For en måneds tid eller to siden beskrev jeg, hvordan har fundet ud af, at det ret så underholdende at tonse rundt på diverse forhindringsbaner og -løb. Det er dog ikke altid at energien er til at springe badut-spring, og så er det meget rart med en mere stillesiddende hobby. Der har jeg fundet ud af, at jeg synes det er sjovt at sy. Det har stået på nogenlunde ligeså længe som forhindringsløbene – en meget god modpol egentlig – og jeg er blevet så bidt af det, at jeg har investeret i min egen symaskine og har en hulens masse stoffer, tråde og mønstre/syopskrifter liggende derhjemme.

Free stock photo of scissors, thread, sharp, needle

Det startede med, at min mor hev mig med til et sykursus i en sybutik i Hørsholm – et kursus hvor man sad en hverdagsaften 3 timer hver 2. uge – 8 damer og en underviser, hvor der var symaskiner, overlocker og mønstre til fri afbenyttelse, og så fik man ellers hjælp til sine projekter og tips og tricks til hvordan gjorde, når det drillede eller at syopskriften ikke lige forklarede, hvordan man lavede indsnit eller en afslutning/en kant. Det første års tid havde vi en super god underviser – en dameskrædder som havde sin egen butik i Hillerød og virkelig kunne nogle tricks. Hun stoppede desværre lige omkring jul, da det blev for meget med egen butik og undervisning. Efter det fik vi en ny underviser, men hun var desværre ikke meget mere kompetent end os andre på holdet, og så er der ikke meget ved, at betale for at gå til syning – bortset fra det sociale aspekt, så kunne man jo ligeså godt sidde derhjemme.

Jeg nyder virkelig at sy. Jeg kan slå hovedet fra på en helt anden måde, end hvis jeg sidder med en bog eller ser en film. Det giver mig så meget mere ro, at sidde og sy, for der SKAL jeg koncentrere mig, for ikke at sy forkert, og der er kontant afregning ved kasse 1, hvis jeg syr forkert (opsprætteren kommer på arbejde). Med en bog, kan jeg snildt komme til at læse samme sætning 5 gange, hvis jeg har hovedet 10.000 andre steder, og jeg har sværere ved at tvinge mig selv til at koncentrere mig om det skrevne ord, når det ikke på samme måde har “konsekvens”.

I løbet af det sidste 1½ år har jeg således syet:

Til mig selv:

  • 3 kjoler
  • 2 bluser
  • 3 nederdele
  • 1 kimono

De tre nederdele jeg har syet. De to til højre er “kopier” af en nederdel jeg en gang har købt, mens den røde er fra et mønster fra “Onion”, som jeg har tilpasset i form af kanten i taljen. Det røde stof er elastisk, mens taljebåndet ikke er. Jeg kan sætte en elastik i taljen, men indtil videre bliver den siddende hvor den skal når jeg har den på. De to nærbilleder er for at vise, hvordan jeg får stoffet til at falde rigtigt i taljen, og hvordan jeg har syet taljekanten på den røde nederdel.

Til trolden har jeg syet:

  • 3 bluser
  • 1 hættetrøje
  • 1 par bukser

De tre almindelige bluser jeg har syet til trolden fra et “Mini-krea” mønster til de som er nysgerrige efter det. Den med biler og puslespil var et øjeblikkeligt hit, mens den i midten lige skulle have det rigtige navn. Hans første reaktion var, at det var en pigebluse pga. farverne, indtil jeg fortalte at det jo lignede dinosaurhud – så var han solgt!
Det yderste billede (nærbilledet) er for at vise, hvordan man kan få ribkanten til at blive hvor den skal være med en ekstra syning, så den ikke vipper op mens man har den på.

Det kan på ingen måde svare sig økonomisk at sy selv! Der snyder man sig selv, hvis man tror det. Men man kan få noget tøj, som sidder pænt på ens krop, med noget stof som man selv synes er fantastisk, og så synes jeg der er noget fedt ved, at kunne sige til folk at man selv har syet tøjet, når de synes man har noget pænt tøj på.

Dog er det ikke fordi jeg bare sprøjter tøj ud, selvom det godt kan syne sådan. Der er MANGE af dem, som har drillet og som har ligget i skammekrogen lidt tid, fordi de bare har drillet og ikke villet som jeg!