Profilnavn - flere med samme navn

Prævention når man er single?

 

Jeg har været på p-piller lige så længe jeg kan huske, dog (sjovt nok med undtagelse af tiden op til at blev gravid med trolden og selvfølgelig også tiden mens jeg var gravid). Dog startede jeg hurtigt op på p-piller igen, efter fødslen, og siden har jeg taget dem.

Nu er det dog efterhånden et år siden, de sidst har været relevante som prævention, og det har fået mig til at overveje hvorfor overhovedet fortsætte? Hvorfor skal jeg tage hormoner hver dag, når der alligevel ikke er risiko for at jeg bliver gravid (med mindre helligånden er på spil, og han kan nok også ophæve p-pillerne hvis det endelig skulle være 😉 ), og når der findes andre hormon-fri metoder at undgå graviditet?

Jeg har derfor talt med min læge om, at få en spiral i stedet for. Så er jeg stadig beskyttet mod graviditet, når jeg (engang) finder mig en ny mand (kondom er stadig vigtigt mod kønssygdomme), men jeg slipper for hormonerne. Jeg ved godt, at man kan få en spiral med hormoner, men det har jeg fravalgt, da jeg ikke har nogen grund til at skulle have sådan en. Jeg er lidt spændt på at få den op, for jeg har også hørt at man nogle gange kan mærke spiralen og at den kan være til gene, men nu må vi se. Umiddelbart er jeg rigtig glad for min beslutning, selvom det også gør, at jeg skal til at holde øje med min menstruation på en anden måde. Med p-pillerne er det jo meget nemt – når jeg holder pause fra pillerne, kommer menstruationen. Med spiralen skal jeg tænke lidt mere over det, og huske det hver 4. uge, for at undgå for mange uheld.

Jeg synes generelt, at jeg hører om flere og flere, der fravælger p-pillerne, og at der kommer flere og flere historier frem, om p-pillernes bivirkninger. Ikke at jeg selv har oplevet nogle bivirkninger (ikke hvad jeg ved af, i hvert fald. Om de har påvirket min hormonbalance vides ikke, men jeg kunne da blive gravid med trolden efter 3 mdr uden pillerne, så tror jeg er gået fri), men jeg tænker, at de måske lige som så meget andet kan have en bivirkninger, som først kommer senere i livet eller som påvirker mine børn – lidt lige som man har opdaget med sprøjtemidler i landbruget, parabener, phtalater, osv.

Jeg vil dog ikke begynde at udtale mig om, hvad der er bedst for alle at bruge, men det her er i hvert fald nogle af mine overvejelser om, hvilken form for prævention jeg personligt tænker er bedst. Om spiralen så virker for mig, det kan kun tiden vise. 😉

Billede taget fra sundhed.dk

Billede taget fra sundhed.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Profilnavn - flere med samme navn