Den halve sandhed

 

Det er hvad jeg føler jeg får af troldens far. Jeg ved godt, at jeg reelt ikke har krav på noget som helst, men jeg forstår bare ikke behovet for at tale udenom og kun fortælle den halve sandhed.

Jeg har tidligere taget ham i at lyve over for mig: jeg havde fortalt ham, at jeg havde haft problemer med at aflevere trolden i vuggestuen, hvortil han svarer man jo skal huske at lege med ham, før man går (ja tak, det ved jeg sgu da godt. Det er også mit barn vi taler om!), og at han i øvrigt ingen problemer havde. Senere på ugen taler jeg så med pædagogerne i vuggestuen om, hvordan det går med trolden dernede, om han har det godt, hvortil de fortæller, at det ikke kun er mig der har problemer med at aflevere trolden. Det har faren så sandelig også!

Hvorfor er det, at han ikke bare kan være ærlig om sådan noget? Det gør ham ikke til en bedre person/far/mand, at han prøver at fremstille sit liv rosenrødt. For så vidt, gør det jo ingen forskel, om han også har problemer med at aflevere eller ej, så hvorfor behovet for at lyve om det? Bare fordi jeg har problemer med at aflevere trolden, gør det mig ikke til en dårlig mor. Snarere tværtimod, for det er jo tegn på, at han hellere vil være med mig (og sin far, når det er ham han ikke vil give slip på), end i vuggestuen. Jeg forstår det ikke. Vær nu bare ærlig og åben omkring det. Vi kan højst risikere at hjælpe hinanden og afhjælpe trolden og hans frustrationer.

 

Nå, men tilbage til den frustration, der egentlig udløste dette indlæg:

Her den anden dag, da trolden havde været til samvær hos sin far, og de kommer hjem til mig, da trolden skal afleveres, spørger jeg så ind til, hvordan det går med salget af det hus, min eks bor i. (Han bor til leje i halvdelen af et dobbelthus, men ejeren døde for noget tid siden, så det har skullet sælges og lægges en plan for, hvad der skal ske fremadrettet. Hele huset trænger til en ordentlig overhaling, da det absolut ikke er tidssvarende eller lever op til diverse krav om opdeling af et dobbelthus. F.eks. er der kun én trappe til førstesalen, og begge huse/lejligheder er i to plan, så man deles om trappen. Derudover er der ikke brandvæg mellem lejlighederne, taget trænger til at blive skiftet og el-installationerne er interessante (tror jeg er det bedste ord. Man skal slukke for ALLE faser, for at være sikker på, at man ikke får stød, for der er ikke logik i, hvilke ledninger der hører til hvilke faser)). Han svarer at det er blevet solgt, det blev solgt på en uge og det er fint. Jeg spørger så ind til, hvem der har købt det og hvordan så med hans situation i huset, og her er det så han begynder at lyde meget vævende og som om han ikke vil fortælle, hvad der er i gang.

Som sådan har jeg heller ikke noget i mod, at han ikke vil fortælle mig det, for det vedkommer jo reelt ikke mig, men så sig det dog som det er – at det ønsker han ikke at tale om, eller at det ikke er endeligt afgjort, eller hvad ved jeg. Et eller andet i stedet for at begynde at stå og væve, og sige at; jo, de ved godt hvem der har købt, men det er en privatsag, og jo, han kan godt blive boende, for renoveringen vil de tage på gefühl (hvem f**den køber et hus til 7 mill. (markedsprisen, jeg aner ikke hvad købsprisen været), for så at lade en lejer bo i halvdelen til ingen penge (ca. 5.000 for 100 kvm + have), og bare ville tage istandsættelsen på gefühl?), og at de i øvrigt først overtager til maj?!?! What!?!?

Fair nok med sen overtagelse (selvom mere end et halvt år ud i fremtiden lyder vildt!). Noget af det er helt sikker sandt, men kender I det, når man bare har fornemmelsen af, at det kun er den halve sandhed og at der ligger en masse skjult bag? Jeg har trods alt boet sammen med manden i 3½ år, så jeg kender ham da noget. Og man kan næsten altid høre, når folk står og væver. De taler lidt langsomt, kan ikke helt fokusere og man kan virkelig høre at de overvejer hvert et ord. Så sig dog for pokker sandheden; enten hvad der reelt skal ske/er sket eller at det har han ikke lyst til at tale om. Alternativt så stik en hurtig hvid løgn om, at det ikke er endeligt afklaret endnu. Så er den hurtigt lukket og man behøver ikke at stå og væve.

Jeg ved godt, jeg som sådan ikke har krav på at få noget som helst af vide, men han er trods alt mit barns far, så jeg synes da, at det er meget relevant at kende til hans boligsituation, om ikke andet, så bare for også at vide hvor og under hvilke rammer trolden opholder sig, når han er hos sin far.