Freinds with benefits shutdown

 

Så sluttede mit ellers hyggelige “eventyr” med min gode ven. Han har valgt at gå tilbage til sin (eks)kæreste, og dermed stoppe vores “leg”.

Det var som sådan ikke den store overraskelse, for han har hele vejen igennem været åben omkring, at han stadig havde følelser for hende, og at han skulle mødes med hende. Jeg er heller ikke bitter over hans valg, selvom jeg heller ikke synes det er et godt valg (og nej, det er ikke kun fordi jeg nu sidder forsmået, men også ud fra de ting han fortalte om, hvorfor han gik fra hende i første omgang), og jeg holder stadig meget af ham, men jeg er ked af valget. Jeg var sgu kommet til at holde af ham mere end jeg lige havde erkendt overfor mig selv, selvom jeg var på vej derhen ad. Kunne godt mærke, at der fra min side var mere i det, end bare venner med fordele. Ikke at jeg var/er decideret forelsket i ham, men jeg holder mere af ham, end jeg før har gjort, og også på en anden måde. Vi kunne snakke åbent om mange ting, og jeg har (stadig) stor tillid til ham. Noget som også var med til at gøre vores “leg” endnu bedre. Bl.a. har han præsenteret mig for ting, jeg ikke før har prøvet, ej heller tænkt over, og jeg turde også være åben overfor det, for jeg følte ikke præstationsangst, eller andre ting, som jeg ellers ofte gør overfor nye kærester.

Jeg er ærgerlig over hans valg og har også lidt den der følelse af hjertesorg, selvom vi jo aldrig var kærester. Som udgangspunkt er vi stadig venner, fordi det vil jeg også gerne være. Uanset hvad, så er han stadig en god fyr og det har jeg ikke lyst til at miste, selvom det nu er tilbage på de “gamle” præmisser. På den måde kan man sige, at det havde været meget smartere, at vi havde ladet være med gå i seng med hinanden. Så havde vi undgået alt det her, men på den anden side, så vil jeg faktisk ikke være det foruden. Det har været en god oplevelse, og fedt for mig også at blive bekræftet i, at selvom jeg nu er enlig mor, så har jeg stadig sexappeal, og at jeg også selv stadig har et sexdrive. At det ikke er gået helt tabt efter fødsel og skilsmisse. 🙂

Lige nu skal jeg bare have lov til at være lidt ked og “slikke sårene”, men så er det ellers fremad igen. Ikke at jeg direkte skal ud og søge ny fyr, slet ikke lige nu, men jeg har heller ikke tænkt mig at sidde på hænderne og afvise alt hvad der skulle komme min vej. Mit nu overståede eventyr opstod spontant og meget uventet, så det kan et nyt eventyr jo også gøre! 😉

Som den “kære” Kierkegaard vist nok en gang skrev:

At vove er at miste fodfæste for en stund,

Ikke at vove er at miste livet.

Og jeg vil sgu ikke miste livet. Man bliver nødt til at satse en gang imellem, ellers bliver livet sgu for kedeligt!

Nogen der mangler noget empiri?

20151127_114624

Den diskrete bunke papirer som udelukkende består af mine interviews…

Jeg er nu (ENDELIG!) færdig med mine interviews og at transskribere dem (ordret skrive hvad alle siger hvornår), og har dermed ca. 150 sider fyldt med citater! Hurraaaa, eller. Dertil kommer div. dokumenter jeg har fået fra virksomheden og små info jeg endnu ikke har skrevet ind endnu. Yay! Eller. Nu skal jeg bare til at kode det, så jeg kan finde ud af, om de siger noget af det samme (det ved jeg heldigvis at de gør!), og hvornår, så jeg kan sammenholde det, og se om der er noget litteratur eller teori der kan flettes med ind over, med andre ord, analysere skidtet.

Jeg glæder mig faktisk til analysen, men jeg ved også, at jeg lige har nogle opgaver inden jeg når dertil – som f.eks. overhovedet at finde ud af, hvilken litteratur/teori der kunne være relevant at bruge! Men det regner jeg med, at jeg bliver klogere på, når jeg får kodet interviewene og finder ud af, hvilke træk der går mest igen i interviewene.

