Min voksensommerferie

Strand, Drik, Caribbean, Cocktail

Mens trolden er på ferie med sin far, har jeg valgt stadig at holde ferie, så jeg også får en uges afslapning bare til mig. Da jeg planlagde min ferie, havde jeg absolut ingen planer for min solo-uge, men det er nogle gange det gode ved ikke at planlægge en hel masse på forhånd – så opstår der pludselig sjove ideer og initiativer.

For noget tid siden mødtes jeg med en veninde, hvor vi havde aftalt at vi skulle i Københavns havnebad ved Fisketorvet. Jeg havde aldrig været der, men nøj, det var lækkert at komme i baljen, og jeg hev jo også med søster med nogle dage senere, bare i en anden havn. 😉

Men mens min veninde og jeg plaskede rundt i vandet, kom vi til at tale om vores respektive sommerferieplaner. Hun skulle bl.a. på camping med sine unger og mand i Italien, men fordi hun også var midt i et jobskifte, havde hun en uges ferie, hvor mand og børn ikke havde ferie. Jeg fortalte ligeledes om mine planer – både højskolen og min solouge hvor jeg ikke rigtigt havde andre planer end bare at slappe af. Og så slog det os, at det jo var i den samme uge, at vi begge havde soloferie, så om vi ikke skulle finde på noget sammen? Det blev til at vi tager to overnatninger på et badehotel i Sverige, nærmere bestemt Falkenberg Strandbad. Jeg har været der tre (eller er det fire?) gange før – en gang hvor det var rigtigt godt, en gang hvor det var knapt så godt, og en tredje gang, hvor det var endnu bedre end første gang (vi havde fået en hel del kompensation, da vi havde klaget over vores andet ophold). Derudover mindes jeg at have været af sted igen med min søster, hvor vi havde fundet et godt tilbud – denne gang dog kun en enkelt overnatning.

Anywho, jeg glæder mig som et lille barn til at skulle derop igen. Vi fandt en god deal, hvor vi får 3-retters middag begge aftner, og ellers har adgang til alle deres lækre faciliteter, og så ser vi, hvad vi ellers kan finde på at få tiden til at gå med. Der kan både snige sig lidt shopping, drinks og nogle gode lange gåture langs stranden ind. Det bliver så skønt!

Mole, Anløbsbro, Ocean, Hav, Vand, Måde

Sommerferie med børn

Som jeg tidligere har beskrevet skulle trolden og jeg på familiehøjskole i vores sommerferie. Jeg var lidt forbeholden ved at tage af sted, for selvom mine forældre siger, at de har haft mig med på sådan en, da jeg var barn, kan jeg ikke huske et kvæk af det. Jeg må dog sige, at min forbeholdenhed blev i den grad gjort til skamme! Det var den bedste ferie, jeg kunne tænke mig, både for trolden og for mig selv – og at vi har haft sådan en skøn sommer vejrmæssigt gjorde det jo absolut ikke dårligere. 😉

Vi var på GIV – (Gymnastik og) Idrætshøjskolen i Viborg. Familiehøjskolen varede fra søndag til lørdag, så man kunne både nå at pakke inden vi skulle af sted, og pakke ud da vi kom hjem, inden en ny uge startede. Vi tog bilen derover, og det gik ganske fint, både ud og hjem, og på højskolen var der fine parkeringsforhold, transporten var nem.

Sove- og badefaciliteterne var absolut ikke nye, men de var funktionelle. Trolden og jeg fik højskolens eneste værelse med eget bad og toilet, og derudover havde vi to boxmadrasser som seng, så vi kunne absolut ikke klage. Jeg kunne dog fornemme, at vi havde været ret så heldige, dels med bad/toilet, men også med sengene. Mange af de andre havde gamle sovesofaer, og generelt ikke ret meget plads, men alle fik det til at fungere, og derudover var det også meget begrænset, hvor meget vi reelt opholdte os på værelserne ud over når vi skulle sove.

De øvrige faciliteter i form af træningsfaciliteter, køkken, udendørsområde, svømmehal, klatring, atletikbane mm, kan jeg ikke sætte en finger på. Man var ikke i tvivl om, at dette var et sted med fokus på idræt og bevægelse, og at det var noget de prioriterede at vedligeholde. Placeringen af skolen var også vidunderlig. Lige ned til Søndersø (tror jeg nok den hed) og med udsigt til Viborg by og Domkirke.

