Inderst inde/Inside Out

I torsdags var jeg inde og se Pixars nyeste skud fra stammen. En film som jeg havde rimelig store forventninger til.

90% af dem blev indfriet! Det er (som alle andre Pixar-film) en animationsfilm som er rigtigt godt lavet, og som både taler til børn og voksne. Ingen emner er for farlige til de små, men de voksne bliver også godt underholdt og den sætter tanker i gang både hos børn og voksne. Der er god humor i den, men både min veninde og jeg blev også rørt til tårer.

Filmen handler om, hvordan følelserne inde i ens hoved lærer at samarbejde og finder ud af, at man ikke bare kan smide en af de negative uden uden for døren, og så er alting fint. Sådan fungerer det ikke. Den handler om, hvordan et barns liv bliver rykket op ved rode, og pludselig skal lære at håndtere sig selv og sine følelser (eller rettere følelserne skal lære at håndtere barnet og dem selv) i de ny omgivelser. Det er virkelig en sød film, selvom jeg personligt synes at den bliver lige lang nok, da de er nede og rode i langtidshukommelsens “lande”.

Man følger primært en pre-teen, og hendes følelsers tanker, men kommer også på besøg i mors og fars hoveder, samt nogle af de andre “medvirkendes” hoveder. Bl.a. en pre-teen-dreng, hvilket er virkeligt skægt!

Alt i alt, en super sød film, som absolut er værd at se!