.fl. Trolden var helt betaget af Pippi, så han blev meget glad, hver gang hun viste sig. Historien gik på, at hun ikke kunne finde sin far, sørøverkongen, men at han dukkede op til festaftenen, hvorefter vi alle gik i samlet flok ned til en nærliggende sø, hvor sørøverskibet (en kano med en intermistisk mast i form af en rafte) ventede. Pippi, sørøverkongen og Ronja Røverdatter sejlede sammen væk, men det blev Emil og Karlsson så kede af, at de sprang i vandet og svømmede efter dem. – Til stor underholdning for børnene.

Alt i alt var det en fuldstændig fantastisk uge! Jeg følte at det også var ferie for mig, for det eneste jeg skulle sørge for, var at trolden og jeg var klar til en ny dags strabadser. Alt andet var der andre der tog sig af. De lavede LÆKKER mad, så der var tre hovedmåltider og 2 mellemmåltider (3 til ungerne), og de stod for alle aktiviteterne, så det var bare at melde sig på og dukke op til tiden. Trolden fik otte nye legekammerater og jeg fik talt med en masse forskellige voksne. Jeg skulle selv lige åbne lidt op og se det hele an, før jeg begyndte at tale så meget med de andre, men det er jo hvordan man er som person. Omkring 60% af deltagerne havde været af sted før, så de vidste hvad det handlede om, og jeg kunne så absolut også godt finde på at tage af sted igen næste år. Trolden har i hvert fald allerede spurgt, om vi ikke skal det igen der. 🙂

Nemme bananpandekager

Free stock photo of food, plate, healthy, meal

Et hurtigt tip til en nem snack til børn:

En nem (og sund) snack til trolden, når man har et par bananer til overs, og alligevel står i køkkenet – bananpandekager! Det er pølsenemt: man moser en banan og pisker det sammen med et æg, og så er det ellers bare op på panden i den størrelse, man nu synes er passende. Jeg plejer at lave dem som amerikanske pandekager – ikke for store, og ikke for små, og de passer meget godt til sådan en lille bandit. Og han kan spise så mange han vil, for der er jo kun banan og æg i. 🙂 Win-win, og dejligt nemt! 🙂

Det samme kan siges for havregrød, hvis man har en rest af det  – bland det med et æg, evt. lidt ekstra mælk af hensyn til konsistensen, på panden og 1-2-vupti, nemme pandekager til den lille sult.

 

Sommerferieplaner som enlig mor

De seneste to år har jeg holdt billig sommerferie og blot taget trolden med op i min mors sommerhus, hvor vi har hygget og leget til den helt store guldmedalje. Sidste år smed han bleen mens vi var der (absolut ikke frivilligt, men det er en detalje), men jeg kunne mærke at både han og jeg savnede selskab/legekammerater. Vi var på nogle ture, heriblandt bondegårdsbesøg på Bedstemor Anns bondegård (kan absolut anbefales), en tur til Sverige med færgen og en masse ture på stranden, men vi savnede vist begge, at der var nogle andre man kunne lege med. Med sin far var han på campingplads et sted i Jylland, og det havde vist været en succes, netop pga. der var flere børn at lege med og en stor legeplads.

I år har jeg derfor valgt, at vi tager på familiehøjskole. Jeg har prøvet det en gang som barn (men kan intet huske af det), men har alle steder hørt at det skulle være en god oplevelse, så det satser vi på! Da både trolden og jeg kan lide at være aktive, har jeg valgt en idrætshøjskole, så vi begge kan få brændt noget krudt af og lære nogle nye mennesker at kende. Valget faldt på Viborg idrætshøjskole, da de både havde aktiviteter for børn ned til 4 år, men der også var tid til at lave ting sammen. Jeg kiggede også på Oure idrætshøjskole, og havde egentlig også meldt os til der, men da jeg fik kigget nærmere på programmet, fik jeg kolde fødder. På Oure var der aktiviteter hver for sig både formiddag og eftermiddag, og selvom jeg nyder at have voksentid, så vil jeg immervæk også gerne bruge noget tid sammen med min søn, når nu jeg har ferie med ham. Så derfor faldt valget på Viborg, hvor vi “kun” har separate aktiviteter om formiddagen. Selv er jeg mega spændt på, hvordan det bliver, og hvad vi skal lave, for ud over at vi skal have de her idrætsaktiviteter, et foredrag og en ekskursion har jeg ingen idé om, hvad tiden skal gå med. Hvordan jeg har fået den solgt til trolden, forstår jeg heller ikke helt, men han glæder sig “til at vi skal lave fis og ballade med en masse andre børn og voksne”.

