Sommerferie og tøffetid

Vi har snart sommerferie med trolden – jeg skriver vi, fordi min eksmand og jeg holder ferie samtidigt og fastholder troldens “rul”. Vi har ikke planlagt noget sammen, andet end at vi tre holder troldens fødselsdag sammen på dagen. Jeg foreslog min eks, at vi holdt den sammen med familierne (at både hans og min familie blev samlet om trolden), men det var han ikke interesseret i. Fair nok.

Jeg har egentlig ikke lagt de store planer for min sommerferie med trolden. Jeg har aftalt med min bror at tage i ZOO eller lign. med trolden en dag og jeg har tænkt mig at tage i sommerhus nogle dage også, men derudover har jeg ikke lagt de store planer. Generelt er jeg ret stor fan af, at vi, også i weekenderne, kan have dage, hvor der ikke sker meget andet, end at vi bare tøffer rundt og hygger os og et smut forbi nogle bedsteforældre. Måske tager ud og leger på legepladsen eller cykler en tur, men at der derudover ikke sker det store. Nogle gange tror jeg egentlig også, at jeg er lidt for stor fan af tøffetid, for det er faktisk meget sjældent at jeg har venner på besøg, når jeg har trolden. Ikke vi skal have besøg hele tiden, men jeg tror ikke en gang, at han oplever besøg en gang om måneden her i hytten. Så måske kunne jeg godt skrue lidt op for den front, uden der skete noget ved det.

Men det der egentlig inspirerede mig til overhovedet at skrive dette indlæg, var at der i vuggestuen for nyligt var et opslag om at huske “tøffetid”. At huske tid til at tulle rundt og måske endda også kede sig, for det er faktisk meget sundt ikke hele tiden at skulle alt muligt, men også bare at være hjemme og slappe af og nyde familiesamværet. Som det blev skrevet, har mange familier, især i ferierne, meget travlt med at skulle i ZOO den ene dag, Tivoli den næste, så en tur på stranden, en tur på bakken, osv, osv. Lidt ligesom på arbejdet; man må ikke gå i stå, men skal konstant udvikle sig eller lave et eller andet konstruktivt. Men sagen er bare, at vi har brug for ferie, for FRI, tid hvor vi bare glor ind i en væg og bare er sammen (se evt. også denne artikel fra Vores Børn).

I den forstand er det måske held i uheld, at jeg har følt mig godt spændt for med at skrive speciale, for jeg har vitterligt ikke haft det store overskud til at være overskudsmor og arrangere alt muligt mærkeligt, når jeg havde trolden. Den har mest af alt stået på afslapning, hygge og nærvær. Selv når vi lavede noget, var det enten kun den ene dag i weekenden, eller en tur i sommerhus, hvor vi så var der oppe hele weekenden, og dermed også havde tid til at slappe af og tulle rundt i haven.

Det som kan bekymre mig, ved at jeg har dyrket “tøffetiden” så meget, er om trolden vokser op til at være “asocial”. Om han ved at være vant til bare at være ham og jeg (eller sin far og ham (og farens kæreste)), bliver uvant med at dyrke en omgangskreds. Hans far har ikke ret mange venner (på en god dag, kan man tælle to, som han ser ved siden af arbejde og (varierende) sport), og selvom det fungerer fint for ham, synes jeg det er et fattigt liv. Jeg ved godt det er et tankespind, og at trolden trods alt kun er (knapt) tre år gammel, så der kan nå at ske MANGE ting, som kan lære ham det, men på den anden side, siger man jo også, at det er de første leveår som præger rigtigt meget af resten af ens liv.

Det ER tankespind, og i og for sig er der jo kun én ting at gøre ved det – jeg må blive bedre til at invitere folk hjem til mig/os, eller invitere mig (og trolden) ud til andre. Så svært/hårdt er det trods alt ikke, at lave mad til fire personer kontra to (eller halvanden). 😉