En god ting ved at være i sommerhus

Udendørs sommerhus-aktiviteter selvom vejret ikke siger sommer

 

Vi er som før skrevet i sommerhus, og når tiden ikke lige går med at flytte møbler og indtage kalorier i forskellige afskygninger, skal der helst foregå et eller andet, og andet end at glo flimmer/læse bøger. Især når man har en lille trold, som ikke er stor nok til at sidde stille en hel dag (og heldigvis for det!).

Dog er vejret ikke ligefrem sommerligt – snarere efterår, hvis man spørger mig. Det forhindrer os dog ikke i, at bevæge os udenfor. Jeg har taget løbecyklen med herop, hvilket jeg er ubeskriveligt glad for. Den er trolden virkelig glad for at løbe rundt på, og den giver lidt mere bevægelsesfrihed i forhold til, hvor langt man kan gå en tur. Vi går både ture ned til vandet og bare rundt på de små veje i nærheden af sommerhuset.

Vi opholder os dog også en del i haven, som er i forbindelse med sommerhuset, og nøj, hvor kan sådan en lille størrelse få tiden til at gå med mange sjove små ting. Alt fra at plukke blomster, nærstudere barken på et træ, spille bold (trolden ELSKER at spille fodbold), prøve at putte boldene op i en lille trillebør, konstatere at taget på huset ligner græsplænen (der er græstag) og så videre. I forgårs samlede vi en sandkasse til trolden, hvilket han var meget fascineret af. Han hjalp også til med at skrue skruerne i, og synes det var fantastisk sjovt at hoppe på brædderne, eller at gå under dem, da vi havde samlet 3/4 og kun manglede den sidste side. Der havde vi nemlig sandkassen oprejst, så vi havde en god arbejdshøjde, og trolden havde så en lille triumfbue han kunne gå igennem. 😉

Sommerhushygge

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En god ting ved at være i sommerhus