Børn og tatoveringer

Jeg har to tatoveringer – en i lysken og en på anklen. Den på anklen er stort set synlig hele tiden (i hvert fald her i sommerhalvåret), mens den i lysken, sjovt nok, ofte er dækket af tøj.

Trolden er her på det sidste blevet meget optaget af mine tatoveringer. Jeg har ham jo jævnligt med i bad, hvor han sidder i sit badekar, og jeg står under bruseren. Dermed kan han nemt se min tatovering i lysken, og det er også den, han oftest lader sig fascinere af. Selv når jeg har taget undertøj på, og skal til at finde mit tøj, kan han finde på at komme hen, og hive lidt ned i mine trusser og pege på tatoveringen. Derefter bøjer han sig ned og peger på min ankel – nogle gange den “forkerte”, hvortil han så siger “væk”, og jeg så fortæller ham at den sidder på min anden ankel. Så kigger han vældigt interesseret på min ankel, og nogle gange går han tilbage og kigger på den i lysken.

Det er altså lidt sjovt, hvad der sådan kan fascinere sådan nogle små størrelser. Jeg “frygter” lidt, at han en eller anden dag, går hen til en tilfældig person med tatoveringer, og begynder at pege og hive i tøjet. 😉

Jeg ved heller ikke lige, hvordan jeg skal forholde mig til tanken om, at han måske også selv vil have tatoveringer engang. Ikke andet end at han skal være over 18, og helst over 20 før han får nogle. Jeg var selv 23, da jeg fik den første, selvom jeg længe havde leget med tanken. Dog er jeg glad for, at jeg ventede og overvejede meget frem og tilbage, og ændrede motiv flere gange, for jeg er stadig meget glad for min tatovering og det den symboliserer.

Billede tyvstjålet fra w-da.encolo.com