Tinder-tilbud #1

Inspiration til børneværelset

 

Eller, rettere sagt. Her er billeder af, hvordan jeg har indrettet troldens værelse, og det kan I søge inspiration i, hvis I har lyst. 😉

Jeg kører et jungle-tema derinde. Det startede egentlig bare med hans seng, en halvhøj Flexa-seng, hvor der er hule nedenunder. For at skabe hulen, fandt jeg et forhæng på DBA til under det halve af nyprisen, og det forhæng havde jungletema. Ligeledes er troldens yndlingsbamse en abe, så den lå rimelig meget til højrebenet, at fortsætte junglestilen. Dog er jeg ikke gået helt i selvsving (synes jeg selv), og har malet det hele grønt, men har brugt en masse wallstickers, og har prøvet at holde farverne på puder, kasser og lign (alt det let (billigt) udskiftelige) i brune og grønne nuancer.

Det er egentlig noget tid siden jeg købte wallstickerne – det var dem som var så sjove at få hjem, fordi PostDK synes de lige skulle vise, hvor høje gebyrer man kan lave. Heldigvis betød det ikke det store i sidste ende, men det var sgu træls alligevel.

Jeg har brugt tre forskellige wallstickers – en stor (!) abe, et sæt med mange forskellige dyr, og en højdemåler med en giraf. De første to wallstickers er fra lightinabox.com og højdemåleren købte jeg for nogle år siden på babymesse i Øksnehallen.

Det første billede er hans seng og en hyggekrog jeg har lavet lige ved siden af. Her sidder vi når vi synger godnatsang, når vi læser bøger (med mindre dette foregår inde i stuen), eller bare skal sidde og putte. Det efterspørger han rent faktisk en gang imellem, og så gør vi selvfølgelig det. 🙂

Trolde-jungleWallsticker-aben hænger over hyggekrogen. Hyggekrogen består af en stor puf som jeg købte over DBA, hvor der står en masse puder fra IKEA. Den store bamse-abe ved siden af puffen er fra Bilka, som havde den på tilbud til 100 kr. Så kunne jeg jo ikke styre mit handikap – og trolden ELSKER den.

 

Det næste billede er forskellige elementer af hans værelse, herunder højdemåleren som sidder bag døren, en masse af wallstickernes med jungledyr, en plakat med alfabetet (som jeg desværre ikke kan huske hvor jeg har fra) med dyr som starter med det enkelte bogstav og et af hans legetæpper. Jeg synes wallstickersne med jungledyr er ret søde, for mange af dem er lavet til at sætte rundt om et hjørne (f.eks. løven på bordet og frøen på billedet) eller stritte ud fra en kant (f.eks. giraffen). Der er mange flere dyr, end hvad jeg har vist her, så der er mange muligheder. Jeg fandt også en med dinosaurere, som muligvis kommer op senere. 😀

Troldeværelse

Har man småt med plads, eller vil man bare gerne udnytte den plads man har mest muligt, så har jeg et enkelt tip: Hæng et klapbord op. Det kan foldes ud når der skal tegnes eller ligges puslespil (med mindre det selvfølgelig foregår på gulvet), og det kan foldes væk, når man skal bruge gulvpladsen. For mit vedkommende er det “genbrug”. Jeg købte det, da jeg flyttede i min første lejlighed efter skilsmissen, hvor jeg havde et lille køkken, hvor det lige kunne hænge, så trolden og jeg kunne sidde ude i køkkenet og spise morgenmad og han kunne være med til at lave mad osv. Da jeg så flyttede i min nuværende lejlighed, havde jeg ikke et oplagt sted at hænge det, men synes jeg manglede noget bordplads på troldens værelse, og en to vupti, et bord som ikke fyldte ret meget, og en bonus i form af at jeg ikke behøvede at opmagasinere elle sælge bordet. 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tinder-tilbud #1