Det spirer!

Om at kunne huske koder

 

Det ville være synd og lyv at kalde min computer ny. Jeg købte den i 2012, op til jeg skulle starte på studiet, så den er ved at have tjent sin værnepligt. Den driller mig også jævnligt, og har det med at lukke ned spontant.

Min bror er god til computere, så jeg spurgte ham en dag, om ikke han kunne hjælpe mig med puteren, så den i det mindste lige kunne holde til at jeg skrev mit speciale færdigt. Han anbefalede mig at installere Windows 10, da dette kan gøre underværker for en puter som har lidt bøvl, åbenbart. Som sagt så gjort. Og det virkede fint. Lige indtil den gik i dvale, og skulle åbnes igen. Så ville fingeraftrykslæseren ikke virke. Jeg har længe brugt fingeraftrykket, for siden min barsel, har jeg ikke kunne huske mit password til computeren. Dygtige mig! Jeg har mange gange prøvet at skrive de koder jeg plejer at bruge, men uden held. Jeg prøvede nogle gange igen, at skrive de koder jeg kunne komme på uden held. Så kom puteren med en cue. Den har sådan en “ledetråd”/huskeord, eller hvad man nu skal kalde det. Det har jeg set mange gange, uden det har hjulpet mig det store, men den dag, faldt brikkerne på plads. Jeg huskede min password! Så nu kan jeg igen låse min puter op, selv når fingeraftrykslæseren strejker! Yay! Det er rimeligt praktisk nå nu man sidder og er ret så afhængig af den hver dag de næste 3 ugers tid!

Det er skægt som ens tanker kan være. I 2 år har jeg ikke kunne huske koden, trods ledetråden, men så en dag, når man bare læser det på en anden måde end man plejer, i dette tilfælde holder øje med store og små bogstaver og hvor mange tal der er, så “bing”, så var den der! 😀

Jeg er stadig ikke super god til at huske koder, men er da nu blevet endnu mere opmærksom på hvordan jeg skriver mine ledetråde. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det spirer!