Børn og tatoveringer

Ændrede planer

 

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle skrive et velovervejet blogindlæg her til aften, men så kom livet på tværs. Eller dvs. trolden kom på tværs.

Han har egentlig haft en super god dag, været i kanon godt humør, snakket løs og virkelig bare været glad. Vi kom dog sent hjem efter at have besøgt morfar og bedste, men han var i fint humør, lige indtil han havde ligget i sin seng i 5 min. Så knækkede filmen, og den var ikke sådan lige at reparere. Han var bare ked den næste halvanden time. Ligemeget hvor meget jeg prøvede at sidde stille med ham og putte og nusse, blev han ved med at være urolig og jævnligt stikke i et hyl. Om vi sad i kontorstolen (som ellers har gjort underværker tidligere – læs mere her), om vi sad inde ved siden af sengen eller stod op gjorde ingen forskel. Han var bare ked med ked på.

Til sidst satte vi os i sofaen, tændte for Ramasjang (som jo sover efter kl 20), og så på figurerne sove. Det virkede! Han faldt til ro, og efter 10 min sov han og kunne lige så let listes over i sin seng.

Og så var klokken blevet 21.30, og jeg havde stadig ikke smurt madpakke. :S Jeg havde egentlig også planer om at bage boller (se opskrift her), men det bliver imorgen. Dejen tror jeg ikke tager skade af, at stå yderligere 12-24 timer i køleskabet, men det lader jeg i hvert fald komme an på en prøve!

Nu vil jeg gå i seng, og håbe på at trolden sover godt i nat, så vi begge kan få noget søvn.

Sov godt derude.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn og tatoveringer