ØM overalt

Jeg kan næsten ikke bevæge mig uden at det gør ondt i disse dage.

I lørdags prøvede jeg CrossFit for første gang, og det har min krop straffet mig for siden!

Jeg kan godt lide at bruge min krop og træne, men får langt fra gjort det så meget som jeg egentlig godt ville, især fordi jeg er bedst til at træne på hold, hvor andre lægger programmet og motiverer lidt undervejs.

Både min bror og søster går til CrossFit og de har længe prøvet at lokke mig med, og i lørdags lykkedes det så for min bror. Han havde sådan cirka ingen forventninger til mig, om hverken styrke, kondition eller udholdenhed, så vi tog det hele i den rækkefølge det kom. Ikke dermed sagt at vi bare sad og kløede os i navlen, men der var fokus på læring af teknik og ikke hvor meget vægt eller hvor mange gentagelser. Og jeg klarede sgu det hele! Eller dvs. jeg klarede ikke den hårdeste version af alle øvelserne, men alternativerne/skaleringerne. Hvis vi legede med vægtstang, havde jeg bare en tom vægtstang, så jeg kunne få styr på teknikken. Da de ville kravle i reb, lavede jeg i stedet for “pull-ups” i ringe, så jeg stadig trænede løft af egen kropsvægt, bare ikke det hele på en gang! Og sådan var det i mange øvelser. Og jeg kom igennem alle øvelserne og inden for den tidsfrist de satte på at nå de forskellige træningspas.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at det havde været ren barnemad. Det var hårdt arbejde! Jeg prustede ikke så meget som min bror, men til gengæld sitrede mine ben allerede efter det første træningspas ud af tre – og det blev kun værre!

Alt i alt var det en god oplevelse, og absolut noget jeg kunne finde på at gøre igen! 😀

Så håber jeg bare, at min krop ikke brokker sig lige så meget næste gang – jeg kan knapt nok gå, fordi både mine lår og baller siger AV, og mine arme, mave og ryg er heller ikke just samarbejdsvillige. 😉