Jeg havde valgt at tage på en idrætshøjskole, da både trolden og jeg kan lide at være aktive og bruge vores kroppe. Det valg har jeg på ingen måde fortrudt. Jeg fik trænet 4 ud af 5 dage, og det var i alt fra Spinning, TRX, Crossfit, Springgymnastik og noget så underholdende som gamle skolegårdslege i form af stå-trold og fød-en-bjørn. Sidstnævnte havde jeg ikke prøvet før, men det var virkelig underholdende. Det går ud på, at en person ligger sig på ryggen, en anden ligger sig på maven på tværs af den første, og en tredje person ligger sig oven på de to, men modsat af den nederste, så den øverste ligger på maven, men med hovedet ved nederste mands fødder. Herfra skal den øverste og den nederste prøve at mase sig sammen, mens personen i midte skal prøve at “blive født” – eller krabbe sig ud af de to. Det var super underholdende – og ikke nok med, at det er svært at kæmpe sig fri af to voksne mennesker som liggende holder fast i hinanden og med den ene ovenpå en, så var jeg også ved at dø af grin, hvilket absolut ikke gør øvelsen lettere. ;). Efter legene havde instruktørerne arrangeret et mindre OCR-løb, så jeg var virkelig i mit es på denne højskole.

Free stock photo of person, woman, sport, strong

Børnene blev delt op i aldersgrupper, så trolden var i en gruppe med børn fra 4-6 år. De var ni unger med tre voksne, og de havde en fest. De var i svømmehal, i skoven og på legeplads og hyggede sig bare gevaldigt.

Free stock photo of people, girl, playing, young

Træningen og børnegrupperne foregik om formiddagen, og så var der fællesaktiviteter om eftermiddagen. Fællesaktiviteterne var alt fra en ekskursion til en gammel bondegård, hvor man kunne deltage i de gamle måder at vaske tøj, slå reb, være smed og slibe træ, til et “lagkageløb”, hvor vi skulle samle ingredienser til at lave en lagkage, ved at komme ud på og gennemføre forskellige poster. Også her var der en forhindringsbane. Denne var dog inde i en gymnastiksal, så her var trolden i sit es.

Om aftenen var der også aktiviteter de fleste aftner. Den ene aften skulle der have været bål, men pga. tørken og afbrændingsforbuddet lavede de et gardenparty i stedet for, hvor der var alle mulige aktiviteter, lige fra vandret bungyjump, slå søm i træstub, slush-ice, hulahopringe og meget mere. En anden aften var der “voksenaften”, hvor der var adgang forbudt for børn og unge under 18. Vi skulle have været i vildmarksbad, men igen pga. afbrændingsforbuddet, blev de nødt til at finde på noget andet. Det blev så en tur i varmtvandsbassinet i svømmehallen, hvor de pyntede op med kulørte lamper og serverede øl og vin og chips i vandet. Derudover var der saunagus, så det var virkelig skønt.

Den sidste aften var der fest, så der st0d den på 3-retters middag og underholdning. De havde kørt et tema med svenske eventyr, så i løbet af uge, havde vi flere gange besøg af Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Karlsson på taget m.fl. Trolden var helt betaget af Pippi, så han blev meget glad, hver gang hun viste sig. Historien gik på, at hun ikke kunne finde sin far, sørøverkongen, men at han dukkede op til festaftenen, hvorefter vi alle gik i samlet flok ned til en nærliggende sø, hvor sørøverskibet (en kano med en intermistisk mast i form af en rafte) ventede. Pippi, sørøverkongen og Ronja Røverdatter sejlede sammen væk, men det blev Emil og Karlsson så kede af, at de sprang i vandet og svømmede efter dem. – Til stor underholdning for børnene.

