Den bedste start på dagen!

Skilsmisse og samarbejde

 

Min erfaring med skilsmisse er at det er super svært og hårdt at samarbejde at nå til ret meget enighed. Mine egne forældre var meget længe om at lære at tale sammen igen (ca. 20 år før min mor ville være i stue med min far!), og jeg har inderligt håbet på, at trolden ikke skulle komme til at opleve det samme. Det tyder alt nu også på, at han ikke kommer til! 😀

Her i julen har min x og jeg kunne lave ting sammen (med trolden!) og bare gået og hygget os sammen alle tre. Vi har været på legepladsen, vi har spist æbleskiver og ris á la mande, og har kunnet sidde hos hinanden og lege med trolden. Vi taler fortsat ikke alverden med hinanden, men bare det at vi nu kan lave lidt alle tre sammen, og bare lade trolden styre legens gang, det er da fremskridt der vil noget. Min x har også næsten på eget initiativ fortalt om sin boligsituation, hvor han satte nogle ord på hvad status er, og bl.a. fortalt at det kan være at han også kommer til at bo i samme ejendom som jeg gør, pga. det boligselskab som ejer bygningen har en skilsmisse-paragraf, som gør at skilsmisseramte kommer foran i køen. Jeg fik af vide, at han ikke som sådan holdt en ekstra juleaften med trolden (jeg havde ham juleaften), men bare lavede lidt julehygge med hans forældre og brors familie. Det er store sager i min verden! At det stadig er anspændt, så snart vi skal tale om trolden og fordelingen af ham, det er en anden sag. Men bare det, at vi begynder at kunne tale lidt sammen om de andre ting, synes jeg er store fremskridt! 🙂

1 kommentar

  • Bag SES star en gruppe af anerkendte fagpersoner og forskere med viden om skilsmisser, digital formidling og klinisk forskning.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste start på dagen!