De forbudte tanker

Ja, hvad er de lige for nogle. Det kan være mange ting, men lige nu er det tanker om “hvad nu hvis, så kunne det jo måske godt”. Med andre ord popper der jævnligt tanker op om at finde sammen med x’en igen. Jeg afviser dem ofte ligeså hurtigt, som de er poppet op, men af og til tillader jeg mig også, at tænke det lidt mere igennem – hvorfor, hvorfor ikke.

Engang var jeg jo dybt forelsket i manden – jeg flyttede sammen med ham, blev gravid med hans barn, blev gift med ham – så han har jo gode sider og kan være en rigtig dejlig mand. Han var jo sød og charmerende, han gør ikke en flue fortræd, har fast job og en sød familie. Samtidigt ville trolden jo også få samlet sin familie, og ikke skulle leve i to (højst sandsynligt meget) forskellige hjem.

Sådanne tanker tillader jeg mig at have en gang imellem, lige indtil at realiteterne banker på og minder mig om, hvorfor det nu lige var det ikke gik (se evt her om hvad der gik galt og her om min skilsmisse).

Jeg har også jævnligt indre monologer og dialoger, hvor jeg så selv digter x’en svar. Nogle emner er helt tilbage fra da vi boede sammen, andre er for ganske nyligt, nogle ting er reelle diskussioner vi har haft, hvor jeg bare ville ønske, jeg havde sagt noget andet, andet er opdigtede samtaler, som jeg kunne forestille mig de ville være – som regel hvor han (stadig) er en klaphat.

Som først skrevet afviser jeg ofte tanken, før den nærmest overhovedet har formet sig, men har en ide om, at det nok er meget sundt, at lade sig selv tænke tanken til ende, bare en gang imellem, og se hvor den fører hen. Jeg har endnu ikke oplevet at komme frem til, at vi burde finde sammen igen, når først jeg har tænkt det igennem. Så jeg synes egentlig ikke det er så farligt, selvom det nogle gange er ret irriterende at bruge tankekræfter på.