God dag! 🙂

Telefonsælgere

Jeg morer mig ofte, når jeg bliver ringet op af håbefulde sælgere fra div. forsikringsselskaber som gerne vil hverve nye kunder. Ikke at jeg får dem super ofte, men en gang eller to om året, vil jeg gætte på. Jeg blev bl.a. ringet op i dag, og samtalen gik nogenlunde sådan her:

F (forsikringsmand): Hej, jeg hedder bla-bla og ringer fra Tryg (tror jeg nok). Er det dig der er ansvarlig for forsikringerne på adresse XXX?

M (mig): Ja, det var jeg, men jeg er lige flyttet, så..

F: Okay, men hvad er din ny adresse så?

M: hvorfor vil du vide den?

F: Det er fordi jeg gerne vil undersøge om vi må ringe dig op inden for de næste 5 hverdage og give dig et tilbud på forsikringer.

M: Så kan jeg lige så godt fortælle dig, at jeg er forsikret hos Bauta (en underafdeling af Lærerstandens Brandforsikring, hvor man som sygeplejerske kan få nogle fordelagtige priser), og det plejer at skræmme de fleste væk

F: ja.. det.. Vi har ikke så gode erfaringer med Bauta, så det er nok ikke så relevant at vi går videre.

M: det tror jeg du har ret i.

F: Men du må have en fortsat god dag

M: Tak i lige måde.

Hihi. Jeg morer mig faktisk hver gang, for uanset hvor irriterende det kan være, at blive ringet op af sælgere, så morer jeg mig altid, når de selv indser, at det ikke er en god deal, de har gang i. Det er de små glæder her i livet, ik. 😉

Transskriptions-helvede

Jeg er (fortsat) igang med at transskribere interviews. Er nu halvvejs, har klaret alle mine gruppe-interviews og er nu gået i gang med enkelt-interviewene.

Er i gang med det ene af 4, og hold nu fest han snakker hurtigt! Jeg citerer jo ordret hvad der bliver sagt, og jeg har pt. skrevet 3.000 ord som er sagt på 14 min! Det er MANGE ord. Og nej, det er sjovt  nok ikke mig, der siger ret meget. Det er bare vildt! Jeg er glad for at jeg kan nogenlunde 10-finger-system, og mine fingre har travlt! 😉

transskribering 2

Stilhed

 

Der er stille herinde lige for tiden, og der er ikke en entydig forklaring på det, andet end jeg bare ikke føler, at jeg har så meget at berette om.

Min flytning er gået fint, jeg er kommet godt på plads, og mangler kun småting som lamper, gardiner og billeder.

Specialet går fremad, stille og roligt. Jeg har været lidt (eller rettere, meget!) frustreret over det, men var til vejledning sidste uge, som beroligede mig om, at jeg absolut ikke var håbløst bagud. Ikke at jeg skal tage en lang ferie fra specialet, men jeg skal heller ikke arbejde i døgndrift (hvilket i øvrigt også er en umulighed!) for at få et godt produkt ud af det.

Mr. Lover har hjulpet mig rigtigt meget i forbindelse med flytningen, og det er meget kæresteagtigt når vi er sammen, men så snart vi ikke er sammen, er han for mig tilbage til at være ven (med fordele). Jeg er ikke forelsket i ham, og har som sådan ikke noget behov eller stort ønske om at vi skal være kærester. Det passer mig meget fint det andet her.

Trolden trives, og har ikke reageret det store på flytningen eller hans ny seng. Han har hurtigt fundet ud af, hvor hvad befinder sig og agerer ud fra det. Han ævler løs og nogle gange skal man godt nok være kreativ i sine tanker, for at forstå hvad han mener, men det lykkes for det meste. Der sker meget med ham lige for tiden, især i forhold til sprog og socialisering. Det er som om, at han inden for de sidste par måneder har forstået, at de andre børn i vuggestuen, ikke bare er i vejen eller statister, men at man rent faktisk kan lege med dem og lave ballade. -Og det gør han så! Det er så sjovt at se, hvordan han har en ping-pong med de andre børn, at de nærmest uden at veksle et ord, kan være på samme bølgelængde og tonse rundt lave fis og ballade. Det er virkelig skønt!

Hvornår jeg vender tilbage til bloggen igen, har jeg ingen idé om. Lige for tiden vælger jeg at lade den passe sig selv lidt, og bare fokusere på at leve livet. 😉