Alt i alt var det en fuldstændig fantastisk uge! Jeg følte at det også var ferie for mig, for det eneste jeg skulle sørge for, var at trolden og jeg var klar til en ny dags strabadser. Alt andet var der andre der tog sig af. De lavede LÆKKER mad, så der var tre hovedmåltider og 2 mellemmåltider (3 til ungerne), og de stod for alle aktiviteterne, så det var bare at melde sig på og dukke op til tiden. Trolden fik otte nye legekammerater og jeg fik talt med en masse forskellige voksne. Jeg skulle selv lige åbne lidt op og se det hele an, før jeg begyndte at tale så meget med de andre, men det er jo hvordan man er som person. Omkring 60% af deltagerne havde været af sted før, så de vidste hvad det handlede om, og jeg kunne så absolut også godt finde på at tage af sted igen næste år. Trolden har i hvert fald allerede spurgt, om vi ikke skal det igen der. 🙂

Nemme bananpandekager

Free stock photo of food, plate, healthy, meal

Et hurtigt tip til en nem snack til børn:

En nem (og sund) snack til trolden, når man har et par bananer til overs, og alligevel står i køkkenet – bananpandekager! Det er pølsenemt: man moser en banan og pisker det sammen med et æg, og så er det ellers bare op på panden i den størrelse, man nu synes er passende. Jeg plejer at lave dem som amerikanske pandekager – ikke for store, og ikke for små, og de passer meget godt til sådan en lille bandit. Og han kan spise så mange han vil, for der er jo kun banan og æg i. 🙂 Win-win, og dejligt nemt! 🙂

Det samme kan siges for havregrød, hvis man har en rest af det  – bland det med et æg, evt. lidt ekstra mælk af hensyn til konsistensen, på panden og 1-2-vupti, nemme pandekager til den lille sult.

 

Uddrag af min indre kamp

Det her er måske et af de mest personlige indlæg, jeg kommer til at ligge op. Det er ikke kønt, snarere tværtimod. Det er et uddrag af en proces jeg står midt i, og prøver at komme ud på den anden side af. Indtil videre har jeg gennem mit liv, været vældig god til at padle rundt i det, og prøvet at holde det nede, af frygt for hvad der ville ske, hvis det kom op til overfladen, men jeg er begyndt at have svært ved at holde det inde, i stedet for at få det bearbejdet. Det påvirker mig for meget. Så selvom jeg stadig er pisse bange for, hvad der vil ske, når jeg åbner op (både over for mig selv og for omverdenen), tror jeg også, at det er den eneste vej frem. Nu har jeg prøvet så mange andre måder, som ikke virkede, så nu prøver jeg at pille mit eget glansbillede (eller reelt skræmmebillede!) lidt fra hinanden, i håb om at jeg kan få opbygget et mere realistisk (selv)billede.

Det bliver i form af uddrag fra et brev jeg er i gang med at skrive til min mor. Det er egentlig ikke et brev hun skal se, for det er der som sådan ingen grund til. Hun har ændret sig meget siden alle de ting som skete, og vi har egentlig et ret godt forhold i dag, som jeg ikke har behov for at sætte skår i. Anyway, here goes:

Da jeg var barn, prøvede du at lære mig, at negative følelser skal fylde så lidt som overhovedet muligt – også selvom at de indeni fylder det hele. Det hele skal se pænt ud på overfladen, så det er pænt og ordentligt, hvis nu der skulle komme gæster forbi – den klassiske med at feje tingene ind under gulvtæppet, og huske at frisere frynserne, så ingen kunne se, at man havde løftet tæppet. Men hvem skulle have lyst til at komme forbi, når vi ikke kunne være os selv? Jeg havde meget sjældent lyst til at have venner med hjemme, for jeg vidste aldrig, hvilket humør du var i, når du kom hjem, og jeg var hunderæd for, at du skulle flegne over at skoene stod skævt, at der stod et glas ved siden af køkkenvasken, eller hvad det nu kunne være. Jeg var virkelig bange for, at du skulle blive vred – dels fordi jeg ikke ønskede at hverken jeg selv eller mine venner skulle opleve dig vred, for jeg blev altid bange og ked af det efterfølgende. Bange for om jeg nu havde overskredet en eller anden usynlig grænse for, hvad du ville finde dig i fra min side. Bange for om det var dråben der fik bægeret til at flyde over, og du ville sende mig væk. Væk til et sted, hvor jeg for alvor kunne lære at opføre mig ordentligt og ikke vise følelser – ikke være ked af det, ikke være vred”

