man ved man har børn når

Når dagen bare forsvinder…

 

Sådan en dag havde jeg i går. Jeg synes ikke selv jeg havde synderligt mange eller urealistiske planaer, men alligevel forsvandt dagen hurtigere, end jeg kunne nå alt det jeg gerne ville. Jeg skulle til øjenlæge kl 10, dernæst forbi min bilforhandler, så til bObles lagersalg og til sidst nå hjem og læse, inden jeg skulle på arbejde. Rimeligt overkommelige ting skulle jeg mene..

Jeg startede også godt nok ud, og var hos øjenlægen 10 min før tid og kom ind til lægen til tiden. Jeg havde regnet med at det højst ville tage 20 min, men først efter ca. 1 time sad jeg i min bil igen – og ikke meget klogere end før. Jeg havde troet jeg skulle til at have læse/skærmbriller, for bogstaver og ord begynder at danse og blive slørede, når jeg har læst i mere end et par timer, og jeg spænder i hele panden og omkring øjnene. Det er åbenbart helt normalt, for de kunne i hvert fald ikke finde noget på mine øjne – jeg kunne endda læse noget af det på 125%, og der var to læger inde og kigge på mig, så jeg skal bare vænne mig til max at læse i 2 timer ad gangen. Bum.

Nå, videre til bilforhandleren. Her skulle jeg egentlig bare hente mine vinterhjul, for dem havde jeg ikke fået med, da jeg hentede bilen i sin tid. Jeg skulle dog også lige spørge dem om, det var normalt, at der var en høj “flappende” lyd, når jeg kørte i blæsevejr (ja, det lyder helt tosset, men der kom altså sådan en lyd, hver gang jeg kørte i blæsevejr). Det var ikke helt normalt, så de kiggede under bilen, og ganske rigtigt, sad en eller anden plade løst. Den var ikke blevet skruet ordentligt på efter undervognsbehandlingen, og nu havde den skrabet hen over asfalten, så den skulle skiftes. Det gjorde de så (uden beregning), og så var klokken lige pludselig 12.

Hjem med hjulene, af sted til Amager til lagersalget. Jeg havde troet at det meste kø ville være væk på det tidspunkt, og det var det vel egentlig også, men alligevel stod jeg ca. 45 min i kø, før jeg kom ind. Der var ikke så meget af det tilbage, jeg gerne ville have – ville gerne have haft en hvalros – og der var både nye og brugte ting, så det var noget med at kigge efter, hvilken man gerne ville have fat i. Jeg endte med at købe en orm og en skildpadde for i alt 800kr. Mange penge, men billigt i forhold til normalprisen. Ormen var brugt (der var ingen nye tilbage), men skildpadden ny.

bObles-lagersalg

 

Jeg var hjemme ca kl 14.15, hvor den så stod på tiltrængt frokost! Om morgenen havde jeg regnet med senest at være hjemme kl 13, så jeg ville have ca 2 timer til frokost og læsning – nu havde jeg kun tre kvarter. Jeg besluttede at læsningen måtte vente. Jeg gad simpelthen ikke begynde at læse, når jeg kun havde en halv time, når jeg også skulle tage noter. Så får jeg ikke læst det godt nok, for så stresser jeg bare over tiden, og har svært ved at koncentrere mig. Så jeg spiste frokost, ordnede vasketøj og vaskede “ormen” af. Den var godt beskidt, og så næsten ud som ny (bortset fra nogle skrammer) bagefter.

Det er vildt, hvordan sådan en dag bare kan forsvinde, hvordan tiden nogle gange bare flyver af sted – og andre gange snegler sig af sted – for uanset hvordan man vender og drejer det varer et minut 60 sekunder, en time 60 minutter, osv.

 

Så idag må jeg hellere give den en på skallen og få læst noget – og ikke sidde her på bloggen. 😉

God dag derude. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

man ved man har børn når