Årets første dukkert!

Troldens vaner

 

Vi har efterhånden opbygget nogle vaner her i husstanden, og står det til trolden, skal vanerne overholdes, nærmest som om det er et ritual.

Når jeg reder min seng (har en sovesofa), bliver han edderspændt sur, hvis han ikke får lov til at være med til at klappe sengen sammen – også selvom han først har sagt nej til at hjælpe, når jeg har spurgt ham.

Når vi skal spise morgenmad i køkkenet, hvor vi skal have slået et klapbord op. Samme som før; han bliver tosset, hvis han ikke er med til at hjælpe – og det samme gælder når skidtet skal klappes sammen igen.

Når han gerne vil være i køkkenet sammen med mig, men det er kedeligt bare at kigge på hvad jeg laver/lege på gulvet, skal han op og stå i vindueskarmen (som er ca. 40 cm dyb, da den går ud i køkkenbordet), og kigge på busser, biler, lastbiler osv.

20150427_172337

Når han skal med mig på toilettet (hvilket sker ca. 9 ud af 10 gange), skal han have et stykke toiletpapir, mens han sidder på sin potte.

Når han bliver puttet om aftnen, får jeg hans “normale” sut så snart han rammer hovedpuden, så han kan få en af de selvlysende, som fast ligger i sengen. I starten skulle jeg bede om at få den “normale”, men nu er det helt fast ritual, hvor han selv tager den ud og rækker den til mig.

20150715_134400

Jeg skal sidde og vugge, når jeg synger godnat-sang for ham, ellers gider han ikke sidde på skødet, og eller høre sangen for den sags skyld. Hvis jeg vugger fra side til side, bliver han troligt siddende og putter ind til mig.

Vi skal begge have cykelhjelm på, når vi skal ud at cykle. Han peger meget demonstrativt først på sit eget hoved og siger “ue” (hue/hoved), og dernæst på mit.

Når jeg hiver støvsugeren frem, finder han sin wheely-bug og drøner rundt på den – gerne i hælene af mig. Så snart jeg slukker støvsugeren, står han af wheely-bug’en igen. Don’t ask me why.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årets første dukkert!