Jeg brød sammen i skolen, midt i idrætstimen. Vi skulle spille volleyball, jeg skulle være playmaker eller hvad den rolle midt på banen nu hedder, og så væltede læsset. Det var simpelthen for stort et ansvar at ligge på mine skuldre. Jeg sagde til mine klassekammerater, at jeg havde fået ondt i maven, og gik ned i omklædningen. Min lærer fulgte efter mig. Hun købte ikke historien om ondt i maven, så hun satte sig ned og talte med mig. Spurgte hvordan jeg havde det, og lyttede. Lyttede til hvad jeg nu end fik fortalt hende. Det kan jeg ikke huske. Jeg kan i det hele taget ikke huske tiden efter snakken, andet end at jeg var konstant angst for, hvad der skete når du opdagede det. Som den første udenforstående, forstod min lærer, at nok havde du fuld forældremyndighed over mig, men det var ikke nødvendigvis lig med, at det var dig, hun skulle have fat i, for at få mig i bedre trivsel. Hun forstod MIG og forstod at det ikke blot handlede om teenage-utilfredshed, men at jeg lige var niveauet længere ude end det.

Jeg kan huske, at jeg engang forholdsvis seriøst overvejede selvmord. Jeg havde taget en af mine spejderknive frem og hvilede den på håndleddet og tænkte over hvem som ville blive kede af det, hvis jeg gjorde alvor af mine tanker. Min tankestreg var nogenlunde sådan her: Du ville være ligeglad – måske endda lettet. Min bror ville blive ked af det, men han var nu alligevel så lille (selvom han var omkring 11) at han ville komme sig over det. Min far. Min far. Han ville blive ked af det. Ham kunne jeg ikke byde, at gøre det. Jeg ville ikke gøre ham så ked af det. Det kunne jeg ikke være bekendt. Og så lagde jeg kniven væk igen. Sådan bør INGEN børn have det! INGEN! Ingen børn bør sidde med den tanke, at ens forælder reelt ville blive gladere af, at man ikke var der. Selvom det på ingen måde er en leg at have børn, må de da aldrig betvivle ens kærlighed. Jeg kan ikke huske, at du nogensinde har sagt at du elsker mig. Jeg kan ikke huske, at du mens jeg var barn, har fortalt mig at du var stolt af mig. Du har sagt det til mig som voksen, men jeg mindes det ikke som barn.

Jeg har SÅ svært ved at tro på mit eget værd. Fra mit synspunkt er jeg en pige bestående af en hel masse potteskår, sat sammen efter bedste beskub, men uden at vide hvornår det hele falder fra hinanden og det eneste der i så fald er at gøre, er at feje skårene op på en fejebakke og smide dem ud. Det er ikke værd at prøve at samle dem igen. Det kan de ikke, for de er så meget itu, at de aldrig vil kunne udgøre et helt menneske. Jeg kæmper dagligt en ihærdig kamp for at holde samling på skårene og mig selv, og prøver mit bedste at skjule for andre, hvordan jeg inderst inde er , skjule skårene – for hvis de så det, vil de da umuligt kunne holde af mig eller have lyst til at bruge tid på mig.

I dag er det især det sidste afsnit, jeg kæmper rigtigt meget med. De andre afsnit er så at sige en del af optakten til/baggrunden for den følelse, og det er den jeg nu prøver at få gjort noget ved, for den gør i sandhed intet godt for mig. Den er en del af mig og vil måske altid være det, men jeg så gerne, at det blev på samme måde som de øvrige afsnit – en del af min fortid. Noget jeg HAR gennemlevet og ikke gennemlever nu. Hvordan jeg får den til at blive det, ved jeg ikke helt endnu, men det er derfor jeg går hos en terapeut og også derfor jeg skriver det her – for at italesætte det overfor mig selv, at målet er at det bliver en “var”-følelse, ikke en “er”-følelse.

