Ømme hænder

For første gang i ca. 7 år, var jeg til træning i min gamle roklub i går. Vi var ikke på vandet og ude og ro i både, da sæsonen for det er slut (vandet er ved at være for koldt, hvis man nu skulle falde i, og så er det efterhånden for mørkt, til at man kan nå på vandet og se hvor man ror hen – og det der med at have lygter på båden, er ikke nok til at man nødvendigvis kan se, hvad der venter forude). Til gengæld var vi indendøre og lavede cirkeltræning, hvor ca. halvdelen af tiden blev tilbragt i et ergometer/romaskine.

Jeg har holdt min kondi lidt ved lige ved at løbe ture, men det er godt nok længe siden, jeg har brug min krop så meget – og det var FEDT! Jeg elsker at bruge min krop og presse mig selv lidt, og det gjorde jeg i går! Mine ben rystede, da vi var færdige med at ro program i ergometrene og skulle ind og lave cirkeltræning, mine arme var fuldstændigt døde efter at have løftet vægte og mine mavemuskler gør opmærksom på sig selv idag. Og det er fedt. Jeg kan sgu godt lide det!

Det jeg ikke er så glad for, men som er en nærmest uundgåelig ting ved roning, er vablerne og hårde hud i hænderne. Jeg har fået vabler i begge hænder, lige der hvor fingrene starter i håndfladen, og de er ømme! Og så er det alt andet end feminint, hvis du spørger mig. Ikke at jeg ellers er super feminin i min tøjstil, men jeg har alligevel et eller andet med, godt at ville præsentere mig selv, uden at folk føler at de har fået fat i en håndværker, så snart man giver hinanden hånden. 😉 Men det må jeg bare leve med, når nu jeg egentlig godt kan lide at ro, og den træning der følger med.

Jeg glæder mig allerede til næste onsdag, og træningen, også selvom det så kun forværrer min “hånd-situation”, for følelsen i kroppen og sindet opvejer det til fulde.

Samtidigt er det super hyggeligt. En af mine gamle veninder, som også er gammel roer, var også med, og hun er også blevet mor for nyligt – for godt et ½ år siden – så vi har noget at snakke om, og det gør det bare altid sjovere at være af sted til træning, at der også er et socialt aspekt i det. Det gør i hvert fald en stor forskel for mig.

Nu håber jeg bare, mine hænder når at hele inden næste omgang, ofr en ting er, at vablerne gør ondt nu, men hvis der først går hul på dem, så er det virkelig av!