En uge med tinder

Så er der gået en uges tid siden jeg oprettede mig på Tinder. De første dage bladrede jeg lystigt igennem en masse fyre og fik også en del matches, og synes egentlig at det var meget sjovt. Jeg begyndte så også at kigge på de her matches og tænke; Hm, hvad så nu? Jeg har skrevet med nogle, nogle har ikke svaret, nogle har jeg haft længere korrespondancer med, andre meget korte og en enkelt endte ud i en aftale om at mødes (det blev så aflyst igen pga. sygdom, og vi har ikke lavet ny aftale. Om det bliver til mere, eller om det bare var en dårlig undskyldning, ved jeg ikke).

Generelt kan jeg ikke helt finde ud af, hvad jeg skal synes om app’en. Den er meget sjov og hyggelig, men jeg har indtryk af, at det for mange (inkl. mig selv) på en eller anden måde er kunstigt og for nemt. Man matcher, hurra, også ikke noget. Jeg gider ikke selv at kontakte alle matchene, for så kunne jeg ikke lave andet, og for at kontakte, synes jeg også det kræver, at man har et eller andet småintelligent at skrive til den anden part. Noget som kan være ret svært ved de som næsten intet har skrevet om og kun har få billeder.

Jeg har derfor, ikke droppet app’en, men sat den lidt på standby, og prøvet at sige til mig selv, at jeg ikke skal gå ind og swipe, bare for at swipe. Hvis jeg går derind skal det være for at skrive til en eller anden og ikke for at lave 5 match, som der så alligevel ikke bliver handlet på.

Det kan godt være at jeg er for “nem” og ukritisk i min “vurdering” af fyrene. At jeg ikke sorterer nok fra, når jeg kan lave så mange matches, men der er jo ikke alverden at gå efter derinde, så jeg prøver at holde mulighederne åbne. I det mindste indtil jeg har lært “the rules of the game”, og gennemskuet hvilke profiler der er noget værd, og hvilke der ikke er. Jeg frasorterer generelt meget hurtigt dem som skriver, at de kun søger sex, da det ikke er det jeg som udgangspunkt søger. Sex er rart, ingen tvivl om det, men jeg er ikke interesseret i arrangerede one-night-stands, eller lign. Det kan jeg sgu klare, når jeg er i byen, hvis humøret er til det. Ikke over en app. Så bliver det nærmest som en escort-tjeneste i min verden, og det er ikke lige det jeg har meldt mig til. 😉

Om Tinder bringer noget med sig for mig, kan kun tiden vise. Jeg ligger umiddelbart ikke den store lid til det, men holder muligheden åben og tager tingene som de kommer. 🙂