Noget jeg selv glæder mig til, er udsigten til at jeg ikke skal være primus motor på alle aktiviteter og måltider. Det eneste jeg behøver er at troppe op og “gøre hvad der bliver sagt”. Om vi skal være med til at lave mad, ved jeg ikke, men i så fald går det nok også, så længe det ikke er mig, der skal opfinde den dybe tallerken hver dag, med at finde på menu, købe ind, finde opskrift, osv.. Ligesom jeg heller ikke skal planlægge aktiviteter for dagene, men bare kan følge med og nyde at det hele er planlagt for os. Jeg skal egentlig bare sørge for, at vi har det rette tøj på, kommer i seng og står op til rette tid og dukker op til de planlagte aktiviteter. Det bliver SÅ rart! Det er hvad jeg kalder at slappe af – selvom vi skal være aktive!

Økonomisk synes jeg hverken det egentligt er dyrt eller billigt – ca. 7.500 for os to for seks dage (søndag-lørdag) alt inkl. undtagen transporten derover. Det er selvfølgelig flere penge, end jeg ville bruge på en alm. uge eller hvis vi var i sommerhuset, men der følger jo også en del oplevelser og undervisning med, så jeg synes absolut ikke jeg kan klage.

Hvad skal du i din sommerferie – med eller uden barn?

Legeaftaler for the win!

Trolden er nu ved at være så stor, så legeaftaler er begyndt at være noget vi dyrker. Han har indtil videre kun haft omkring 5 i løbet af det sidste år, til gengæld har de tre af dem være inden for den seneste måned. De seneste to var endda to dage i træk og med samme ven. Den første dag hos vennen, den næste dag hos os.

Første gang jeg hørte om legeaftaler tænkte jeg “Åh nej – to 4-årige som tonser rundt og kravler på væggene, og kun én af dem ved jeg, hvordan jeg kan irettesætte, hvis der er ballade.” Jeg skal lige love for, at de tanker er blevet gjort til skamme. Det er noget nær jordens nemmeste opgave at have en legeaftale. Selvfølgelig er det nemt, når trolden er hjemme hos en ven – så er jeg bare lidt ekstra opmærksom på mobilen om eftermiddagen (hvis nu der sker et eller andet, og den anden forælder prøver at få fat i mig), men kan i øvrigt gå senere hjem end jeg plejer, for jeg skal jo ikke skynde mig at hente – for troldens skyld er det nok snarere tværtimod, for han vil jo gerne lege så længe som muligt med sin kammerat og med vedkommendes legetøj. Så kunne man frygte at det netop kunne blive et gedemarked, når man var den som legeaftalen foregik hos. Det har jeg endnu til gode at opleve. Gæsten opfører sig som regel eksemplarisk og synes jo netop at troldens legetøj er megaspændende, så der er bare liv og glade dage, og de sanser knapt nok min tilstedeværelse. Det er så fedt!

Skal man tale om, at der er noget negativt ved det, så er det at man har et noget mere træt barn om aftenen, og at der ligger legetøj über alles efterfølgende. Sådan ca alt legetøj er blevet pillet ned fra hylder, ud af skabe og skuffer, og hvor det ellers kan være. Til gengæld tog det max 15 min at rydde det hele op igen – inkl. at trolden lige skulle lege med noget af legetøjet mens det blev pakket væk.