A typewriter and a lamp sitting on a desk Bowen Island

Min kreative hobby

For en måneds tid eller to siden beskrev jeg, hvordan har fundet ud af, at det ret så underholdende at tonse rundt på diverse forhindringsbaner og -løb. Det er dog ikke altid at energien er til at springe badut-spring, og så er det meget rart med en mere stillesiddende hobby. Der har jeg fundet ud af, at jeg synes det er sjovt at sy. Det har stået på nogenlunde ligeså længe som forhindringsløbene – en meget god modpol egentlig – og jeg er blevet så bidt af det, at jeg har investeret i min egen symaskine og har en hulens masse stoffer, tråde og mønstre/syopskrifter liggende derhjemme.

Free stock photo of scissors, thread, sharp, needle

Det startede med, at min mor hev mig med til et sykursus i en sybutik i Hørsholm – et kursus hvor man sad en hverdagsaften 3 timer hver 2. uge – 8 damer og en underviser, hvor der var symaskiner, overlocker og mønstre til fri afbenyttelse, og så fik man ellers hjælp til sine projekter og tips og tricks til hvordan gjorde, når det drillede eller at syopskriften ikke lige forklarede, hvordan man lavede indsnit eller en afslutning/en kant. Det første års tid havde vi en super god underviser – en dameskrædder som havde sin egen butik i Hillerød og virkelig kunne nogle tricks. Hun stoppede desværre lige omkring jul, da det blev for meget med egen butik og undervisning. Efter det fik vi en ny underviser, men hun var desværre ikke meget mere kompetent end os andre på holdet, og så er der ikke meget ved, at betale for at gå til syning – bortset fra det sociale aspekt, så kunne man jo ligeså godt sidde derhjemme.

Jeg nyder virkelig at sy. Jeg kan slå hovedet fra på en helt anden måde, end hvis jeg sidder med en bog eller ser en film. Det giver mig så meget mere ro, at sidde og sy, for der SKAL jeg koncentrere mig, for ikke at sy forkert, og der er kontant afregning ved kasse 1, hvis jeg syr forkert (opsprætteren kommer på arbejde). Med en bog, kan jeg snildt komme til at læse samme sætning 5 gange, hvis jeg har hovedet 10.000 andre steder, og jeg har sværere ved at tvinge mig selv til at koncentrere mig om det skrevne ord, når det ikke på samme måde har “konsekvens”.

I løbet af det sidste 1½ år har jeg således syet:

Til mig selv:

  • 3 kjoler
  • 2 bluser
  • 3 nederdele
  • 1 kimono

De tre nederdele jeg har syet. De to til højre er “kopier” af en nederdel jeg en gang har købt, mens den røde er fra et mønster fra “Onion”, som jeg har tilpasset i form af kanten i taljen. Det røde stof er elastisk, mens taljebåndet ikke er. Jeg kan sætte en elastik i taljen, men indtil videre bliver den siddende hvor den skal når jeg har den på. De to nærbilleder er for at vise, hvordan jeg får stoffet til at falde rigtigt i taljen, og hvordan jeg har syet taljekanten på den røde nederdel.

Til trolden har jeg syet:

  • 3 bluser
  • 1 hættetrøje
  • 1 par bukser

De tre almindelige bluser jeg har syet til trolden fra et “Mini-krea” mønster til de som er nysgerrige efter det. Den med biler og puslespil var et øjeblikkeligt hit, mens den i midten lige skulle have det rigtige navn. Hans første reaktion var, at det var en pigebluse pga. farverne, indtil jeg fortalte at det jo lignede dinosaurhud – så var han solgt!
Det yderste billede (nærbilledet) er for at vise, hvordan man kan få ribkanten til at blive hvor den skal være med en ekstra syning, så den ikke vipper op mens man har den på.

Det kan på ingen måde svare sig økonomisk at sy selv! Der snyder man sig selv, hvis man tror det. Men man kan få noget tøj, som sidder pænt på ens krop, med noget stof som man selv synes er fantastisk, og så synes jeg der er noget fedt ved, at kunne sige til folk at man selv har syet tøjet, når de synes man har noget pænt tøj på.

Dog er det ikke fordi jeg bare sprøjter tøj ud, selvom det godt kan syne sådan. Der er MANGE af dem, som har drillet og som har ligget i skammekrogen lidt tid, fordi de bare har drillet og ikke villet som jeg!