Det har/er trolden! Og i en grad jeg sjældent har oplevet.

Jeg er helt med på, at små børn kan være hidsige og trodsige, men jeg er godt nok overrasket over hvor meget og hvor længe de kan være det. Næsten dagligt har jeg “kampe” med trolden, hvor han bliver så hidsig, at han står og dirrer af vrede. Og han kan være vred længe. Den ene morgen stod han i et kvarter og var vred over, at jeg var løbet tør for havregryn, så han ikke kunne få havregrød. Han råbte og var vred, skældte ud og prøvede med al sin magt at overtale mig til at trylle noget havregrød frem. I 15 min!

Heldigvis er det sjældent at han er vred SÅ længe, men nøj hvor bliver også min tålmodighed sat på prøve. Inspireret af nutidensmor.dk og min nylige oplevelse med et stk. hysterisk unge fra morgenstunden, er her et udpluk af, hvad der tænder trolden fuldstændigt af:

• At jeg har sat saftevandet/mælken/vandet over på bordet, efter han selv har sagt nej til at gøre det. Det ville han jo gøre!?!
• At jeg tænder lyset.
• At jeg slukker lyset.
• At jeg åbner døren.
• At jeg lukker døren.
• At jeg ruller et gardin ned – for han ville jo rulle det op!?!
• At jeg udvælger og tager en ble til ham – selvom det er nøjagtigt den samme som han ville tage (den øverste i bunken).
• At madkassen står på en forkert måde i køleskabet (har dog ingen idé om, hvad den rigtige måde er).
• At der er minions på underbukserne.
• At der ikke er minions på underbukserne.
• At Thomas Tog-blusen er til vask.
• At bamse ligger der hvor han selv har lagt ham (og at jeg ikke vil hente den til ham).
• At jeg lukker hans jakke – gud nåde og trøste mig!
• At han selv skal tage tøj på.
• At jeg vil hjælpe ham med at tage tøj på.
• At han selv skal sætte sig op på sin stol, når vi skal spise.
• At han skal hjælpe med at dække bord (sætte eget service på bordet).
• At favorit-tallerkenen er til vask.
• At vi skal cykle til børnehaven.
• At vi tager bilen til børnehaven.
• At han ikke må få sandaler på i øs-regnvejr.
• At han ikke må få lange bukser og lange ærmer på i 25 graders varme.
• At han ikke kan komme i seng og sove kl 16 (for sutten er i sengen, og KUN i sengen).
• At han gerne må få sutten alligevel (de dage hvor mors tålmodighed er på størrelse med et sandkorn) – “NEJ, den er kun når vi skal SOVE!”

Længe leve trods-/selvstændighedsalderen. Jeg er ikke sikker på, jeg har lyst til at vide, hvad mine naboer tænker om os. De må godt nok ligge øre til lidt af hvert.

Trolden kommer ofte ind i min seng om morgenen og putter – enten ligger vi bare og putter, fjoller og vågner stille sammen, men har han været tidligt på færde (omkring kl 5), sover vi videre i min seng, indtil vækkeuret ringer. I morges var en af de morgener, hvor vi var faldet i søvn igen, og da mit vækkeur ringede sov trolden stadig. Jeg vækkede ham stille og roligt, og fortalte ham, at jeg ville gå i bad, og så kunne han ligge og vågne imens. Det huede ikke lige trolden, for knapt havde jeg sagt det, før han meget demonstrativt lagde sig ovenpå mig! Jeg skulle ikke gå nogen som helst steder! Det var simpelthen så skægt! Han startede med at ligge sit hoved (og sin overkrop) ovenpå mit. Så krabbede han sig ned ved siden af mig, så vi nærmest lå i ske, mens han holdt fast i min arm, for så at vende sig rundt igen så vi lå næse mod næse og ligge sin arm om min hals. Vi skulle bare putte, og det der bad måtte vente!

For mig findes der næsten ikke en større kærlighedserklæring han kan give mig. Det er så hyggeligt når han bare er i puttehumør og holder fast, så jeg ikke går nogen steder.

De er absolut ikke enige lige for tiden! Jeg skrev forleden om at jeg dater en fyr/mand som er 10 år ældre end jeg selv, og at jeg af den grund er noget skeptisk over holdbarheden af det her arrangement. Jeg har intet andet at bygge min skepsis på end det tal. Samtidigt er han i mine tanker konstant og vi skriver sammen flere gange dagligt.

