One mans trash is an others treasure

Dårlig samvittighed

 

Jeg har lidt dårlig samvittighed her til formiddag, selvom jeg ikke er sikker på, om jeg bør have det.

Trolden vågnede kl 4 (!) imorges, og var ked. Til at starte med, kom han med over i min seng, hvor han var stille, men moslede rundt og havde svært ved at finde ro. Efter en halv times tid blev han mere og mere ked af det, og var ked indtil omkring kl 6, hvor vi (endelig!) kunne tænde for Ramasjang og han fik nogle vindruer og et glas mælk. Efter det var han i hopla og var glad, han var med i bad og havde det bare dejligt.

På vej ned i vuggestuen, var det dog lige før han faldt i søvn i bilen (en tur der tager ca 10 min, når der er trafik), så han var godt træt – hvilket der jo som sådan heller ikke er noget at sige til. Jeg fortæller dem i vuggestuen, hvordan morgenen har været, og de kigger meget skeptisk på mig, og spørger inddirekte om jeg ikke burde have holdt ham hjemme. Og tro mig, jeg overvejede det meget, men tænkte at han jo var i godt humør, så hvorfor skulle han ikke kunne komme i vuggestue? Han er træt, ja, men så kan de jo putte ham efter formiddagsmaden, eller hvornår han ikke kan mere. De kan jo bare ligge ham i en barnevogn, selvom det efterhånden er længe siden han har ligget i sådan en, men han ved jo hvad det er, og kender den jo stadig.

Så på den ene side, synes jeg sagtens at jeg kan forsvare, at jeg har sendt ham i vuggestue, på den anden side har jeg lidt dårlig samvittighed. Han er jo frisk/rask, men bare træt fordi han vågnede tidligt. Han var glad da vi stod op (ikke at forveksle med, da vi vågnede) og var også i hopl,a da han blev afleveret i vuggestuen. Så det er kun fordi han vågnede kl meget tidligt, og derfor har været i gang i mange timer allerede nu, at jeg skulle have holdt ham hjemme, og det synes jeg ærligt talt er overkill.

Tror dog at jeg ringer derned ved middagstid og hører, hvordan det er gået. Det er hans far der henter ham i dag, så jeg får ikke mere af vide, hvis jeg ikke selv ringer og spørger.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One mans trash is an others treasure