Juniorseng - what to choose?

Specialefrustrationer #3 – case-muligheder

 

Det er lige før, at jeg har et luksusproblem, og så alligevel ikke.

Jeg har fået kontakt med en kommune, som rigtigt gerne vil lave et samarbejde med mig, hvilket jo er rigtigt fedt. Dog er der den hage, at de kun vil have at jeg skriver om “den gode historie” og at deres HR-medarbejder skal være med hele vejen. Dvs. jeg kan komme ud til nogle forskellige arbejdspladser i kommunen og tale med medarbejdere og ledere, men kun steder hvor det går godt, og de ikke har nogle umiddelbare problematikker, og deres HR-medarbejder vil være med i alle step og overvære alle interviews. Ikke de bedste betingelser når man håber på, at finde noget kritik og skjulte problematikker. Ydermere vil de nærmest helst starte op i går, hvilket jo er fedt nok, men så alligevel ikke, når jeg nu gerne vil have noget med noget “mere kød på”.

På den anden hånd har jeg næsten en aftale i hus med en større privat virksomhed, som har mange spændende problematikker, og som synes at det kunne være super relevant for dem, at få en som mig ud, men som først kan give grønt lys sidst på ugen. De vil rigtigt gerne at jeg laver min undersøgelse hos dem, en slags pilotundersøgelse for hvad de selv skal sætte i værk af initiativer, hvor jeg næsten har frie hænder, men hvor de tidligst kan give svar sidst på ugen, og hvor det jo så netop ikke er endeligt afgjort endnu. Altså, en rigtig god, men stadig usikker case.

Som sagt, lidt et luksusproblem, men stadig dybt frustrerende. Så tæt på, og så alligevel så langt fra, for jeg ved jo ikke hvilken vej, vægtskålen tipper, med nogen af sagerne. Tør jeg satse på den private virksomhed, med fare for at de alligevel siger nej, ellers skal jeg tage en case, hvor jeg tvivler på at få noget, jeg reelt kan bruge? Min mave siger nej til kommunen, men fornuften siger at det er bedre end ingenting, hvis nu den anden falder igennem.

Den ene, den anden, eller den tredje som jeg slet ikke ved hvad kan være.. Jeg har jo mange fiskesnører ude, som der endnu ikke er kommet respons på.

Den ene, den anden, eller en helt tredje som jeg slet ikke ved hvad kan være.. Jeg har jo mange fiskesnører ude, som der endnu ikke er kommet respons på.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juniorseng - what to choose?