At holde tand for tunge

Er noget jeg øver mig meget i lige for tiden, når jeg er i nærheden af min eks. ALT hvad jeg siger opfatter han som kritik, og da jeg på ingen måde er interesseret i at skabe konflikter eller lign., prøver jeg virkelig at holde mig på min egen banehalvdel. Jeg synes også at jeg lykkes med det, men det synes han tydeligvis ikke

Således hørte at det som kritik, da jeg fortalte pædagogerne i børnehaven at vi håndterer konflikter med trolden forskelligt – at jeg ikke har så meget tålmodighed som min eks. Det mente min eks var en kritik af ham og jeg skulle absolut ikke udtale mig om, hvordan han gjorde tingene. Jeg blev helt paf og stod vitterligt og blev nødt til at forklare ham, at intet af det var ment som kritik, og at jeg bare havde fortalt, hvordan jeg oplever tingene – at vi gør det forskelligt – og intet andet. Jeg spurgte sågar pædagogen efterfølgende, om jeg havde været grov eller andet, da jeg fortalte at vi gjorde tingene forskelligt, hvortil hun gloede uforstående på mig, for jeg havde jo bare sagt, at vi gjorde tingene forskelligt. Intet andet. Og sådan er der mange ting. Hver gang der er noget som kan opfattes den mindste smule som kritik, farer han op.

Mit bedste bud på, hvorfor han reagerer sådan er, at han er virkelig usikker på sin egen rolle – at han selv er i tvivl om han gør det rigtigt – for det kan jo ligeså godt være mig der er galt på den med opdragelse, som det kan være ham. Af samme grund er jeg meget bevidst om ikke at sige noget som helst om, hvad jeg synes der er rigtigt og forkert overfor ham. Men for filan, jeg kender sgu da ikke til nogen førstegangsforældre som ved hvad de egentlig foretager sig. Alt er happy-go-lucky og trial-and-error, for vi har jo ikke prøvet det før. Det eneste man har at gå efter er hvordan andre har gjort og hvad man selv tror er rigtigt, og så ellers håbe på det bedste. Mit bud er ligeså godt som den næstes, så længe det ikke involverer vold og trusler.

Men gud hvor er det anstrengende ikke at kunne sige noget som helst, uden at det skal lyde som kritik eller man får det tilbage i hovedet som om at det er mig selv der gør noget forkert. Hvad med bare at have en tilgang der siger “Ok. Du gør/oplever/synes det sådan, det gør jeg ikke, men hvis det virker for dig, så er det jo fint.”? Det kunne være så rart. Vi VED jo at vi er forskellige, at vi gør tingene forskelligt, men det er jo ikke ensbetydende med at den ene af måderne er forkert. Kan man ikke bare høre hvad den anden siger, i stedet for hvad man tror den anden mener? Tage udgangspunkt i det sagte. Det er jo reelt det eneste man har at forholde sig til. Hvad folk mener og tænker ved vi jo ikke før de har sagt det.