Dårlig samvittighed

Alle de titler

 

Jeg synes efterhånden, jeg har mange titler:

Mor

Datter

Søster

Kusine

Veninde

Bekendt

Ekskæreste

Ekskone (jep – skilsmissen er nu gået igennem!)

Og det er bare mine personlige/private titler, og de sådan overordnede. Jeg kunne sagtens finde på mange flere interessebetingede, så som chokoladeafhængig, disneyfan, bogorm, osv., men der ville jeg slet ikke vide hvor jeg skulle starte eller stoppe. Der kan man jo blive ved i det uendelige.

Dog er der en helt anden side, som også er mere overordnet, og som vi alle har: den professionelle/erhvervsrelaterede.

Der er de gamle:

Omsorgsmedhjælper

Pædagogmedhjælper

Kassemedarbejder

Reklameomdeler (har vi ikke alle været der?)

Instruktør/træner

Som allesammen stammer fra før min studietid.
Dernæst kan jeg skrive de nuværende:

Sygeplejerske

Kandidatstuderende

Umiddelbart rimeligt overskueligt. Men så var det lige, at vi til et “speciale-kickstart-møde” blev mindet om, at godt nok er vi stadig studerende, men om et halvt år, er vi færdiguddannede, og med mindre vi begynder jobsøgningen allerede nu, så også arbejdsløse/jobsøgende. Endnu en titel! Og endnu mere arbejde! Jeg synes der er rigeligt i specialet og at være enlig mor, men næ nej, lige en opgave (og titel) mere. Hurra! Eller…

mange hatte

Det er jo ikke nogen nyhed som sådan. Det er jo et jævnligt debatteret emne, at mange bliver uddannet til arbejdsløshed, så det kommer jo ikke som en overraskelse. Men jeg havde bare ikke lige tænkt så meget over, at man jo selvfølgelig skal søge et job, før man får det, og at man skal søge noget tid, før man får et. Det kan jeg jo også bare se med min case-søgning til specialet. Lige nu, tror jeg dog, at jeg vil tillade mig, at vente med jobsøgningen, til jeg lige har fundet en case. Et fokus ad gangen, når det kommer til kontakt med virksomheder. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dårlig samvittighed