Første date i 5 år

Jeg har i den snart forgangne uge været på min første date siden jeg gik fra min x, og første date i 5 år(!). Fyren har jeg mødt over facebook, hvor vi har skrevet sammen en lille uges tid, og har skrevet alen-lange beskeder til hinanden – det var helt åndssvagt så lange beskederne kunne blive. Jeg så derfor noget frem til vores date – om vi kunne holde samtalen kørende og hvad han i øvrigt var for en fisk. For en ting er, at man kan skrive en masse sammen, noget andet er, om man også kan tage det med over i den virkelige verden. Der kan man pludselig mærke kemi og høre toneleje, få mimikken med og alt det der, som jo betyder ret så meget for, hvordan samtalen egentlig kører.

Vi mødtes kl 18 ved en café og gik ind og fik noget mad. Vi havde egentlig aftalt bare at gå en tur, men vejret sagde ikke lige så meget gåtur, så vi gik ind i varmen i stedet for (eller varme og varme. Der var også halvkoldt derinde, men det var varmere end udenfor!). Vi begyndte egentligt hurtigt at snakke, og havde også til tider lidt svært ved overhovedet at spise maden, fordi snakken bare gik.  Han er MEGET snakkesaglig, og havde en masse røverhistorier, og vi fandt også ud af, at vi har en fælles bekendt/veninde – verden er sgu lille en gang imellem. Efter maden gik vi en kort tur (igen, vejret sagde 1-2-koldt, så det var knapt så hyggeligt at gå rundt og blive ispinde), og sagde så godnat. Vi sluttede som vi startede med at give hinanden et kram, men jeg må ærligt erkende, at jeg ved sgu ikke, om der var mere i det end det. Jeg har skrevet “tak for en god aften” til ham og han har svaret, så lidt interesse er der gensidigt, men om det bliver til mere/andet, det kan kun fremtiden vise. Jeg vil ikke bare afskrive ham, for han var egentlig meget sød, så godt ud og var meget imødekommende, og der kunne godt være grundlag for noget der kunne give en god ping-pong. Det er bare svært at vurdere ud fra én date!

Det er sgu noget spøjst noget, det der date-halløj. Jeg mødte også min x-mand online, så det er ikke fordi det er fremmed for mig, men det er bare, ih, jeg synes det er svært at forholde sig til. Noget af det er også fordi jeg bare gerne vil vide besked, men på den anden side så er alt sådan noget med at lære hinanden at kende, jo noget der tager tid, og også oftest bliver bedst af at man tager sig den tid det nu en gang tager, og ikke forcerer noget. Tålmodighed, som jeg ellers synes at besidde i mange andre sammenhænge, er bare ikke min stærke side i det her.