Min fornuft siger mig at det er bindegalt, for jeg har kun mødt ham tre gange (!), men alligevel har jeg en kæmpe tillid til ham og har fortalt ham væsentligt mere om mit inderste, end jeg plejer at gøre til folk, jeg lige har mødt. Vi har en super kemi og jeg nyder hans selskab. Mit hjerte har en fest, men min fornuft vil meget gerne mane det hele til jorden – dels og sige hold nu lige jordforbindelsen (hvilket jo er godt nok), han er for gammel, du er fascineret af forelskelsen ikke manden. Især det sidste er den der går mig på (primært fordi jeg frygter at det ender som med min eks, hvor det nok har været det der reelt har gjort sig gældende) – for selvom jeg nyder opmærksomheden fra ham (og det gør jeg), tænker jeg jo også på ham som en gal! Jeg er nysgerrig på at vide mere om ham, lære ham bedre at kende og finde ud af, om der reelt er noget at bygge på i det her. Vi snakker på kryds og tværs om interesser, baggrund og drømme. Dog skræmmer han mig lidt, når vi taler om drømme, for han er langt længere fremme i sit følelsesregister end jeg er. Han taler nærmest om os, som om vi allerede er kærester og at det bare er et spørgsmål om tid før vi har fælles adresse og børn. Dér er jeg absolut ikke endnu! Jeg har drømmen, men jeg kan langt fra sige om det kommer til at ske, og om det bliver med ham.
Jeg føler mig ikke helt forblændet, for jeg kan sagtens se “ulemper” ved manden. Vi er ikke det perfekte match hele vejen igennem, med samme interesser og tilgange til alt, men det tror jeg nu heller ikke der er ret mange forhold der er. Så bliver det sgu for kedeligt, hvis det er to kopier der går sammen. Men hvor stor betydning forskellene har, ved jeg ikke endnu. Det er jo det som kun tiden kan vise, og nøj, hvor kan jeg føle mig utålmodig for at tiden lige kunne tage og rubbe neglene. 😉

Jeg dater jo lidt indimellem, og har i den sidste uges tid været på to dates med en fyr/mand som er noget ældre end mig. Den største aldersforskel jeg til dato har oplevet. 10½ år for at være præcis.

Han skrev til mig på dating, hvor jeg egentlig startede med at afvise ham blankt pga. hans alder og at jeg fortsat har et ønske om at få flere børn. Det svarede han så på; at han var ked af mit afslag, da han selvfølgelig ikke kunne gøre noget ved sin alder, men ellers mente sig ret ung af sind og gerne selv ville have flere børn.

Af en eller anden grund blev jeg herfra nysgerrig på hvad han var for en, og tænkte “hvad kunne der ske ved at mødes med ham?” Jeg kunne højst blive be- eller afkræftet i mine fordomme om at aldersforskellen var for stor, men andet ville der jo ikke ske.

Vi mødtes og havde en super date. Vi snakkede frem og tilbage, og selvom der (selvfølgelig) er flere steder hvor han har noget mere livserfaring end jeg, er det ikke fordi han gør sig gammelklog og belærende. Vi fandt rimelig hurtigt en ny dag at ses, og også denne date gik upåklageligt. Han inviterede mig ud og spise og efter maden gik vi en tur i Tivoli og endte med at sidde ovre ved søerne under træer med kulørte lamper. Han var hele vejen igennem meget galant og opmærksom (det er nok der jeg allermest kan mærke aldersforskellen), for han var både meget obs på at holde døre og lade mig gå forrest, og han spurgte om det var ok om han holdt mig i hånden, spurgte om han måtte kysse mig, før han gjorde det og igår sendte han mig en buket blomster. Meget galant og romantisk på en måde jeg ellers kun ser i film.

Jeg er meget smigret over ham og alt hvad han gør, men er stadig meget bevidst om aldersforskellen. Han virker meget “head-over-heels”-interesseret i mig, mens jeg stadig bare ser tingene lidt an og nyder opmærksomheden.Jeg har meldt ærligt ud, at jeg ikke føler at jeg er helt det samme sted som ham, men at jeg er interesseret i at finde ud af, hvor det bærer hen.

Jeg kan ikke spå om hvad det udvikler sig til. Jeg har valgt at afbryde de andre fyre, jeg har haft skrevet med, og koncentrere mig lidt om ham her, for selvom jeg på ingen måde er ligeså “head-over-heels” som han er, er jeg stadig smigret og interesseret. Bare fordi han oplever fyrværkeri i kemien fra første færd og jeg ikke gør, er det jo ikke ensbetydende med at det er en tabt sag. Det kan nå at komme, og jeg ved også, at jeg går lidt forsigtigt frem – både af hensyn til mig selv og trolden.

Som de fleste har opdaget, kan man skrive kommentarer på mange blogs. Bloggers delight har et automatisk spam-filter som fanger rigtigt meget – nogle gange endda for meget – og som man kan gå ind og kigge i, for at se om der netop skulle være nogle kommentarer der var blevet sorteret forkert. Jeg har kun få gange oplevet at den sorterede forkert, men jeg går stadig ind og kigger jævnligt, om ikke andet, så også for at tømme spam-indbakken.

I dag ville jeg igen tømme den, og der lå bl.a. denne kommentar:

Jeg ved sjovt nok ikke hvem der laver disse kommentarer (andet end at jeg kan se at det kommer fra hvad der godt kunne være en dansk email), men hvad filan havde de tænkt sig at få ud af den? De skriver en kinesisk (?) kommentar på en dansk side. Why? Jeg forstår ikke et klap kinesisk, eller andre (tegn)sprog for den sags skyld. Græsk, russisk, tyrkisk osv. er mig også en gåde at læse, selvom jeg er fascineret af at der findes flere alfabeter – samtidigt med at jeg også er fascineret af, at så mange befolkninger har kunne blive enige om ét!

Hvis der er nogen der ved hvad der står i spamkommentaren, må I hjertens gerne skrive det i en kommentar her (jeg skal nok finde den. 😉 ) for jeg er sgu lidt nysgerrig. 😉