nerverne uden på tøjet

Uinspireret

 

Jeg har bare en af de dage, hvor jeg bare ikke kan komme i gang med dagens arbejde. Jeg har egentlig ok styr på specialet – var til et møde i går med min case-virksomhed, og de er virkelig på og engagerede, så det er rigtigt fedt – men jeg kan bare ikke tage mig sammen til at skulle læse/skrive. Jeg har fokus på metode lige nu, da jeg (forhåbentligt) snart skal ud og interviewe, og så er det jo meget godt, at have læst lidt om, hvordan man (bør) gør. Og noget af litteraturen er også ret interessant og meget relevant, og jeg glæder mig også til at komme ud og snakke med folk, men jeg kan bare ikke overskue det arbejde der også ligger efter interviewene. Hele transskriberingen. Analysen glæder jeg mig næsten til, men der er bare så lang vej derhen, for jeg har heller ikke styr på teorien endnu. Den vælger jeg først, når jeg har lavet nogle interviews, så jeg har en idé om, hvilke problematikker der fylder hos dem.

Jeg har læst det meste af formiddagen, men har stadig noget litteratur til gode, men jeg tror jeg vil prøve at sadle om, og kaste mig over en anden del af opgaven. Enten prøve at læse mine noter til det læste igennem, og så prøve at skrive lidt på metodeafsnittet. Eller også prøve at strikke en foreløbig interviewguide sammen. Jeg skal alligevel have lavet nogle stykker, så det er bare med at komme i gang… Yay.. eller. Suk. Tror jeg må gå mig en tur, og så bare erkende, at denne formiddag ikke var der, hvor jeg rykkede mig allermest. Der er stadig håb for eftermiddagen. 😉

uinspireret

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

nerverne uden på tøjet