50 shades – what’s the fuzz about?

Jeg så 50 shades of Grey i weekenden (nej, jeg hoppede ikke lige med på den bølge, da den gik i biograferne). Jeg var egentlig i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ville se den, for jeg havde hørt så meget negativt om filmen, og ville gerne bare beholde mit eget billede af Anastasia og Christian Grey, men da min søster fortalte at hun havde købt filmen, blev jeg nu alligevel lokket til at se den. Og jeg forstår ærligt talt ikke kritikken. Nej, der er ikke lige så meget sex i filmen, som der er i bogen (så vidt jeg husker i hvert fald. Det er 2 år siden jeg læste bøgerne), men den er jo heller ikke promoveret som en pornofilm, men som en alm. spillefilm. Jeg synes der var tilpas meget sex i den. Mere end i en gennemsnits tøsefilm, men mindre end i en pornofilm (sjovt nok). Der er en hel del nøgenhed og på et tidspunkt ser man da også penisroden, så vidt jeg kunne se i hvert fald. Det er da en del mere, end hvad jeg i hvert fald har set i andre film.

Hvorvidt personerne ser ud som de er beskrevet i bøgerne, synes jeg nærmest aldrig lykkes. Om så forfatteren selv har været med til at vælge skuespillerne, ser de aldrig ud i filmen, som jeg har tryllet dem frem inde i mit hoved. Jeg tror heller ikke at jeg nødvendigvis ville vælge de samme skuespillere som min søster eller veninde.

Alt i alt, synes jeg egentlig det var en god film. Ikke en stor filmisk oplevelse, men en udmærket film.