God sparring kan være guld værd!

I går mødtes jeg med nogle af min “kolleger” fra studiet, de to andre fra min speciale-vejledningsklynge. RUC er lidt sær (og ikke altid super kvik) omkring nogle af deres fag. De vil helst ikke at man skriver speciale alene, så de gør hvad de kan, for at få folk til at gå sammen i grupper, også til specialet. Det er dog ikke altid det kan lade sig gøre, at finde en specialemakker eller to, enten pga. personlighed, arbejdsstil eller emne, og derfor (tror jeg i hvert fald) vil der altid være nogle der skriver alene. Vælger man at skrive alene, får man så (på nogle fag) vejledning i klynger, så man er flere studerende pr. vejleder, og ikke har “alene-vejledning”. En rimelig mærkelig konstellation, men sådan er det.

I min klynge er vi tre der får vejledning sammen, og til trods for at vi nu er tre om en vejleder, har vi kun 4-5 konfrontationstimer i alt, tilsammen. Ikke ret meget! Vi er derfor blevet opfordret til at sparre med hinanden, internt i klyngen, og det gjorde vi så i går. Og det fungerede faktisk ok. Selvfølgelig kunne det være fedt, at have en vejleder på, men vi får det bedste ud af det, og vi prøver at være så konstruktivt kritiske på hinanden som muligt. Vi fremlagde hver især, hvor vi var i processen og hvad vi bøvlede med, og gav hinanden gode input og ideer til at komme videre og uddybe/bearbejde nogle ting videre. Vi har også aftalt at mødes igen om en måneds tid, når vi alle har fået indsamlet vores empiri, så vi kan hjælpe hinanden med at sikre, at vi holder os på det valgte spor og at alle vores tanker og ideer holder vand.

Vi er alle nogenlunde lige langt i processen, hvilket også gør det ret nemt at sparre med hinanden, og give tips og råd til, hvordan man selv har håndteret en given situation/problemstilling. Jeg fik selv nogle input til hvordan jeg skal strikke mine interviewguides sammen, hvordan jeg kan strukturere det, hvilket var en stor hjælp for mig. Generelt var det rigtigt rart at tale lidt mere i dybden om, hvor vi stod og hvordan vi kan komme videre derfra, og vide at man ikke er den eneste, der synes at det er en meget ambivalent proces, hvor man både føler man har utroligt travlt, samtidig med at man har god tid. Virkeligt mærkeligt!