Anerkendelse

Ensom?

 

Jeg har fået stillet spørgsmålet, om jeg er ensom, og jeg mit umiddelbare svar er nej. Jeg har en håndfuld gode veninder, som jeg ses med jævnligt (og har set noget hyppigere end vanligt de sidste måneder), jeg har min familie tæt på både fysisk (gå-afstand, selv for trolden) og mentalt, og så er telefonen jo heldigvis også opfundet.

Alligevel er der dog det lille men, for jeg må da blankt erkende, at jeg er begyndt at savne noget voksen-selskab. Jeg har efterhånden fået lidt ro på mig selv og fået en hverdag op at køre, og kan derfor godt mærke at jeg savner nogen at dele tiden med.

Min søster har været guld værd for mig. Hun er midlertidigt flyttet hjem til de gamle, så hun har været rigtig sød til at komme forbi og ligge skulder og ører til mig, og bare holde mig med selskab. Og selvom jeg virkelig har nydt det, så kan jeg også godt mærke, at jeg efterhånden savner en anden form for voksen-selskab. Kort og godt savner jeg at have en mand i mit liv, hvilket er ret paradoksalt, for jeg føler mig absolut ikke klar til at involvere en ny mand i mit liv. Men jeg savner tosomheden. Noget som jeg ikke har følt, jeg har haft siden engang før sidste års sommerferie! Jeg savner virkelig en at dele hverdagen med, en partner, en at dele sine tanker med.

Marilyn-Monroe-Alone-And-Lonely-Quotes-Images

Jeg tror dog, at jeg endnu gør klogest i at finde ro i mig selv og have det godt i mit eget selskab, og bare have følelsen af, at have overskuddet til at involvere et nyt menneske i mit liv. Man siger jo også, at man aldrig finder den man søger, når man aktivt leder efter ham. Han kommer først når man mindst venter det og mindst søger det.

 

Noget som også forstærker følelsen af ensomhed/savnet af sparring er, at jeg jo ikke er på job/studie hver dag. Der er ikke mere undervisning på mit studie, kun selvstudie og vejledning i forbindelse med specialet, så jeg tilbringer rigtig meget tid i mit eget selskab. Jeg tror derfor også at mit bedste bud på selskab lige nu, vil være at finde en eller flere speciale-partnere. Nogen at sidde sammen med nogle gange om ugen og sparre med i forbindelse med specialeskrivningen. Jeg har allerede nogle følere ude, men meget er på stand-by lige for tiden pga. sommerferien.

Vil gerne undgå at have denne følelse mere end højst nødvendigt under specialeskrivningen (og generelt)

Vil gerne undgå at have denne følelse mere end højst nødvendigt under specialeskrivningen (og generelt)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anerkendelse