PINLIGT!

Hvis man ikke spørger, får man ikke svar

 

Jeg har i noget tid tænkt, at jeg burde købe mig en ny telefon (se også indlæg her), og har derfor undersøgt markedet lidt. Jeg er kommet frem til, at jeg igen køber mig en Samsung. Jeg er sgu glad for det mærke, og så får telefonerne gode anmeldelser. Derudover er der næst-nyeste lige faldet i pris, hvilket kun gør den endnu mere attraktiv at købe. Valget er faldet på en Samsung Galaxy S6. 🙂

Samsung S6

Jeg undersøgte priser på den, og kunne se, at det sted hvor jeg umiddelbart kunne få den billigst, var hos Power. De ville have 4.050 kr for den, og det var væsentligt under, hvad jeg har fundet den til andre steder. Jeg kiggede også på, om jeg kunne købe den gennem mit (kommende) teleselskab, hvilket sagtens kunne lade sig gøre, men der kostede telefonen 4.548 kr, og krævede et abonnement + oprettelsesgebyr. I alt 5.577 kr, mod 4.950 kr hvis jeg købte den i Power (mit abonnement koster 150 kr/mdr., så det er 900 kr på 6 mdr., hvilket er den typiske bindingsperiode).

Så tog fanden ved mig, og jeg ringede ind til Telmore, og spurgte om det nu kunne være rigtigt, at det ville være dyrere for mig, at købe telefonen gennem dem, med abonnement, end det ville være for mig, at gå ned i en butik og købe selv samme telefon, og så endda uden noget binding på et abonnement. Jeg kunne jo højst få af vide, at de ikke kunne matche prisen, og så havde jeg intet tabt, men blot kunne tage ud og købe den i butikken.

De kunne dog godt matche prisen – meget endda! Alt i alt kommer jeg til at betale 3.984 kr for telefonen og 6 mdr.’s abonnement – det er 1.500 kr MINDRE end hvad der står på deres hjemmeside, og næsten 1.000 kr mindre, end hvis jeg havde købt den i en butik! Samtidigt får jeg et bedre abonnement, end jeg havde bestilt i forvejen – jeg får nu også adgang til mofibo, TV2Play, HBO og meget andet. Før havde jeg kun bestilt et abonnement med musik-tjeneste (hvilket der også er i den udvidede pakke). Og fremadrettet skal jeg faktisk betale mindre for det “store” abonnement, end jeg skal for det abonnement jeg ellers havde valgt. Mit abonnement med musik koster 150 kr/mdr, mens jeg nu får det andet til 99 kr/mdr -også efter de første 6 mdr er udløbet. Hvordan de får regnestykket til at gå op, aner jeg ikke, men jeg har skrevet det hele ned, inkl. navnet på hende jeg talte med, så jeg har tallene og vilkårene.

Jeg er super glad og glæder mig nu bare til at vende tilbage til Telmore, i stedet for Fullrate som jeg har nu. Jeg har intet imod Fullrate, men jeg savner at have en musiktjeneste i mit abonnement, og jeg er for nærig til at betale for Spotify eller lign.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PINLIGT!