Ting jeg ikke vidste før jeg fik barn

 

– at man pludselig skal pille næse på et andet menneske.

– at små børn kan producere uhyggeligt store og klamme bussemænd!

– at gå på toilettet alene, nærmest er helt uhørt, med mindre man er alene hjemme.

– at jeg kunne vænne mig til at spise aftensmad kl 18 hver dag.

– hvor god en opfindelse Ramasjang er!

– hvor højt og ubetinget man kan elske et andet menneske.

– hvor meget man er villig til at gå på kompromis med, bare barnet trives.

– hvor meget vasketøj man pludselig har. Det er helt vildt!

– hvor meget mere tøj man køber til sit barn, end til sig selv. Wow!

– hvor stor glæde det bringer at høre sit barn sige “mor” og “min mor”.

– hvor meget et barn rent faktisk skal lære, og hvor hurtigt det går.

– hvor lidt søvn man behøver for stadig at kunne fungere nogenlunde.

– hvor bekræftende det er, at have et barn, som bare kun vil sidde hos en og putte, og det er det eneste der dur, når han er ked.

– at jeg pludselig ville nyde at synge for et andet menneske. Jeg har alle dage hadet at synge foran folk, men jeg ELSKER at synge godnat-sang for trolden.

– hvor meget et barn kan svine i forbindelse med måltider (men at det også bliver bedre stille og roligt, uden at man gør så meget for det. Øvelse gør mester).

– hvor nemt det kan være at have et barn med ude og spise.

– jo mere man udstråler ro, rummelighed og autoritet overfor barnet, jo hurtigere falder det til ro.

– hvor lang tid 4 dage kan føles som om, når man ikke skal se sit barn i de dage.

– hvor meget mad sådan nogle små størrelser rent faktisk kan spise.

– hvor meget ens tålmodighed bliver sat på prøve. Jeg vidste godt, at man skulle have tålmodighed, men så meget?!?

– at rod bliver en helt naturlig del af livet/hverdagen. Orden er et mysterium, som man har glemt koden til hvordan man finder.

– hvor meget udstyr man rent faktisk skal bruge til sådan en lille størrelse – klap/barnevogn, stofbleer, hagesmække, bleer, klude, tøj (virkelig meget tøj), legetøj, seng, dyner & puder (som jo udskiftes oftere end man udskifter sine egne), pusletaske, babyalarmer, tisselagner (eller hvad man nu kalder sådan nogle stykker man kan ligge under lagnet, så madrassen ikke bliver våd ved uheld), plads til legetøj, puslebord, osv. osv.

– hvor selvstændige de bliver i løbet af no time.

– hvor mange spørgsmål man rent faktisk også selv stiller til daglig. Mange er retoriske, men når man spørger, skal man jo helst også respektere svaret – så man lærer hurtigt, at lade være med at spørge om barnet vil i bad/seng/vuggestue/have ny ble, osv. osv., når det reelt ikke er et valg barnet har.

– uanset hvor hårdt det er, hvor meget glæde og kærlighed sådan en lille størrelse bringer ind i ens liv! Jeg ville jo gøre det hele igen, uden at blinke med øjnene!