Så for de som ikke har taget springet endnu – GO! Det er kun win! 😀

Farvel sut

20160924_151116

Det lykkedes sgu! Trolden har sagt farvel til sutten, og har nu klaret sig i 2 uger uden sut og uden det store savn.

Jeg er helt målløs!

Det hele startede med, at vi fik af vide fra tandlægen, at det var ved at være tid til at sige farvel til sutten, hvis vi ville undgå at trolden fik suttebid. Jeg var som sådan godt klar over, at det var ved at være tid, og var egentlig mest bekymret for troldens reaktion, og om hans far også ville kunne holde fast i, at vi havde sagt farvel til sutten (han har ikke været super konsekvent med sine sutte-restriktioner, så jeg var alt andet end overbevist).

Vi aftalte, at vi sagde farvel til sutten en weekend, hvor trolden var hos mig, så det var mig der kunne tage det umiddelbare og, hvad vi forventede ville være, den værste reaktion. Vi forberedte trolden på, at vi snart skulle sige farvel til sutten, og at han var en stor dreng som derfor snart ikke skulle bruge sut mere. Han gentog det også mange gange, selv når han sad med sutten.

Dagen oprandt. Vi startede med at tage alle sutterne jeg havde og putte dem i en pose, hvorefter vi gik over til far og fandt alle hans sutter. Så satte vi dem på en snor, så de dannede en fin “halskæde”, som vi kunne hænge op. Dernæst kørte vi i samlet flok ud til tandplejen, hvor der var et intermistisk suttetræ, trolden hængte sutterne på en gren, sagde farvel og gik sin vej. Uden at se sig tilbage eller noget som helst. Jeg var målløs!

Hjemme igen fik han en gave af os hver (mor og far), vi spiste noget frugt og gik udenfor og legede. Om aftenen da han skulle sove, spurgte han end ikke efter en sut, men lagde sig bare til at sove. I løbet af dagen havde vi mange gange talt om at vi havde afleveret sutterne, for det fyldte jo også lidt i hans hoved, men ingen plagen, skrig eller skrål. Heller ikke hos far.

Efterfølgende har han nogle få gange sagt at han gerne ville hente sutterne tilbage, men ikke mere end det. En uge efter vi havde smidt sutterne hjemme, sagde han også farvel til dem i børnehaven – denne gang ved at proklamere til pædagogerne at han nu ikke længere brugte sut, så den skulle han ikke have, når han skulle sove til middag.

 

Jeg er så stolt af min lille (store) søn. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle gå så nemt, at sige farvel til sutten, især taget i betragtning af hvor glad han var for den.

 

 

To metoder til inspiration:

Den “klassiske” med et suttetræ:

Vores metode: Vi forberedte trolden på at sige farvel til sutterne en uges tid eller to. På dagen var han med til at finde alle sutterne, ligge dem i en pose og siden sætte dem på en snor. Ude ved suttetræet hang han selv sutterne op på træet og sagde farvel (denne del var jeg ret imponeret over!) og hjemme igen fik han nogle gaver – ikke kun som belønning, men ligeså meget tænkt som, at hvis han nu ville have sutterne igen, kunne vi minde ham om, at han jo havde afleveret sutterne og i stedet fået det-og-det.

 

Ramasjang-metoden:

En anden metode som en af mine veninder brugte til sine unger: at sende alle sutterne med brev til Hr. Skæg, for dernæst at modtage en pakke fra Postmand Per med en gave i. Tanken bag gaven, er den samme som ovenfor. Ligesom med den anden metode, tror jeg, at det er en fordel at inddrage ungerne, så de er med til at putte sutterne i konvolutten og smide den i postkassen, ligesom de også er med til at åbne pakken, når den kommer. Der havde ikke rent fysisk været nogen Postmand Per forbi (men bare en pakke som på magisk vis var dukket op ude på trappen), men det kunne man selvfølgelig gøre, hvis man har overskuddet (og outfittet) til det.