Om at kunne huske koder

Gave til mig selv!

 

Min søster skrev i morges, at jeg skulle ringe til hende, så snart jeg kunne. Jeg tænkte hurtigt “åh, åh”, men det skulle vise sig ikke at være nødvendigt. Tværtimod. Hun havde set et tilbud på Travelbird for Falkenberg Strandbad Spahotel, som hun lige ville dele med mig. Vi var deroppe sidste år i januar (hvor det var skide koldt og storm), og det var super lækkert. Det var små værelser, men LÆKKER mad, og fedt spaområde. Der var både decideret spa-område med mudder-, is-, skumbehandling og alt muligt andet, og så var der lækre loungeområder, hvor man både kunne ligge i en stor seng ved en pejs med knitrende ild, eller man kunne ligge i en pool og kigge ud over havet og solnedgangen. Det var SÅ lækkert.

Falkenberg

Sidste år var det et super godt tilbud vi havde fundet, og hvad jeg tror næsten var et “one-of-a-kind”, for jeg har i hvert fald ikke set et tilsvarende siden. Det her er heller ikke lige så godt, men det er godt nok! Vi få to overnatninger inkl. morgenmad og pools for 1.000 kr. Så må vi se om der kommer nogle gode tilbud på spa, så vi kan få endnu en lækker oplevelse med.

Vi tager af sted i juni, efter jeg har afleveret og forsvaret mit speciale, så jeg anser det som min kandidatgave til mig selv! 😉 Og jeg GLÆDER mig! Det bliver så rart, at komme op og bare slappe af og nyde livet, gå nogle ture på stranden og bare have al den tid i verden, man kunne ønske sig. Aaaahhh! 😀

 

P.S. Indlægget er IKKE sponsoreret. Det er min egen personlige begejstring, lyst og pengepung som står til regnskab. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at kunne huske koder