25 gangs jubilæum

Som jeg har skrevet om før, er jeg bloddonor. Sidste år blev jeg hvervet til også at være plasmadonor, hvilket tager lidt længere tid end at donere fuldblod, men stadig kun er én nål og ét stik. Blodet bliver tappet, filtreret for plasma (immunglobuliner, albumin o lign) og sendt tilbage i kroppen á tre omgange. De er meget opmærksomme på at man får væske, så hver donor får sit eget lille rullebord, hvor der står hvad man nu kunne tænke sig at drikke, og personalet er meget opmærksomme på at fylde glassene op.

Det tager ca. 30 min og må gøres en gang om måneden, modsat fuldblod som max. må gøres hver 3. måned. Dette til trods har jeg dog ikke været super flink til at donere, men forleden lykkedes det igen for mig at komme af sted. Og denne gang var det (åbenbart) 25. gang jeg blev tappet! Det synes jeg egentlig er lidt sejt! Og det synes Bloddoner-korpset åbenbart også, for jeg måtte få en gave, som tak for donationerne. Jeg havde lidt forskellige valgmuligheder, herunder en nål/broche, en mønt til nøgleringen og en vinoplukker. Jeg valgte den sidste! 🙂

Jeg havde egentlig ikke tænkt over at det nu var min 25. gang, ej heller forventet at få en gave, men blev da positivt overrasket, og synes det er en meget fin gestus som tak for at man tager sig tid til at gøre det.

Jeg har sagt det før, og siger det gladelig igen: Hvis I er sunde og raske og ikke har en decideret fobi for nåle, så meld jer som bloddonorer og red liv. Der kan være mange årsager til at man ikke kan give blod; sygdom, fobi, at man bliver dårlig efterfølgende, osv. osv. og det er helt fint og fair. Men for alles skyld, så tænk over det, og meld dig, hvis du ikke falder ind i nogle graverende kategorier. De er rigtigt søde til at tage hånd om en, også hvis man er nervøs.

Nu jeg er i gang, vil jeg også gerne slå et slag for knoglemarvsdonation (kræver dog at man er bloddonor) og organdonation. Jeg beder ikke om at alle skal melde sig til hverken det ene eller det andet, men blot at folk tager stilling. At man tager stilling til hvorvidt man er interesseret i at give knoglemarv, hvis der skulle komme et match og en person havde brug for ny knoglemarv. Og at man tager stilling til, hvorvidt man vil donere sine organer, og i givet fald hvilke, hvis man en dag ikke selv har brug for dem længere, men andre kan have glæde om dem.

Tænk over det og tag stilling. Om det er et til- eller fravalg er jeg ligeglad med, men tag stilling!