En svær, men rigtig beslutning

Jeg har i dag taget beslutningen om at udskyde mit speciale. Jeg har tænkt over det længe, men har hele tiden håbet på at kunne nå det. Nu må jeg bare indse, at det ikke er realistisk. Jeg er simpelthen ikke langt nok i processen til, at jeg kan aflevere en bare nogenlunde gennemarbejdet produkt i slutningen af januar. Det er dybt frustrerende og føles som et nederlag, men jeg ved at det er det eneste rigtige at gøre. Jeg har de sidste par uger haft stresssymptomer, og siddet og arbejdet til k 22 om aftenen derhjemme, for at nå mere, men uden at det har gjort den helt store forskel. Det er rigtig øv, for jeg ville rigtig gerne være færdig hurtigst muligt, men jeg bliver også nødt til at passe på mig selv, for jeg har været stressramt før, og det ønsker jeg ikke at opleve igen! Samtidigt har jeg jo også min dejlige trold, som jeg også skal være mor for, og ikke bare en eller anden specialezombie som ikke rigtigt kan finde ud af at være til stede. Det skærer i min stolthed, at jeg ikke kan blive færdig til tiden, men den må jeg bare æde og se ud over. Der er trods alt vigtigere ting i livet end det (forbandede!) speciale.

Det var meningen at jeg skulle opponere på et andet speciale i næste uge, og at de samtidigt skulle opponere på mit, men jeg er på ingen måde i stand til at aflevere noget som er værd at opponere på – hverken for dem eller for mig. Jeg har ikke overblik over min empiri endnu, den er langt fra færdigbearbejdet, og jeg har ikke sat mig fast på teori, ergo, jeg har ikke styr på mine analyseværktøjer, og så er det sgu svært at give så hulens meget feedback. Heldigvis (det er tarveligt at sige, men lige nu er det en trøst for mig), så er min opponentgruppe i samme båd som jeg, og har også valgt at udskyde deres speciale, så vi tager bare turen til februar – vores vejledere kan ikke før.

Faktisk er der ikke ret mange herude på RUC som afleverer deres specialer til tiden, har jeg indtryk af. Ud af de 4 specialer jeg er i kontakt med, er der kun én der stadig har ambitioner om at aflevere i januar. Alle vi andre har udskudt, fordi det simpelthen ikke er muligt for os, at nå at aflevere. Og af de 3 afsluttede specialer jeg har kontakt med, er der INGEN der afleverede til tiden! INGEN! Det er alligevel lidt vildt! For mit eget vedkommende skyldes det, at jeg fik min empiri så sent, og at jeg måske ikke har været koncentreret nok i starten. Måske. Jeg synes, jeg gjorde, hvad jeg kunne, men havde også svært ved at tage fat i noget, for jeg vidste ikke, hvor jeg skulle søge og hvad jeg skulle søge efter, da jeg endnu ikke havde min empiri (eller bare en case!), så det var svært at sætte sig fast på noget.

Uanset hvad det skyldes, så ved jeg at det er den rigtige beslutning at tage, og heldigvis støtter min ene vejleder mig også i beslutningen (den anden har endnu ikke svaret), da hun også godt kan se, at det ikke er realistisk for mig at nå. Det giver mig sgu lidt ro i sindet, at det ikke bare er mig der er sort-synet.

Nu håber jeg, at jeg kan holde jul med lidt mere ro i sindet, og ikke bruge hvert vågent øjeblik på at tænke på specialet. Vil gerne nyde julen med min familie og dejlige trold. 🙂