Minder – fotobøger

Jeg har for nyligt hjulpet min mor med at lave en fotobog på nettet. Hun havde aldrig prøvet det før, og troede at det var noget man bare lige klarede på 15 min. Hun gloede derfor også en del på mig, da jeg fortalte at jeg havde brugt flere dage (eller bare aftner, men stadig), på at lave tilsvarende fotobøger. Det forstod hun ikke et muk af, for hun havde fundet en side, hvor den selv fyldte billederne ind på siderne. Det var som sådan også fint nok, indtil jeg forklarede og viste hende, at man kunne ændre på den måde computeren havde gjort det. At man selv kunne redigere i billederne (beskære dem) og man kunne gøre billederne større og mindre, flytte rundt på dem, osv. Ligeledes begyndte hun også at forstå, at det egentlig var federe, at det var billederne der fyldte mest på siderne, og ikke den baggrundsfarve computeren havde valgt. Og pludselig forstod hun også, hvordan jeg havde kunnet bruge så lang tid på mine bøger, for nu havde hun pludselig selv brugt en uge på den – hvoraf jeg havde hjulpet hende det meste af en eftermiddag og aften i starten. Til gengæld var hun også ovenud begejstret for resultatet – i hvert fald det foreløbige, for hun har ikke fået den hjem i hardcopy endnu.

Jeg er generelt meget begejstret for fotobøger og -albums. Det er en god måde at huske og bruge sine billeder, for ellers ligger de bare på computeren og man kigger sjældent på dem. Jeg har efterhånden lavet en del fotobøger. Dog stadig flest på den manuelle måde, med at få fremkaldt billederne og så ellers sidde og klippe-klistre ind i et album bagefter – en hyggelig, men meget tids- og pladskrævende proces.

Her er billeder af nogle af mine “manuelle” fotobøger fra tidligere rejser til Prag, Rom og Pompei

Den manuelle måde har dog sine begrænsninger, for når du først har printet et billede, så er det svært at gøre det større, og er motivet for stort til at kunne være på den side, du har udset dig, så er det sgu også svært at gøre det mindre – så må man klippe og være kreativ. Der er det altså lidt nemmere med de digitale. Lidt af charmen går måske også af, men jeg synes faktisk at de “moderne” fungerer ret godt og er helt sikkert noget jeg vil fortsætte med at gøre.