En svær, men rigtig beslutning

Sukkerpolitik i vuggestuen

Sukkerpolitik

Jeg var ved at kløjs i mit eget spyt den anden dag, da jeg skulle hente trolden i vuggestuen. Pædagogerne har fået den søde idé, at alle børn skal have et eller andet med en dag i december, som kan deles ud til formiddagsmaden af julenissen. Dvs. alle skal have en eller anden lille spiselig ting med, hvor der er nok til 25 børn. Der er så lavet en liste, hvor man kan skrive det på, man tager med, og så krydse af, når det er afleveret. Trolden fik en kasse clementiner med, nogle skrev at de ville tage boller med, nogle tog figenstænger, nogen tog kiks med og andre skrev kanelknækbrød.

Og der er så her, at kæden hopper af for nogle forældre, som med løftet pegefinger har gjort opmærksom på, at der jo er en sukkerpolitik i vuggestuen, så de der kiks og kanelknækbrød nogle havde taget med, de var jo ikke tilladte! STOP NU! Det er jul, for crying out loud. At de får én kiks en dag og ét stykke knækbrød en anden dag det dør de sgu nok ikke af. Og bare for at understrege det absurde ved det hele, så når børnehaven skal gå lucia-optog, vil der blive serveret æbleskiver med flormelis og syltetøj, og glögg og saftevand. Tal lige om sukker! Men det må de godt, for så er det jo ikke børnene der har medbragt det. Ih guder!

Hvorfor er nogle forældre så sukkerforskrækkede? Jeg er helt med på at ingen (og det gælder både børn og voksne) skal bade sig i sukker hver dag og leve af slik og søde sager, men at de får en kiks eller et knækbrød i ny og næ, skader dem sgu ikke. Jeg tror snarere at fuldstændig afholdenhed skader mere end det gavner, for når ungerne så en dag kommer ud et sted hvor der er slik, så er min tese at de så nærmest kaster sig over det (overdrivelse fremmer forståelsen) og ikke ved hvornår nok er nok. Så hellere at de fra barnsben af lærer, at man godt må spise kage og/eller slik ved festlige lejligheder (deriblandt hele december!), men at man gør det i moderate mængder.

Trolden har af min mor fået en pakkekalender og jeg tror, at indtil videre har der kun været én dag, hvor der ikke har været et stykke chokolade med i den. Trolden har dog fået chokolade hver dag alligevel, for han får kun et halvt stykke ad gangen/pr. dag, netop for at sige, “du må gerne få, men vi behøver jo ikke spise det hele med det samme”. Hvis han har villet have mere (og det vil han 9 ud af 10 gange!) så har han fået et stykke frugt eller et knækbrød med smør eller lign. og så var den potte ude. Det tror jeg er en meget bedre vej at gå, i stedet for total afholdelse. Og så kan det godt være, at de får kage 25 gange på et år i vuggestuen – who cares? Det er en dag hver anden uge i snit! Det dør de sgu ikke af!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En svær, men rigtig beslutning