Børnefødselsdag #1

Børnefødselsdag #2

 

Gaverne:

For at sige det kort: trolden kommer IKKE til at mangle legetøj det næste lange stykke tid, og de absolut mest populære gaver – både for trold og fra afsender – var bObles og Duplo! Og nøj, hvor fik han meget Duplo! Han fik en stor bondegård, en mini-bondegård (traktor og ko), en stor togbane og en stor opbevaringsklods!

Af bObles fik han myreslugeren og en ælling, så nu kan han lave en dejlig lang udfordrings/kravlebane!

bObles-legetøjet er blevet indviet! :) Myreslugeren med de mange dele, sammen med ællingen, kyllingen og elefanten. De to sidste havde han i forvejen.

bObles-legetøjet er blevet indviet! 🙂 Myreslugeren med de mange dele, sammen med ællingen, kyllingen og elefanten. De to sidste havde han i forvejen.

Derudover fik han en lastbil med indbygget værktøjskasse – det var den første gave han åbnede, og efter det, gad han ikke åbne flere gaver. Han havde en fest med at køre rundt med lastbilen og skrue hjulene af, folde vognen ud, så den blev til en arbejdsbænk og trykke på knapperne, som sagde lyde.

Derudover fik han nogle Postmand Per dvd’er – der er åbenbart også lavet en hel film med Postmand Per! Det anede jeg ikke – noget tøj, heriblandt en hjemmestrikket sweater, et memoryspil, et brio-tog og en tallerken fra Fætter BR. – Han blev meget begavet! Især taget i betragtning, at det kun er fra min familie. Hvad han har fået hos faren, aner jeg ikke, men han er helt sikkert ikke gået glip af noget! 🙂

Et udsnit af troldens gaver. Jeg har desværre ikke fået billeder af alle tingene

Et udsnit af troldens gaver. Jeg har desværre ikke fået billeder af alle tingene

Som før skrevet, kunne trolden slet ikke overskue at åbne mere end en gave (der var nu også mange, og de var store!), så da den første var en lastbil, var det den kærligheden blev kastet på. Det var også en god lastbil, for den kan alt muligt. Dog inddrog han også bObles-myreslugeren i sin leg, da jeg pakkede den ud (jeg pakkede resten af gaverne ud, så alle kunne se, hvad han havde fået), og siden hen også traktoren fra Duplo, for den kunne jo også køre ovenpå og under myreslugeren. 😉 Resten af dagen gik han til og fra legetøjet, og fandt flere og flere anvendelsesmuligheder for tre ting. Af og til havde han også lige brug for en pause fra det hele, og så hev han mig med over i sandkassen i hjørnet, hvor vi så lige sad og legede i 5-10 min, før han var klar til at gå tilbage til selskabet. Han var vældigt glad for at lege både med Morfar og med min bror og hans kæreste. Så kunne man også lege nogle lidt vildere lege end man plejede, og alle fandt også ud af, hvor meget sådan en lille størrelse faktisk kan kommandere ret meget rundt med en, selvom han kun kan meget få ord. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnefødselsdag #1