Jeg faldt over dette citat/digt (?) den anden dag, og synes det er et smukt, omend sørgmodigt citat.

“The loneliest people are the kindest. The saddest people are the brightest. The most damaged people are the wisest. All because they do not wish to see anyone else suffer the way they do.”

Især den sidste sætning kan jeg relatere mig meget til – sådan tænker jeg meget omkring trolden. At han ikke skal opleve den barndom jeg gjorde, med en grim skilsmisse og en forælder som ikke var egnet til at have børn (Min mor har skam også selv sagt til mig, at hun aldrig skulle have haft børn. Det er så dejligt at få af vide…), mudderkastning mellem forældrene og lign. Det er noget af det værste man kan udsætte sit barn for, hvis du spørger mig!