Det lykkedes!

Jeg er færdiguddannet, og kan nu kalde mig kandidat med speciale i stressforebyggelse blandt videnarbejdere. Fuck, det er rart at være færdig! Ikke flere eksaminer! Eller ikke flere, før jeg skal til jobsamtale. Det er jo nærmest også en eksamen, hvor man bliver dømt inde eller ude.

Jeg var mega nervøs op til eksamen, men den gik virkelig godt. De startede med at fortælle at det var en god opgave, så det tog brodden af det værste nervøsitet for min side, Ligeledes fortalte de, at de ville stille en masse spørgsmål i øst og vest, og at der ikke nødvendigvis var et rigtigt eller forkert svar.

Jeg endte med at få 10, hvilket jeg også havde håbet på. Jeg havde dog ikke turde sige det højt, dels pga. nemesis, men også fordi jeg synes det er mega svært at vurdere eget arbejde. Mine vejledere har dog været meget positive under hele forløbet, så det har også givet mig håb for at jeg kunne ramme de højere karakterer. Karakteren under, 7, har jeg et ambivalent forhold til, for jeg er opvokset med 13-skalaen, og der er syv jo kun lige over bestået, så selvom det har en anden værdi i dag, så er det stadig det jeg forbinder med karakteren. Så jeg er vildt lykkelig for mit 10-tal! Jeg kunne dog ikke dy mig for at spørge til hvorfor jeg ikke fik 12, og grunden til det, var at jeg ikke var skarp nok på det videnskabsteoretiske (teori om hvordan man forstår verden og teorier/begreber). Og det er helt fair, at det trækker ned, for det er vitterligt ikke min spidskompetence. Bare typisk at det var det, de valgte at bore i. 😉