Drænet og frustreret

Jeg har nu gennem et stykke tid følt mig fuldstændig drænet for energi. Jeg er træt med træt på! Jeg sover fint de fleste nætter, også når jeg har trolden. I dag sov vi endda helt til kl 8. Det er første gang, han har sovet så længe, så det var jo helt skønt! Alligevel føler jeg mig fuldstændig kvæstet, og har bare lyst til at kravle under dynen igen.

Jeg har ikke prøvet at være så træt, siden jeg havde kyssesyge, og det var kun i en måneds tid, at jeg sov meget. Jeg har dog en idé om hvad min nuværende træthed skyldes – at jeg bruger uhyggelig mange kræfter på kommunikation med troldens far. Der er mange ting, vi ikke er enige om, hvad angår trolden; ansvar, opdragelse, samvær osv, og vi har siden maj prøvet at få lavet en ny samværsaftale. Vi nærmer os at være enige. Nu er det kun nogle småknaster, vi lige skal have afklaret, og så burde vi kunne lukke den. Det ser jeg frem til!

Hele denne proces har været et gedemarked, for faren har ikke rigtigt stolet på det, jeg fortalte, om hvordan trolden opførte sig, når han var hos mig, for sådan var han absolut ikke, når han var hos sin far. Hos mig har trolden været meget udadreagerende og meget tryghedssøgende, og til det var farens kommentar, om jeg ikke bare kunne prøve at aflede ham og aktivere ham. Jeg havde lyst til at slå hovedet ned i maven på ham! Det er jo ikke det er er issuet. Han skal jo ikke aktiveres konstant! Han har også brug for ro en gang imellem. Og mht. afledning, så gør jeg alt hvad jeg kan, og prøver også at undgå flere konflikter end højst nødvendigt. Dog prøver jeg ikke at aflede ham, hvis han søger tryghed – for hvis han mangler tryghed, så nytter det jo ikke noget at vi fiser og farer rundt, og han ikke får den ro han efterspørger. Samtidigt ved jeg også, at jeg er den der tager flest konflikter med trolden af faren og jeg. Hvor jeg prøver at lære trolden, at han ikke må kaste med ting, siger faren, at han ikke må kaste så hårdt. WTF?!?

Jeg har ikke noget imod at tage konflikterne med trolden (se også mit indlæg om at være sure mor). Det er en del af det at have børn og at opdrage dem. Det jeg har haft reageret på (og prøvet at forklare faren), er at jeg nærmest ikke har kunnet få lov til at forlade rummet, uden at han stak i et hyl, at trolden har siddet klistret på mit skød, næsten fra vi kom hjem fra vuggestuen til han skulle i seng, og det var lige meget, hvad jeg prøvede at finde på af lege, hvor vi bare kunne sidde på gulvet og lege. Han VILLE sidde på skødet og have helt nær kropskontakt. At spisesituationerne jævnligt var et mareridt – al maden skulle på flyvetur og gerne flere gange, hvilket stort set altid ender med en hysterisk trold. At trolden jævnligt ikke har kunnet sove igennem i sin egen seng, men har skullet op flere gange og sidde og putte (læs mere her) for ofte at ende med at komme med over i min seng, for at få lidt nattero. Sådan var det også i nat. Han havde svært ved at finde ro i aftes, og han blev vred og ked, men det lykkedes i god ro og mag til sidst. I nat vågnede han også nogle gange, og ved 5-tiden kom han med over i min seng, og lå også klistret op ad mig i morges, da vi vågnede. Egentlig ret hyggeligt og bekræftende for mig, men også noget jeg alligevel holder lidt øje med, da det er sådan noget vi har fået af vide af statsforvaltningens børnesagkyndige, at vi skal være opmærksomme på. At det kan være tegn på, at trolden ikke trives i den ordning vi har. Og at der hvor han ter sig mest, er der hvor han er mest tryg og dermed har behov for at være mere.

Jeg kan også godt forstå det fra farens synspunkt – at han selvfølgelig gerne vil se sin søn så meget som muligt (hvem vil ikke det?), men det skal jo også være på troldens præmisser, og trolden har bare brug for at have én tryg base, så længe han ikke er større.

Jeg håber, vi snart bliver enige om den ny samværsaftale (9:5-ordning mod nuværende 8:6) og kan få lidt ro på – så kan det være, at jeg også kan få lidt ro i sindet, og ikke bruge så meget krudt på hele tiden at skulle diskutere med faren. Så kan det være at min træthed letter noget, og jeg får lidt mere overskud til også at lave andre ting (og f.eks. arbejde lidt mere på mit speciale, som skal starte op her om en måneds tid).