Når ens mor ikke kan se en forandring

Jeg var til frisør for første gang i næsten et år i onsdags. Det var tiltrængt og virkelig rart at få gjort noget ved lokkerne, for de var godt nok ved at blive lange – og tunge! Jeg har ret tykt og kraftigt hår, noget man i mange sammenhænge ikke må klage over, men det bliver jo åndssvagt tungt, når det bliver langt, og kombineret med at det er rimelig glat, så er det næsten umuligt at sætte i andet end en hestehale, og det er sgu lidt kedeligt i længden!

Så til frisøren gav jeg rimelig frie hænder – det skulle bare kunne sættes op i en hestehale, og så måtte hun egentlig gøre hvad hun ville. Der røg en 15-20 cm! Derudover fik jeg også lavet striber, både lyse og mørke, men hvor de mørke er blevet noget mere dominerende end de lyse, så jeg er blevet noget mørkere i toppen, end jeg plejer at være!

Både min søster og pædagogerne i troldens vuggestue var ikke i tvivl om, at noget var forandret, da de så mig efter min frisørtid. Min mor kunne ikke se det. “Det er nok dig selv der mest kan mærke det, fordi du plejer at skulle børste meget mere hår.”

Godt så! Jeg morede mig sgu lidt over hende! Hun kan se at trolden er skudt i vejret (men det gør han næsten også for hver gang man blinker med øjnene), men ikke der er sket et eller andet med hendes datter. Det er de små ting her i livet man må grine lidt af. 😉