En uge med tinder

Rip, Rap & Rup kigger på fulge med Yousee

Yousee Tap1

Det var den tanke jeg fik, da jeg i lørdags stod i TAP1 til et Yousee-arrangement hvor de havde inviteret 5.000 kunder ind til noget live-musik. De havde hyret en god blanding kunstnere til at spill: Rasmus Walter, Burhan G, Djämes Braun, Shaka Loveless og Scarlet Pleasure, og alle spillede ca. 30 min.

Jeg var af sted med min søster, og vi kom for sent til at høre Rasmus Walter, hvilket jeg ikke følte den store sorg ved. Djämes Braun har jeg aldrig haft den store fidus til, andet end deres “jeg kigger på fugle”-sang. Den er simpelthen så mærkelig! 😀

Min søster blev noget overrasket over at konstatere at det var Burhan G og LOC som havde lavet sangen Karma sammen, og hun gloede endnu mere (dog på mig), da jeg sagde at den mindede mig om sangen fra Ducktales/Rip, Rap og Rup på Eventyr. Den havde hun ikke liges set komme, selvom hun nu også godt kunne høre det, da sangen så kom på.

Af dem vi hørte, var det en blandet landhandel, hvordan de kom ud over scenen. Nogle havde en god dag, andre en knap så god. Burhan G virkede ikke i stødet til ret meget, og var egentlig ikke en super fed koncert. Djämes Braun gav den gas, og selvom jeg personligt ikke er så vild med dem, så havde de en fed energi! Shaka Loveless virkede lidt usikker da han kom på scenen, men kom hurtigt efter det, og havde også en kanon energi og fik folk ret godt med. Scarlet Pleasure kender jeg af navn, men ikke rigtigt deres sange. På mig virker det som om de sidder fast i 90’erne, både hvad angår tøj/stil og musik (på den ufede måde!) og jeg var ikke begejstret for dem. Det var min søster heller ikke, så vi valgte at gå ud og få vores jakker mens de spillede. Det havde halvdelen af de øvrige gæster så også besluttet sig for, så vi stod i kø mens vi hørte noget muzak, som jeg ærligt talt ikke kan huske noget af. Og nej, jeg var ikke fuld, musikken sagde mig bare ikke et klap!

Det bedste ved aftnen var helt sikkert, at det havde været gratis, så så at have en fest med Shaka Loveless. Det var grunden til at jeg gik hjem med et smil på læben. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En uge med tinder