Anerkendelse

De fleste der har læst noget som har med samfundsvidenskab og/eller humanvidenskab at gøre, har mødt begrebet anerkendelse, og højst sandsynligt læst om det ud fra Axel Honneths begreb. Det kan være noget tørt og langhåret noget, men alligevel synes jeg, at det er et ret så interessant begreb at lege med, for jeg vil vove den påstand, at det betyder uendelig meget for os som mennesker, at vi bliver anerkendt for dem vi er. Jeg vil dog ikke gå ned i et teoretisk udredning af begrebet (det skal jeg nok få lov til i mit speciale, hvis jeg begynder at blandet det begreb ind), men blot skrive om mit eget møde med begrebet.

Jeg har virkelig haft nogle gode dage på arbejde her i weekenden! Vi har haft travlt, men ikke mere travlt, end at vi har haft tid til at hjælpe hinanden og sparre med hinanden. Ydermere fik jeg lige nogle skulderklap, både verbalt og mentalt, hvilket er guld værd. Verbalt var det bl.a. en kollega som gav udtryk for, at hun var virkelig glad for, at jeg kom ind og hjalp dem i weekenden, og at det ikke bare var en tilfældig vikar. Det vælger jeg at tolke, som at hun værdsatte, at det var lige præcis mig der var kommet ind, og at hun synes, at jeg er en kompetent kollega. Det er ret fedt at få af vide, når man kun viser sit ansigt en weekend om måneden i snit!

Af de mentale skulderklap var det mere mig selv, der kunne anerkende mig for, at jeg formåede at løse nogle opgaver, som det var virkelig længe siden, jeg sidst havde haft held med at gennemføre  – bl.a. at ligge et drop. Jeg har lagt en million af dem gennem de sidste 10 år, men når man ikke gør det jævnligt, ruster man lidt i teknikken og håndelaget. Derfor var det ret fedt, at jeg fik lagt to på to forskellige patienter, og begge blev lagt i første forsøg! Yay!

Generelt tror jeg på, at det er vigtigt at holde lidt fast i sine succes-oplevelser og tro på at man er god nok og godt kan, selv det måske er længe siden, det sidst er lykkedes eller bare gået på den måde, man håbede på. Det er noget jeg selv kan have rigtigt svært ved, men også noget jeg prøve at arbejde lidt på, for vi bliver ikke gladere eller klogere af at gå og slå os selv oveni hovedet over de ting der mislykkes. Dem kan vi lære af, finde ud af hvad der gik galt, og så prøve igen. Men husk at holde fast i succesoplevelserne og tro på, at alt kan lade sig gøre. Måske ikke på den måde man troede/håbede, men så må man finde en anden vej derhen.